Frederiksgade 10, København

Bygningerne omkring Frederikskirken indgik som del af arkitekt Ferdinand Meldahls (1827-1908) helhedsplan for kirken og den omkringliggende bebyggelse fra 1876. Grundstenen til Frederikskirken blev lagt allerede i 1749, hvor kirken var planlagt som en central del af den nye bydel Frederiksstaden. Kirken stod først færdig i 1894. Bygningerne var næsten alle indrettet med vandclosetter, gasbelysning, vand og ringeapparater og baderum med badeapparater.Frederiksgade 10 blev opført af murermestrene Meincke og Nielsen og med Emil Blichfeldt (1849-1908) som udførende arkitekt. Meincke og Nielsen var bygherrer for en stor del af randbebyggelsens bygninger og opførte hele husrækken syd for Frederikskirken på en gang. Kort tid efter opførelsen blev Frederiksgade 10 solgt på tvangsauktion. Bygningen blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage, portnerbolig i kælderen og værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen og værelse mod gården og spisestue i smigfagene. I baghusene lå køkkenerne, fadebur og bagved bagtrappen et pigekammer.

Frederiksgade 10 er beliggende i husrækken, der indrammer Frederikskirken (Marmorkirken) mod syd i Frederiksstaden i det indre København. Et forsiret støbejernsgitter med blomster og en lille forhave afgrænser grunden ud mod kirken. Bag ved forhuset, der er sammenbygget med to mindre sidebygninger, er en lille gård. Frederiksgade 10 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningerne har skifertag. Facaden er otte fag lang, konkav og pudset med cement. Den nederste etage og det østre fag i alle etager er båndfuget. I det østre fag er to murede og pudsede balkoner på konsoller. Vinduerne har indfatninger og dekorationer i puds og hele facaden inddeles af øreliséner og af kordongesimser over stue- og anden etage. Mod gården skyder et buet trappetårn sig ud fra hovedhuset under et zinktag. Alle mure mod gården fremtræder i gult murværk over en pudset kælder. Vinduerne sidder i fladbuede stik. Fra Frederiksgade er der indgang via en ældre, tofløjet, rigt dekoreret fyldingsdøre med glas i de øverste fyldinger. Over døren er et rundbuet overvindue. Der er adgang til kælderen via støbte kældertrapper fra både Frederiksgade og gården, ligesom der er indgang til en køkkentrappe i hvert sidehus via ældre fyldingsdøre med overvinduer. Vinduerne er mestendels ældre, men der er også nyere, men traditionelt udførte, vinduer. Mod Frederiksgade er vinduerne korspostvinduer der i stue-, 2. og 3. etage er rundbuede. Mod Frederiksgade er flere kviste i taget med rundbuede tage, hvoraf den østre er størst, muret, pudset og prydet med kartouche. Mod gården er flere kviste med fladt tag, hvoraf der sidder altandøre i den ene. Endvidere er der ældre tagvinduer og nyere ovenlys. I forhusets rygning er en bred skorstenspibe og i tagfladen mod gården samt i sidehusene er der flere skorstenspiber, alle i gult murværk. I kvistene er torammede vinduer. Mod gården er korspostvinduer med todelte underammer, der i trappetårnet er udført med tre rammer. I tagetagen ses få koblede vinduer med termoglas. De ældre vinduer er udført med forsatsruder for de nederste vinduer. Vinduer og døre er malet brune. Frederiksgade 10 er indrettet med to lejligheder på hver etage. Den ældre grundplan er i store træk genkendelig på alle etager. I forhuset er den ældre hovedtrappe og i hvert sidehus er en ældre bagtrappe bevaret. Fra hoveddøren er adgang til en forstue hvorfra fire trin leder til en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i øverste halvdel hvorfra der er adgang til trapperummet. Forstuen og trapperummet fremtræder med linoleumsgulv, brystningspaneler og listebeklædte vægge, pudsede løb og lofter. Lejlighederne er disponeret med entré, stuer mod gaden, værelse mod gården og spisestue i smigfaget. I sidehusene er køkken og bagved bagtrappen et mindre værelse. Generelt er der indrettet nyere, centrerede badeværelser i hver ende af forhuset, dog har en lejlighed inddraget værelset bag bagtrappen i sidehuset til badeværelse. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrappe med støbejernsværn og håndliste i træ, bræddegulve, hoveddøre forstærkede med plader, et- og tofløjet fyldingsdøre med gerichter, fod- og lysningspaneler, brystningspaneler, stukgesimser og -rosetter, en fajanceovn og i et køkken er bevaret vitrine- og køkkenskabe. Generelt ses en traditionel materialeholdning med nyere brædde- og parketgulve, der er dog gulve belagt med tæppe, laminat og linoleum, enkelte nedhængte lofter med spots samt nyere døre og døre udført som kopi af de ældre.

Den miljømæssige værdi for Frederiksgade 10 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bygningen indgår i Frederikkirkens randbebyggelse. Bygningen indgår som en del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave, det gennemgående smedejernsgitter samt etagernes fremhævede østre fag, der modsvares af nabobygningens østre fag, hvorved husrækken fremstår som en symmetrisk helhed tilpasset kirkepladsen. Tilpasningen ses i tillige forhusets konkave facade, der på elegant vis giver plads til Frederikskirken ligesom bygningens materialeholdning, dekoration og støbejernsgitteret gør bygningen til en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken.

Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 10 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens klare udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade. Kontrasten mellem den rigt dekorerede, repræsentative facade og de funktionelt betingede gårdsider med udekorerede mure og billigere vinduer med opdelte underammer vidner om ejendommens oprindelige brug, hvor gårdsiderne har dannet ramme om de praktiske funktioner tilknyttet ejendommen. Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 10 knytter sig i det indre til den i store træk genkendelige grundplan, der vidner om datidens boliger for det bedre borgerskab, hvor der var plads til tyende i forbindelse med køkkenet ved bagtrappen og på kvisten, ligesom der var tilhørende portnerbolig. De repræsentative rum og opholdsrum var således placeret mod gaden, mens de funktionelle og mindre rum lå mod gaden. Endvidere kan datidens stilidealer og bygningens alder aflæses i de bevarede ældre bygningsdele og detaljer, herunder fyldingsdøre, paneler, stukarbejder samt hovedtrapperummet.

Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 10 knytter sig i det ydre særligt til facadens konkave og velproportionerede form med stigende etagehøjder samt til det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette kordongesimser og de lodret ordenende liséner. Den konkave form, skifertaget, de rundbuede kviste, balkonerne og dekorationerne giver facaden et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene men bør ses i helhed med husrækken, hvor Frederiksgade nr. 10 indgår som del af en symmetrisk helhed der slører facadens asymmetri med fremhævet østre fag og hovedindgang i 4. fag fra vest. Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 10 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor sidebygningens funktionsrum og pigekammer står i stærk kontrast til de herskabelige højloftede stuer og spisestuer med rige stukgesimser. De talrige døre, der sikrer adgang fra entréen til alle stuer og værelser samt mellem stuer og værelser indbyrdes, muliggør lange kig igennem lejlighederne og fremhæver lejlighedernes udstrækning og herskabelighed. Hertil kommer trappeopgangen med listebeklædte vægge og brystningspaneler, der fremstår lys og karakterfuld i kraft af de store trefags korspostvinduer placeret i den rundbuede vægflade mod gården.

Læs videre om

• Amaliegade 41, København
• Det Harboeske Enkefruekloster, København
• Det Norske Selskab, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen