Fredensborg Slot

Fredensborg Slot, her havefacaden, er oprindelig opført som et mindre, italiensk inspireret slot, hvor midten af bygningen var Kuppelsalen, der blev kronet af en kuppel i kobber. Siden har slottet fået adskillige om- og tilbygninger, men Kuppelsalen er velbevaret; kuplen ses på hovedbygningen til højre på billedet. Slotshaven er anlagt i samhørighed med bygningen.

.

Forventningsfulde spejdere står klar til at byde kongefamilien velkommen i Fredensborg Slots indre slotsgård.

/Ritzau Scanpix, 2016.

Den danske akvarelmaler H.G.F. Holm, også kaldet Fattig Holm, da han altid manglede penge, har i 1826 lavet denne fremstilling af Slotsgade, der fører ned mod Fredensborg Slot. Th. ses Rejsestalden, tv. Store Kro.

.

Opførelsen af Fredensborg Slot blev indledt af Frederik 4. kort tid før fredsslutningen efter Den Store Nordiske Krig i 1720. Slottet er hjertet i byen af samme navn.

Slottets arkitektur

Den flere gange udvidede hovedbygning danner midtpunktet i det store cirkelslag, hvori anlægget er indskrevet. Den sydlige halvcirkel rummer bl.a. en ottekantet forgård, mens den nordlige udfyldes af et mægtigt parterre, hvorfra haven fortsætter som en kultiveret skov ud imod Esrum Sø.

Slottets hovedbygning er opført af Johan Cornelius Krieger og er et palladiansk centralanlæg med en vestibule, fire lejligheder og en havesal omkring en flere etager høj hal dækket af en mægtig kuppel. Flere af rummene har bevaret de originale loftsmalerier af Hendrik Krock, bl.a. Havesalen, mens Kuppelsalen står i sin oprindelige skikkelse med gulv, kaminer og dørindfatninger af marmor. Frederik 4. kendte Ludvig 14.s lystslot Marly i Frankrig og ønskede sig et tilsvarende intimt refugium. Men Fredensborg Slot blev så populært, at det i de første 60 år efter at være blevet taget i brug i 1724 til stadighed blev udvidet. Frederik 4. begyndte selv med en række sidebygninger, hvoraf de fleste fortsat eksisterer, bl.a. slotskirken og Skipperhuset ved den lukkede havn til kongens lystfartøj. Christian 6. tilføjede endnu en boligfløj, Kancellihuset. Dertil kom, at både hovedbygningens overetage og de fire skorstene omkring kuplen blev forhøjet. Frederik 5. lod den italienske teatermaler Jacopo Fabris udføre ti vægmalerier til Havesalen. I 1750’erne blev hovedbygningens areal næsten fordoblet, idet der under ledelse af Niels Eigtved og Lauritz de Thurah blev bygget til på begge sider. Nicolas-Henri Jardin omlagde herefter haven, så den kom til at passe til det nye, lange hus, idet han sammen med billedhugger Johannes Wiedewelt omskabte den til et kunstnerisk enestående billede på den lykkelige regering. I 1760’erne indrettede Jardin endvidere Marskalhuset ved siden af kirken til brug for overhofmarskal A.G. Moltke med bl.a. en forenklet udgave af Moltkes spisesal på Amalienborg.

Fra 1766 havde Frederik 5.s anden dronning, Juliane Marie, sit enkesæde på slottet, og i årene 1772‑84, da hun sammen med gehejmestatsminister Ove Høegh-Guldberg styrede på vegne af den psykisk syge Christian 7., lod hun C.F. Harsdorff iværksætte en udvidelse og modernisering af Fredensborg. En del planer blev på papiret, og bl.a. et transportabelt teater er gået tabt, men fløjene omkring den ottekantede forgård blev forhøjet og flere gemakker nyindrettet, bl.a. Harsdorff-salen. Efter mange års stilhed på stedet gjorde Christian 9. og dronning Louise fra 1864 Fredensborg til deres sommerresidens. Når deres børn og svigerbørn kom på ferieophold, var bl.a. det engelske, græske, russiske og danske kongehus repræsenteret, og sammenkomsterne blev internationalt kendt som Fredensborgdage. Fredensborg Slot er i dag fortsat flittigt anvendt af kongefamilien.

Kunstnerne og Fredensborg Slot

Jens Juels maleri Udsigt fra Sørup til Fredensborg Slot fra 1782 viser et pastoralt landskab, hvor man i forgrunden ser kronvildtet, i mellemgrunden udsigten ned mod den stille sø med markarbejderne foran og vasketøjet lagt ud til blegning, og i det fjerne ses Fredensborg Slot, næsten som et drømmesyn. Det er et arrangeret landskab, der tegner en bevægelse fra urnaturen til den ypperste civilisation.

/Fuglsang Kunstmuseum .

Fredensborg Slot har siden opførelsen tiltrukket adskillige kunstnere. Et af de tidligste hovedværker i dansk landskabsmaleri er Jens Juels Udsigt fra Sørup til Fredensborg Slot fra 1782, som han malede i forlængelse af sit besøg på slottet, hvor han skulle portrættere kronprins Frederik (den senere Frederik 6.). Maleriet fik stor udbredelse, fordi det blev stukket af kobberstikker Frederik Ludvig Bradt i 1782. På det tidspunkt var landskabsmaleriet ikke en disciplin på Kunstakademiet.

Johan Christian Dahl beundrede Juels landskaber og malede også selv landskaber fra området. Dahls maleri Fra Fredensborg, den store Kro fra 1817 viser tydeligt, at han var tættere på friluftsmaleriet og den virkelighedsnære gengivelse af landskabet end Juels mere symbolske version.

Andre og senere kunstnere har besøgt Fredensborg Slot, hvor de har malet og fortolket det karakteristisk bløde og bakkede landskab. P. Mønsted malede idylliske landskaber fra Fredensborg og Esrum, bl.a. maleriet En rotur på Esrum Sø, i båden ses Chr. IX, Zar Alexander III, prinsesse Marie og en anden prinsesse fra 1892. Hans Ole Brasen fik tilnavnet Sørupmaleren pga. sin forkærlighed for netop dette område, hvorfra han malede sine populære hverdagsbilleder i en sødmefuld, realistisk stil.

I 1900-tallet voksede antallet af friluftsmalere, som primært var inspireret af landskabet og de royale omgivelser, heriblandt Ole Kielberg, Jeppe Vontillius og Harald Leth. Leth omtalte selv sine malerier som analogier til universets helhed. Nøgne træer. Grå forårsdag fra 1952 er et naturlyrisk maleri, hvor der dog også er blevet plads til Fredensborg Slot i baggrunden.

Også dronning Margrethe 2. er blevet inspireret af landskabet omkring Fredensborg Slot i flere af sine malerier, fx Slotsalléen 1, Fredensborg fra 1997.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Fredensborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotshaver

Se alle artikler om Slotte

Eksterne links