Fredensborg Terrasserne, også kendt som Fredensborghusene, ligger i Fredensborg vest for Slotsgade som afslutning mod landskabet. De 47 gårdhavehuse ligger placeret i tre fingre med grønne arealer imellem og alle med udsigt over grønne arealer. De er opført i 1963 af Jørn Utzon og fredet i 1987.

Fredensborg Terrasserne, der ligger på Bakkedraget ud mod åbent landskab, er bygget som kædehuse og opført af Jørn Utzon i 1963. De gennemgående gule teglsten understreger bebyggelsens sammenhængskraft. Gavlene aftrapper med det skrånende terræn, og bygningernes lige linjer og geometriske former giver en elegant kontrast til landskabets bløde bakker.