Frederiksborg Slot af . Begrænset anvendelse

Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slotssø med renæssanceslottet Frederiksborg Slot i baggrunden. Tv. i billedet ses det imponerende porttårn fra samme periode.
.

Frederiksborg er et tidligere kongeslot i Hillerød. Frederik 2. erhvervede i 1560 herregården Hillerødsholm, som han omskabte til slottet Frederiksborg, opkaldt efter kongen selv og placeret på tre øer i Slotssøen som centrum for et vidtstrakt nordsjællandsk jagt- og godsområde. Af dette slot er kun bevaret bygningerne på den sydligste ø, en sidelænge vest for slotskomplekset samt lystslottet Badstuen i parken.

Christian 4., der blev født på Frederiksborg i 1577, valgte at lade faderens slot erstatte af et nyt, storslået renæssanceanlæg. Første skridt var anlæggelsen af det italienskprægede lysthus Sparepenge nord for Slotssøen i årene 1598‑1601. Byggeriet af hovedslottet og dets sidebygninger varede fra 1602 til 1625. Resultatet blev et arkitektonisk varieret renæssanceanlæg præget af røde tegl og detaljer i sandsten. Hovedslottet på den nordligste ø var trelænget, idet kirkefløjen mod vest rummede kirke og riddersal, kongefløjen mod nord, bl.a. de kongelige beboelsesrum, og prinsessefløjen mod øst, der også omfattede et køkken. Gårdspladsen blev mod syd afgrænset af en lav portfløj. I forlængelse af kongefløjen førte Løngangen som en lukket bro over voldgraven mod vest til Audienshuset, begge helt sandstensklædte.

På den midterste ø blev der bygget to parallelle fløje, slotsherrens hus mod vest og kancellibygningen mod øst, og mod syd et massivt porttårn, hvorfra en S-snoet bro førte til den sydligste ø med bygningerne fra Frederik 2.s tid. Midt på gårdspladsen stod det prægtige bronzestøbte springvand Neptunfontænen (1622) med figurer af nederlænderen Adriaen de Vries. Christian 4. brugte pragtslottet flittigt, både til officielle arrangementer og som privatbolig. Under svenskekrigene 1657‑60 bortførte svenskerne en stor del af slottets kunst og løsøre som krigsbytte, inkl. Neptunfontænen, hvis figurer i dag befinder sig på slottet Drottningholm lidt uden for Stockholm.

Herefter genvandt Frederiksborg Slot aldrig helt sin indre pragt, omend Christian 5. i 1680’erne lod foretage en pompøs nyindretning af Løngangen og Audienshuset. Sparepenge blev nedrevet i 1720. Slottets betydning var dog usvækket, og alle danske enevældige konger fra og med Christian 5. i 1671 til Christian 8. i 1840 blev salvet i slotskirken, dog med undtagelse af Christian 7.

Frederik 7. benyttede i perioder slottet som residens, hvilket skulle vise sig fatalt, da fyring i de gamle skorstene i 1859 antændte slottets hovedbygning, som stort set udbrændte. Ydermurene stod dog tilbage. Genrejsningen af slottet begyndte året efter branden ved arkitekt Ferdinand Meldahl, mens brygger J.C. Jacobsen bekostede det meste af nyindretningen.

I dag er Slotskirken, Løngangen og Audienssalen med interiører fra 1680’erne de eneste bevarede vidnesbyrd om hovedslottets rige udsmykning og indretning. I den genopførte hovedbygning ligger Det Nationalhistoriske Museum.

Frederiksborg Slot er opført på tre forbundne småøer i Slotssøen. På den yderste ø ligger selve slottet, på den mellemste den ydre gård med Neptunfontænen og det store porttårn. På den sydligste ø er der administrationsbygninger og stalde.

.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Hillerød Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotshaver

Se alle artikler om Slotte