På Gothersgade ligger Fredericia Rådhus, der er tegnet af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen og opført 1963‑65. Den funktionalistiske bygning har en minimalistisk, streng facaderytme. Ikke langt herfra på Sjællandsgade ligger Meldahls Rådhus, der fungerede som Fredericia Råd-, Ting- og Arresthus, tegnet af Ferdinand Meldahl i historicistisk stil med forbillede i italiensk renæssance. Bygningen regnes for et af arkitektens hovedværker i Jylland, og dens symmetriske facade er opført i stribet murværk med røde og grålige sten. De tre gavlpartier mod Bülows Plads rummer en detaljerigdom af mønstermurværk, formsten, søjler, buer og vinduesindfatninger. Bülows Plads er renoveret 2011‑13 af Schul landskabsarkitekter. Pladsens enkle brostensog knoldebrobelægning danner en rolig klangbund for Meldahls Rådhus og forbindelse til forpladsen ved Sct. Michaelis Kirke.
I den sydlige del af midtbyen langs Holstensvej ligger rangerarealet, den tidligere godsbanegård og den tidligere retiradebygning. Området har været bebygget med banerelateret byggeri, før banegården flyttede uden for voldene i 1935. Den oprindelige banegård ligger øst for Norgesgade ud mod Oldenborggade og er tegnet af N.P. Holsøe i 1868 for De danske Statsbaner (DSB). Den symmetriske og monumentale stationsbygning er opført i rød blank mur ligesom hovedparten af jernbanens bygninger i Fredericia. De to trappetårne på husets sydside er tilført senere, ca. 1893, og er sandsynligvis tegnet af Thomas Aaboe. Retiradebygningen menes at være tegnet i 1877 af Heinrich Wenck som toiletbygning til de rejsende, når de skulle skifte fra toget til færgen på Fredericia Havn.
Den nye banegård blev anlagt samtidig med den nye Lillebæltsbro og indviet i 1935. Den er tegnet af K.T. Seest, overarkitekt ved DSB. Stationen er udpræget funktionalistisk med et islæt af moderne italiensk mellemkrigsarkitektur, og den er opført i rød blank mur med store vinduer til banegårdshallen.
Ved renovering af Fredericias bymidte, gågader, Axeltorv og Rådhuspladsen 2005‑08 ved landskabsarkitekt Frode Birk Nielsen er skabt et samlet hele med gennemgående belægninger af basalt og granit, vandkunst og siddetrapper. Axeltorv, der rummer Axelhus, er en symmetrisk historicistisk helhed tegnet af Jesper Jespersen, som også står bag Købmagergades Skole i samme karré. Axeltorv er med på de tidligste planer over byen, men er anlagt langt senere omkring 1904‑07, hvor de omkringliggende bygninger er opført. Pladsen anvendes som torveplads og til større arrangementer og omkranses af nogle af byens allermest markante bygninger med tårne og fine bygningsdetaljer. Henry Madsen har tegnet bygningerne på Axeltorvs østog vestside.
I Norgesgade ligger beboelsesejendomme, som stammer fra tiden, hvor Fredericia blev stationsby. Ligesom banegården er de hovedsagelig bygget i rød blank mur og med fine murværksdetaljer. Der er ligeledes bevaret flere af de oprindelige tre- og firlængede avlsbrugergårde, mens de større industrianlæg stort set er forsvundet. Bennedsens Gård er et klassisk eksempel på en af disse avlsbrugergårde. Landbruget prægede byen langt op i tiden, og helt indtil 1960’erne blev køer drevet gennem byportene på græs uden for volden. Gårdene markerer sig i gadebilledet ved deres lange beboelseslænger mod gaden og de store porte ind til gårdrummet. Mange steder er alle længer opført i bindingsværk med dobbelte dokker (lodrette stolper mellem løsholtet og topremmen), som er meget egnstypisk, eller facader mod gaden kan være omsat til blank mur.
Hele gadestrækninger er flere steder i byen opført som ensartede 21/2-etagers byggeforeningshuse. Disse havde oprindelig en lejlighed på hver etage, men er i dag omdannet til enfamilieshuse. Byggeforeningerne trak lod blandt medlemmerne, som betalte et beskedent månedligt kontingent. »Vinderen« vandt retten til at bo i huset, mens vedkommende afbetalte på pantebrevet og således kunne tjene på at leje de øvrige lejligheder ud.
Havneområdet Kanalbyen udvikles af landskabsarkitekterne SLA efter en landskabsstrategi, hvor der bl.a. etableres et temporært landskab som grundlag for en kommende bydel. Udtrykket er råt og enkelt, da alt skal være let at anlægge, tilpasse og fjerne.
Ved Fredericia Bryggeri, bygget 1977‑79, anlagde GBL gruppen for by & landskabsplanlægning en central bryggeriallé, hvorom bygningerne blev grupperet: brygområde og administration nord for vejen og tappehaller og lagerbygninger mod syd. Lave, fritstående mure afgrænser de fine opholdshaver med varieret beplantning, og en humlegård, hvor kraftige ranker gror op ad stålwirer, udgør et associerende element til ølbrygning.
