I kanten af Frederiksdal Skov forstyrrer fotografen en fiskehejre, som går på vingerne ud over Furesø, mens dens artsfælle står afventende i vandkanten.
.

Den 197 ha store Frederiksdal Skov på sydsiden af Furesø omfatter de tre skove: Storskov, Spurveskjul og Nybro Skov. Landskabet er kuperet, og i et dødishul midt i Storskov ligger Store Hulsø på 2,65 ha. Frederiksdal Skov er den eneste større private skovejendom i Nordsjælland. Den hører under Frederiksdal Gods, som har ejet skoven siden 1747, hvor gehejmeråd Johan Sigismund Schulin overtog området fra kronen. Omkring 80 % af arealet er løvskov med bøg og ahorn som de mest almindelige træer. Resten er nåleskov, hvoraf 10 ha drives med juletræer og pyntegrønt. Siden ca. 1980 har det meste af skoven været drevet efter naturnære principper, mens området ved Store Hulsø og lavningen mod vest er er udlagt som urørt skov. På skovens morbund dominerer bølget bunke, mens muldbunden om foråret kan fremvise et flor af hvide anemoner. Skoven har et rigt fugleliv, der bl.a. tæller ynglefugle som huldue, ravn, duehøg, hvinand, isfugl og svaleklire. Der er pæne bestande af både ræv, grævling og rådyr, og langs Furesø kan jagende vandflagermus og dværgflagermus opleves i skovkanten. Frederiksdal Skov blev fredet i 1943. Derudover indgår Storskov i habitatområdet Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Furesø kan skimtes mellem træerne i Storskov, som udgør den største andel af Frederiksdal Skov. Selv om Frederiksdal Skov er en privatskov, som skal give afkast, tages der også hensyn til skovens gæster og den biologiske mangfoldighed. Derfor afvikles bevoksningerne over årtier ved måldiameterhugst, mens store træer får lov at blive stående, og dødt ved efterlades på skovbunden til glæde for især svampe og insekter.

.

Karpedammene

Karpen blev formentlig indført til Danmark i første halvdel af 1500-tallet, og allerede omkring år 1600 var karpedamme almindelige på mange af landets herregårde; ikke mindst på de kongelige nordsjællandske godser. Frederiksdal Gods fik sine karpedamme i 1600-tallet, da der i forbindelse med den dengang opstemmede Store Hulsø i Storskov blev anlagt en række søer og damme til karpeopdræt. Dammene var adskilt fra hinanden af små opdæmninger og konstrueret således, at vandet etapevis kunne lukkes ud, og fiskene samles op i net.

Faldende efterspørgsel medførte, at karpeproduktionen gik tilbage fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Det betød også, at karpedammene i Storskov blev opgivet og efterhånden groede til. Hvor Store Hulsø stadig har en god bestand af karper, er de store fisk indtil videre fraværende i de to tidligere karpedamme, som blev genskabt i 1993.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Skove