Fredericiagade 86 A, København

Karréen hvor Fredericiagade 86 indgår i var næsten udbygget i midten af 1700-tallet.Forhusene udgjorde en sammenhængende række og bagtil voksede antallet af side- og baghuse indrettet med småerhverv som brændevinsbrænderi, pottemageri og bageri. Husene forhøjedes efterhånden som befolkningspresset steg og baghuse- og sidehuse indrettedes til boliger. I 1973 godkendes en saneringsplan for den vestlige ende af karreén på Fredericiagades nordside. I 1977 blev alle bag- og sidehuse revet ned, bortset fra sidehuset i Fredericiagade nr. 88 og i 1980 påbegyndes istandsættelsen af i alt syv huse. Fredericiagade 90 bliver gjort én etage lavere for at få husrækken til at fremstå mere harmonisk. Lejlighederne blev sammenlagt for at imødegå nutidige boligstandarder, men samtidig forsøgte man at bevare husenes indvendige overordnede struktur. Husenes konstruktive forhold blev bragt i orden. Halvdelen af tagværket i de syv huse måtte fornyes bortset fra i nr. 92 og 94, der var så intakt, at det kunne istandsættes. Resultatet af istandsættelsen var en stor variation i lejlighedsstørrelserne og detailløsninger mens udgangspunktet var husenes historie, arkitektur samt nutidige behov. Forhuset Fredericiagade 86 er til gadesiden blevet forhøjet til to etager før 1728 og var oprindelig i bindingsværk. I perioden 1764-1804 omsat i grundmur til gaden, og i 1840 omtales også bagsiden som værende af grundmur.

Bygningen indgår i husrækken i Fredericiagades vestlige ende på nordsiden bestående af borgerlig bebyggelse med oprindelse i tiden før de store københavnske bybrande. Forhusets facader er grundmuret i otte fag og har to etager samt en gavlkvist over de fire midterste fag. Gavlkvistens tagryg ligger højere end husets. Facaden er pudset let og gulkalket, hvorved murværkets konturer herunder de flade stik over vinduerne ses. En lav sortmalet sokkel møder terrænet og en profileret, hvidkalket gesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag. Dog brydes gesimsen af gavlkvisten. Gavlkvisten har ligeledes en profileret gesims og en fladbuet revleluge øverst. I det østre fag sidder en nyere bræddedør, grønmalet og med kantprofiler, diagonalt stillede i rudemønster. Vinduerne er traditionelt udførte, torammede vinduer i varierende størrelse, hvidmalede og med tre ruder i hver ramme i stueetagen og på førstesalen og med to ruder i hver ramme i gavlkvisten. På gårdsiden er der syv fag og én etage samt en udnyttet tagetage. Murfladen er behandlet som gadefacaden, let pudset og gulkalket. En profileret, hvidmalet hovedgesims danner overgang til et højt, let opskalket tag lagt med røde tegl. I taget sidder der fire taskekviste med tegl på taget og zinkinddækkede flunke. I midten sidder en stor skorsten. Der er to nyere men traditionelt udførte, grønmalede bræddedøre. Vinduerne er overvejende torammede med tre ruder i hver ramme og er hvidmalede. Kvistvinduerne er torammede med to ruder i hver ramme og er gråmalede. I det indre er der fra gade til gårdside en gennemgående forstue med teglstensgulv lagt i mønster. De murede vægge er berappede og gulmalede. Stueetagens lejlighed er der indgang til fra gårdsiden. Køkkenet er indrettet med det ældre køkkenildsted til gårdsiden samt entré og badeværelse. Til gadesiden er der et tofags værelse og en firefagsstue. Fra stuen er lejligheden slået sammen med en del af nabohusets (nr. 88) stueetage. Gulvene er lagt med nyere planker og vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Døre og detaljer er generelt nyere. Fra forstuen er der via en nyere grønmalet pladedør indgang til en lejlighed i to plan (første sal og tagetage). En nyere ligeløbstrappe i træ med hvidmalede vange og stødtrin samt indstemte fyrretræstrin fører op til førstesalen. Trappen indgår som en del af en åben stue på førstesalen og fortsætter op til tagetagen. Stuen har fire fag til gaden og er gennemgående med lysindtag fra gårdsiden. Ligeledes er der et soveværelse i fire fag mod gaden. Bagtil er der her badeværelse samt skorstenskerne og delvist bevaret køkkenildsted. I tagetagen er der en åben plan indrettet med et nyere køkken og spisestue. Her er skorstenskerne med to tilhørende murede ildsteder. Gulvene er lagt med nyere planker og vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Døre og øvrige bygningsdele og -detaljer er overvejende nyere.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til ejendommens beliggenhed som et led i husrækken i Fredericiagades vestlige ende og som en del af en samlet bebyggelse, der blev til og udviklede sig fra sidste halvdel af 1600-tallet, som et led i Christian den Fjerdes store byudvidelse, Ny-København. Ejendommen bidrager således til opretholdelsen af såvel den historiske gadelinje som den oprindelige bygningsmasse ved sit fornemme forhus. Hertil knytter der sig miljømæssig værdi til det helstøbte gårdrum, hvor forhuse og sidehuse i grundmur og bindingsværk (alle gulmalede), indrammer gårdrummet og giver indtryk af et samlet og stemningsfuldt anlæg med brostensbelægning, græsarealer og beplantning.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Fredericiagade 86 knytter sig i det ydre til det ottefags forhus i grundmur, der indgår som en del af en bebyggelsesstruktur planlagt i 1600-tallet og som en helstøbt og i den ydre form velbevaret historisk ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet med senere tilføjelser og reetableringer. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til ejendommens nyere, men traditionelt udførte tag med røde tegl, der er i overensstemmelse med anlæggets oprindelse (til gårdsiden endnu i én etage). Der knytter sig kulturhistorisk værdi til forhuset med sin pudsede facade med gavlkvist, profilerede gesimser, de traditionelt udførte torammede vinduer med todelte underammer og alle ældre detaljer. Det er udsædvanligt, at gavlkvistens rygning ligger højere end husets. Der knytter sig kulturhistorisk værdi en klar kontrast mellem gårdmiljø og forhusets repræsentative pudsede facade med gavlkvist versus gårdsiden i en etage med det usædvanlige høje tag. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i ejendommen sig til en overordnet velbevaret struktur i planløsningen, herunder en gennemgående forstue, de gadevendte stuer og gårdvendte funktionsbetingede rum, herunder køkkener med bevarede køkkenildsteder og skorstenskerner. De kulturhistoriske værdier i det indre knytter sig til de ældre dele, detaljer og overflader i lejlighederne, i særdeleshed køkkenildsteder og skorstenskerner.Der knytter sig desuden værdi til traditionelt udførte detaljer og en overvejende traditionel materialeholdning. Herunder trappe med alle detaljer, plankegulve, glatte hvide vægge og lofter samt de enkle og renfærdige køkkener og badeværelser, der ligger i tråd med husets beskedne fremtræden.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen Fredericiagade 86 knytter sig i det ydre til forhusets facade til gaden, der med gesims, gavlkvist og det teglhængte heltag er en sjælden ejendom med en helstøbt arkitektonisk form. Den markerede sokkel og facadens gesimser og den taktfaste vinduessætning, er strukturgivende elementer, som tilsammen skaber en harmonisk facadekomposition. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets pudsede murflade i én etage og taktfaste vinduessætning under det usædvanligt høje teglhængte heltag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den overordnede strukturering af rum og rumforløb herunder med en gennemgående forstue. Dertil kommer den bevarede, tætte vinduessætning i ejendommen, der giver et rigt lysindfald og rumoplevelsen en generøs karakter i samspil med ejendommens ældre, gennemførte detaljering og overflader. Der knytter sig således en arkitektonisk værdi til samspillet mellem det ydre og det indre og en ejendom, der overordnet fremstår homogen og alligevel fornem i sit udtryk.

Læs videre om

• Læderstræde 11 B, København
• Overgaden oven Vandet 52, København
• Pjaltenborg, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen