Frederiksgade 5, København

Bygningerne omkring Frederikskirken indgik som del af arkitekt Ferdinand Meldahls (1827-1908) helhedsplan for kirken og den omkringliggende bebyggelse fra 1876. Grundstenen til Frederikskirken blev lagt allerede i 1749, hvor kirken var planlagt som en central del af den nye bydel Frederiksstaden. Kirken stod først færdig i 1894. Bygningerne var næsten alle indrettet med vandklosetter, gasbelysning, vand og ringeapparater og baderum med badeapparater. Frederiksgade 5 blev opført af kaptajn Johan Linnemann (1830-1889) med Henrik Hagemann (1845-1910) som udførende arkitekt. Bygningen afveg en del fra Meldahls oprindelige plan dels pga. at en del af grunden var blevet solgt fra til naboejendommen. Bygningen blev opført til beboelse, formentlig med portnerbolig i stueetagen ligesom der formentligt har været indrettet værelser til tyende på tagetagen. Bygherren flyttede selv ind i ejendommen. Dørstykkerne er hovedsageligt udført af Christian Vigilius Blache (1838-1920) samt Carl Frederik Aagaard (1833-1895). Et overstykke i stuelejligheden til venstre, to malerier på første etage og et enkelt dørstykke på tredje etage har ingen signatur. Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) boede i ejendommen fra 1893-98.

Frederiksgade 5 ligger i husrækken, der mod nord indrammer Frederikskirken (Marmorkirken) i Frederiksstaden i det indre København. Et forsiret støbejernsgitter med blomster afgrænser delvist grunden ud mod kirken. Bag ved forhuset er en mindre gård.Frederiksgade 5 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder på en lav sokkel af granit. Forhuset er seks fag langt og de tre østre fag er trukket frem i facaden, så de fremstår som en risalit i husrækken. Taget er belagt med eternitskifer, der over risalitten afsluttes som et pyramidetag. Mod Frederiksgade er flere rundbuede kviste med knæk over flunkene, tage, hvoraf den placeret over risalittens midterfag er størst, muret, pudset og prydet med pudsdekorationer. Mod gården er flere kviste med lavt heltag og nyere ovenlys i tagfladerne samt en skorstenspibe i gule teglsten. Facaden er pudset med cement og kælder- og stueetagen er refendfuget. Indgangsporten er placeret i risalittens midterste fag og herover på første, anden og tredje etage er murede, pudsede, konsolbårne balkoner, hvoraf den på tredje etage har et værn i jern. Risalitten er dekoreret med en kraftig, profileret hovedgesims og kolossalpilastre med rigt dekorerede kapitæler. Facadens resterende tre fag inddeles af øreliséner lodret og af kordongesimser over stue- og anden etage. Vinduerne har indfatninger og dekorationer i puds. Portrummet aflukkes af en ældre, fint detaljeret, trefløjet, lakeret fyldingsport i træ med et tredelt, rundbuet overvindue til gaden og mod gården af en ældre, trefløjet, fyldingsport med sandblæst glas og forsiret gitterparti i de øverste fyldinger og herover et trerammet overvindue. Mod gården skyder både hoved- og køkkentrappe sig ud fra forhuset i en bue. Bygningen fremtræder mod gården i blank, gul mur med fremstående fuge. Mod gården er soklen pudset i en lys grå farve af afsluttes af et skifte mørkt glaserede teglsten. I hvert trappetårn, samt ved en støbt kældernedgang ud mod gaden, ses en ældre fyldingsdør med overvindue, hvoraf to af dørene har glas i øverste halvdel. Vinduerne er mestendels ældre, dog er nogle få vinduer nyere, men traditionelt udførte. Mod Frederiksgade er vinduerne korspostvinduer der i stue-, 2. og 3. etage er rundbuede. I risalittens midterfag ses trerammede korspostpartier, hvor den midterste underramme på første og anden etage udgøres af ældre altandøre. I kvistene er dels ældre, torammede vinduer og korspostvinduer. Mod gården og baggården er hovedsageligt to- og trerammede korspostvinduer, hvoraf nogle har todelte underrammer. Endvidere ses enkelte enrammede vinduer samt torammede, rundbuede kældervinduer. Vinduerne og dørene mod gården sidder under rundbuede stik. Vinduer og døre er malet brune. Frederiksgade 5 er indrettet med to lejligheder i stueetagen og en lejlighed på hver af de øvrige etager. Lejligheden på 4. etage er internt forbundet med tagetagen, der er inddraget til beboelse. Kælderen er disponeret med en central fordelingsgang med depotrum på hver side. Gulvene er støbte, væggene pudsede og lofterne er udført som pudsede monierhvælv. Kælderens østre rum mod gaden er inddraget til stuelejligheden. I kælderen er bevaret ældre fyldingsdøre og bræddevægge. Portrummets gulv er belagt med egeparket, væggene er dekoreret med brystningspaneler og pilastre med rigt dekorerede kapitæler, der bærer en gesims, mens loftet er pudset og har en kraftig stukgesims. Fra portrummet leder en ældre tofløjet fyldingsdør med glas til hovedtrappen mens to ældre fyldingsdøre leder til en stuelejlighed på hver side af porten. I trapperummet er den originale hovedtrappe med støbejernsværn og håndliste i træ bevaret, væggene er pudsede, og løbene er dekoreret med stukprofiler. Vinduerne i trapperummet har sandblæste motiver, og ind til lejlighederne er ældre, trefløjede fyldingsdøre med glas i de øverste fyldinger og tredelt overvinduer. Den originale grundplan er i store træk bevaret på alle etager ligesom lejlighederne har bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer. Lejlighederne er indrettet med adgang via en forstue og en central fordelingsgang. Mod gaden er fire stuer med døre en suite, hvoraf den ene er rundbuet mod fordelingsgangen. Mod gården er et anretterværelse og køkken i forbindelse med den ældre køkkentrappe samt to værelser, linnedskab og badeværelse. Placeringen af badeværelset varierer fra etage til etage. Lejlighederne fremtræder med velbevarede interiører og generelt ses en traditionel materialeholdning. Gulvene er hovedsageligt belagt med ældre egeparket i stuerne og bræddegulv i gang og i rummene mod gården. Der ses endvidere gulve belagt med tæppe og linoleum. Væggene i stuerne fremtræder med brystningspaneler, rammelister og enkelte kanelerede pilastre, mens der mod gården kun er rammelister og brystningspaneler i soveværelserne. Lofterne i stuerne og værelserne er pudsede og dekoreret med stukgesimser, dekorationer og rosetter i stuerne mens de i forstue, køkken og gang har monierhvælv. I lejligheden på anden sal ses endvidere bemalede og guldbelagte lofter, mens der på tredje sal er et bemalet kassetteloft. Der er bevaret en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og mange greb, og fra gangen til den rundbuede stue er konkave fyldingsdøre. Der er endvidere dørstykker i stuerne samt enkelte indfældede malerier ligesom der på 1.-3. etage er kolonneovne prydet med ørne i rundbuede nicher i den rundbuede stue mod gaden. Endvidere ses brændeovnsnicher, lysningspaneler, firdelte overvinduer og ældre linnedskabe med jernbeklædte døre. Der ses enkelte nedhængte lofter samt flise- og terrazzogulve i badeværelser og den etværelses stuelejlighed fremtræder med nye, mørke parketgulve, pudsede vægge, monierhvælv og hems. Fra boligen i tagetagen er der adgang til et værelse og pulterrum under risalittens tag. Tagetagen er ligeledes med indrettet med stuer mod gaden og værelser, køkken og bad mod gården. Gulvene er mestendels nyere parketgulve, lofterne er pudsede, og der er enkelte ældre fyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi for Frederiksgade 5 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bygningen indgår i Frederikskirkens randbebyggelse. Bygningen er en integreret del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave og det gennemgående smedejernsgitter. De tre østre fremhævede fag med port og afsluttende pyramidetag modsvares ligeledes af en lignende risalit på de øvrige tre sider af kirken, hvorved husrækken og hele bebyggelsen fremstår som en symmetrisk helhed tilpasset kirkepladsen. Hertil kommer bygningens materialeholdning, dekoration og støbejernsgitteret, der ligeledes er gennemgående i hele bebyggelsen og dermed er bygningen en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken, der udgør en central del af Frederiksstaden.

Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 5 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade. Mens kontrasten mellem den rigt dekorerede, repræsentative facade og de funktionelt betingede gårdsider med udekorerede mure og billigere vinduer med opdelte underammer vidner om ejendommens disponering.Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 5 knytter sig i det indre til den i store træk originale grundplan med store repræsentative stuer mod gaden, soveværelser og toilet mod gården samt anrettergang og køkken i forbindelse med køkkentrappen ud til gården, der vidner om indretningen i datidens boliger for det bedre borgerskab. Endvidere kan datidens stilidealer og bygningens alder aflæses i de bevarede interiører og i de ældre bygningsdele og detaljer. Særligt fremtræder de større stuer mod gaden overdådige i deres dekorationer af vægge og lofter, hvoraf lofterne på anden og tredje etage har bemalinger, samt med kolonneovne, dørstykker, fyldingsdøre, paneler og pilastre.

Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 5 knytter sig i det ydre særligt til proportioneringen med stigende etagehøjder samt det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette, kraftige, trukne gesimser og de lodret ordnende liséner. Det rigt dekorerede indgangsparti i risalitten med de overdådigt udformede balkoner, risalittens pyramideformede tag, de rundbuede kviste og facadens rige dekorationer giver et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene, men skal ses i helhed med husrækken, hvor Frederiksgade 5 indgår som del af en symmetrisk helhed, der slører facadens asymmetri. Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 5 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor de mindre værelser, bad og køkken mod gården, forstuen og fordelingsgangen med bræddegulve og monierhvælv står i stærk kontrast til de herskabelige, højloftede stuer og spisestuer med prægtige dekorationer og parketgulve i forhuset, ligesom dørene en suite fremhæver lejlighedernes udstrækning og herskabelighed. Hertil kommer det overdådigt udsmykkede portrum og hovedtrappeopgangen med stukprofilerede løb, der fremstår lys og karakterfuld i kraft af de store trefags korspostvinduer med sandblæste motiver placeret i den rundbuede vægflade mod gården.

Læs videre om

• Fortunstræde 1, København
• Gothersgade 56, København
• Kronprinsessegade 30, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen