Foruden fangebarakker fandtes der både snedkeri, skomageri, sygebarak og besøgsbarak på det pigtrådsindhegnede lejrområde. I midten af lejren, adskilt fra barakkerne af den halvcirkelformede plads, ligger Hovedvagttårnet, hvor Frøslevlejrens Museum i dag har fast udstilling. Foto fra 1948 eller 1949.
.

Frøslevlejren ved Padborg blev oprettet i 1944 på foranledning af de danske myndigheder for at forhindre deportationer af danskere til kz-lejre. Fra august 1944 til maj 1945 sad omkring 12.000 fanger i lejren i kortere eller længere tid. Lejren sorterede under det tyske sikkerhedspoliti, men det var de danske myndigheder, som betalte for opførelsen og driften af lejren. Frøslevlejren var i princippet en tysk kz-lejr, men dens drift afspejler de helt specielle besættelsespolitiske forhold i det besatte Danmark. Det danske fængselsvæsen, som havde til huse lige uden for lejren, sørgede for, at fangerne fik en god og nærende kost, og brutalitet, vold og sygdom forekom stort set ikke. Den tyske SS-kommandant og de tyske politisoldater, som udgjorde vagtmandskabet, opførte sig moderat. Blot en måned efter, at lejren var taget i brug, brød besættelsesmagten imidlertid selve grundlaget for lejrens oprettelse ved at deportere de første 200 fanger til en kz-lejr i Tyskland. I alt blev ca. 1.600 Frøslevfanger ført til kzlejre, og 220 af dem omkom.

Under retsopgøret efter Besættelsen blev lejren under navnet Fårhuslejren fra maj 1945 til oktober 1949 anvendt som internerings- og straffelejr for landssvigere. En stor del af lejrens ca. 5.000 indsatte kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland, for hvem Fårhuslejren helt op til vore dage har haft stor symbolværdi og har været en afgørende identitetsskabende faktor. Fra 1949 til 1985 var lejren under navnet Padborglejren først kaserne for den danske hær, siden kaserne og depot for Civilforsvaret. I 1969 åbnede Frøslevlejrens Museum, som drives af Nationalmuseet, i tre af lejrens bygninger.

Nationalmuseet driver Frøslevlejrens Museum, der hovedsagelig dækker den periode, hvor lejren fungerede som fangelejr for det tyske sikkerhedspolitis fanger i Danmark 1944‑45, men også årene 1945‑49, hvor lejren var internerings- og straffelejr for landssvigere under navnet Fårhuslejren. I lejren findes også FN Museet, Hjemmeværnsmuseet, Beredskabsforbundets Museum og Amnesty Internationals informationscenter.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv