Den herremandsslægt, der særligt knyttes til Nørre Tyrstrup Herred, er slægten Lindenov. Dens hovedbesiddelse var Fovslet, hvis ældste placering er et voldsted beliggende i den sydlige udkant af Fovslet Skov. Det velbevarede anlæg består af en aflang 80 x 35 m stor gårdbanke omgivet af voldgrave. Umiddelbart øst for denne ligger der to små tårnbanker, hver med en diameter på 14‑17 m og en topflade på 6 m i diameter. På den ene af disse er der udgravet fundamenterne til et trætårn. Voldstedet må dateres til 1300-tallet, hvor slægten første gang skrives til Fovslet. Fovsletgården blev i 1400-tallet flyttet 1 km længere mod øst. Her i haven bag den nuværende Fovsletgård ligger resterne af en herregårdsplads. Den består af en 45 x 35 m rektangulær banke omgivet af voldgrave, hvoraf den vestlige endnu er vandfyldt. Af den store ladegårdsbanke er derimod kun den sydlige voldgrav bevaret. Fovslet forblev i slægtens eje indtil 1584, hvor den blev solgt til Frederik 2.

Fovslet ligger mellem Kolding og Christiansfeld med landsbyen Fovslet mod sydøst og Fovslet Skov og Svanemose mod nord. Hovedbygningen står hvidpudset med tegltag og med en frontspids på gårdsiden. Fra det nordlige hjørne af hovedfløjen udgår hovedbygningens anden fløj, der tidligere rummede værelser til folkeholdet. Vest for hovedbygningen er den åbne gårdsplads, mens Fovslets avlsbygninger hovedsagelig placerer sig mod nord. Hovedbygningen er omkranset af en have med vandfyldte grave, og en allé fører fra landevejen op til huset.

Fovslet kendes som adelig herregård allerede fra 1390, hvor den tilhørte Johan Thomesen Lindenov. Samme slægt ejede gården indtil 1584, hvor den blev skødet til Frederik 2., der i denne periode samlede kronens gods på egnen omkring Kolding. Ligesom andet krongods kom Fovslet til at indgå i Koldinghus Rytterdistrikt, der som de øvrige rytterdistrikter oprettet i hele landet var krongods, der skulle bruges til at understøtte hærens rytterregimenter. Fovslet blev i denne periode beboet af kongelige embedsmænd, indtil rytterdistriktet blev afviklet i 1765. Fovslet forblev i kronens eje til 1797, hvor herregården blev udstykket og solgt. I 1799 var hovedparcellen ejet af Morten Sommer, der var degnesøn fra Randersegnen.

Den nuværende hovedbygning er opført omkring år 1800 og er til dels placeret på det oprindelige dobbeltvoldsted, hvor en ældre hovedbygning fra 1500-tallet stod. I løbet af 1800-tallet havde herregården mange forskellige ejere, herunder den driftige landmand J.C.G. Lorenzen, der drev Fovslet frem ved bl.a. mergling og dræning. I 1861 gennemførte han en ombygning af herregården, og det samme gjorde den efterfølgende ejer A.E. Bloch i 1892. I denne periode blev hovedbygningen udstyret med kamtakkede gavle i overensstemmelse med tidens historicistiske idealer. Dette udtryk er dog i dag nedtonet, efter at kamgavlene i 1957 blev fjernet igen. Fra 1943 var Knud Chr. Dybbroe godsets ejer. Han drev skov- og landbrug, herunder en stor kvæg- og svinebesætning, og brødfødte et stort folkehold. I dag drives der fortsat land- og skovbrug med Carsten Thews som ejer.

Videre læsning

Læs mere om Voldsteder og herregårde i Kolding Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder