Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38094
Sted- og lokalitetsnummer
200202-87
Anlæg
Forsvarsvold, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Tegl, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

Voldanlæg i Helleshave Voldanlægget består af et uregelmæssigt firesidet areal, der er adskilt fra det omgivende terræn ved volde, diger og naturlige sænkninger. Øst- grænsen dannes af en ca. 90 m lang og ca. 6 m bred lav vold, der på øst- siden ledsages af en 2-3 m bred grav, hvis bund ligger ca. 1,5 m under voldkronen. I østvolden er der omtrent midtvejs et ca. 10 m langt skår på indersiden, og over graven ligger to steder lave vejdæmninger. Fra sydøsthjørnet fortsætter vold og grav, idet den sidstnævnte dog mangler i selve hjørnet, i en spids vinkel ca. 35 m i retn. mod nordvest, hvor voldsystemet munder ud i den stejle nordside af en slugt, hvis øvre kant ligger i fortsættelse af volden og sammen med denne danner anlæggets ca. 90 m lange sydside. I vest afgrænses anlægget over en strækning på ca. 80 m af det vestre skovdige. Den ca. 35 m lange nordside dannes af den stejle, naturlige skrænt mod søen øst for Tørning Mølle. Det således indrammede areal, der henligger i løvskov, har en meget ujævn overfla- de med talrige furer, huller og lergrave. Voldanlægget ligger i den nordvestlige udkant af det nordvestre hjørne af Pamhule skov i skov- afdeling 134. Fredningsgrænsen går i øst og i den østlige del af sydsiden langs gravens ydre overkant, i den vestlige del af sydsiden langs den na- turlige slugts nordre overkant, i vest langs indersiden af skovdiget og i nord langs skræntens overkant. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, planering, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Forstmæssig drift med løvskov er tilladt i samme omfang som hidtil. Der må ikke plantes nåletræer.

Undersøgelseshistorie

1968
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceNM 1077/69. Sb. 20.02.02-87. I den såkaldte Helleshave, der udgør det nordvestre hjørne af Pamhule Skov, findes i den nordvestlige udkant et ejendommeligt voldanlæg, som henligger i ret medtaget tilstand. Noget egentligt voldsted er det næppe, snarere en tildels inddiget, tildels af naturlige sænkninger beskyttet plads, hvor man har brændt tegl (der ses i jorden brokker af fejlbrændte munkesten) og måske også drevet andet håndværk, vel til brug for det nærliggende Tørning Slot. Anlæggets oprindelige afgrænsning i vest kan ikke erkendes, men må have ligget i den dyrkede mark vest for skovdiget. Som fredningsobjekt er anlægget ikke absolut overbevisende, men det er ingenlunde interesseløst, og eftersom det ligger i statsskov, træder man næppe nogen for nær ved at frede det. I deklarationen kan det beskrives således: Et voldanlæg nordvestligt i Helleshave, Pamhule Skov, bestående af en uregelmæssigt firsidet plads, der er adskilt fra det omgivende terræn ved volde, diger og naturlige sænkninger. Østgrænsen dannes af en ca. 90 meter lang og ca. 6 meter bred lav vold, der på østsiden ledsages af en 2-3 meter bred grav, hvis bund ligger ca. 1,5 meter under voldens krone. I østvolden er der omtrent midtvejs et ca. 10 meter langt skår på indersiden, og over graven ligger to steder lave vejdlmninger. Fra sydøsthjørnet fortsætter vold og grav (den sidstnævnte mangler dog i selve hjørnet) i en spids vinkel ca. 35 meter i retning mod nordvest, hvor voldsystemet munder ud i den stejle nordside af en slugt, hvis øvre kant ligger i fortsættelse af volden og sammen med denne danner anlæggets ca. 90 meter lange sydside. I vest, hvor den oprindelige afgrænsning ikke mere kan spores i den dyrkede mark vest for skoven, afgrænses anlægget sekundært ]]af[[ [[over]] en strækning på ca. 80 meter af det vestre skovdige. Den ca. 35 meter lange nordside dannes af den stejle, naturlige skrænt mod søen øst for Tørning Mølle. Det således indrammede område, henligger i løvskov, præges af en meget ujævn overflade med talrige furer, huller og lergrave. ... [Fortsætter] Besøgt den 12. november 1968 sammen med Hans Neumann. Olaf Olsen
1970
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1978
Byggeri og anlæg - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningMotorvejstracé.
1979
Museal udgravning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning0
1979
Diverse sagsbehandling - Haderslev MuseumTeglovne undersøgt i 1979 i forbindelse med motorvejsprojekt.
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance[Motorvejsprojekt. Samlesag, omfatter flere Sb.-lokaliteter.] FFF F. 54-1228, FFF F. 53-309, N01 2602/79, NM 1159/82. Sb. 20.02.02, 18-19, 81 og 86-87. Udgravningen i Pamhule Skov i 1978. Undersøgelse af middelalderlig teglværksindustri m.m. Omtalt / publiceret i Antikvariske studier 2 og 3 i 1978 og 1979 - ingen egentlig beretning. Dokumentation i form af planer, tegninger, fotografier m.v. findes bl.a. arkiveret på N01/N02.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIngen fotos. Deklaration ændres til de under jordoverfladen værende rester af teglovne og stampepladser. Bevoksning: 1983: Løvtræer.
1985
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI nordvesthjørnet af skoven findes en lav, bred vold med voldgrav på østsiden.
1985
Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Forsvarsvold

En forsvarsvold er en række af lave, langstrakte volde med tilhørende voldgrave. Forsvarsvolde findes rundt om i Danmark, overvejende i Jylland. Kun få er arkæologisk undersøgt og endnu færre dateret. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links