Frederiksværk by. Af . Begrænset anvendelse

Frederiksværk

Det centrale Frederiksværk, 2017.
I kortudsnittets sydvestligste del ses den indredel af det store havneareal med industri beliggende ud til Roskilde Fjord, hvorfra den gravede kanal, der er Arresøs afløb til Roskilde Fjord, kan følges i nordøstlig retning. En del af byens gamle industribygninger er i dag omdannet til museer, bl.a. Krudtværksmuseet i byens centrum. Byens forretningsliv er især koncentreret omkring Nørregade i kortudsnittets nordlige del, lige nord for Frederiksværk Kirke. Frederiksværkbanen (Hillerød-Frederiksværk-Hundested) har station på Stationspladsen.
.

Artikelstart

Frederiksværk har en befolkning på 12.368 og et areal på 825 ha. Byen ligger mod nordvest i Nordsjælland, 8 km vest for Hillerød og 48 km nordvest for København, på vestsiden af den 40‑50 m høje moræneryg, der skiller Arresø fra Roskilde Fjord. Frederiksværk var center i kommunen af samme navn frem til 2007 og derefter center i den nye Halsnæs Kommune.

Nok er Frederiksværk en ældre by, men den fik først købstadsrettigheder i 1907, og med sin åbne byplan og det omlagte centrum ligner den ikke en traditionel købstad. Industriens behov har sat rammerne, og det delvis lukkede stålvalseværks enorme haller dominerer fortsat bybilledet, især fra søsiden. Hvor der før var fjord, er 12 ha produktions- og lagerareal her under tag. Byens centrale og ældre del er anlagt på hævet lavtliggende Littorinahavbund, og som andre steder i Roskilde Fjord er området udsat for oversvømmelser ved storm fra nord. Fra begyndelsen var metalforarbejdning og krudtfremstilling centrale brancher i Frederiksværk; krudtfremstillingen lokaliseredes ved en sidekanal og affødte sikkerhedsforanstaltninger i form af volde og træplantning. Fra 1942 blev det stålvalseværket, der tegnede byens vækst. Indbyggertallet blev frem til 1980 firdoblet, og byen bredte sig mod øst op over den gamle kystskrænt og videre, også i form af store parcelhuskvarterer; mod nord Vinderød Enghave og mod syd til Kregme. Med jernbanen fra Hillerød i 1897, forlænget i 1916 til Hundested, begyndte et omfattende sommerhusbyggeri i byens omegn. Servicebetjeningen af disse nye oplande har ført til restaurering og omlægning af byens centrum.

Betydning af bynavnet Frederiksværk

Navnet Frederiksværk er oprindelig dannet til krudtværket, som var forløberen for bebyggelsen, der siden blev til købstaden Frederiksværk. Navnet optræder første gang i formen Friderichs-Værck (1756). Forleddet er genitiv af mandsnavnet Frederik efter Frederik 5. Efterleddet er substantivet værk i betydningen »industrielt anlæg«. Navnet Frederiksværk betyder »(kong) Frederiks (krudt)værk«.

Mere om bynavne i kommunen

Frederiksværks byvåben

Byvåben Frederiksværk. Våbenets blasonering: I blåt et guld vandmøllehjul under en guld krone og over tre guld bølger.
.

Vandmøllehjulet og bølgerne i Frederiksværks våben henviser til områdets tidlige industrielle anlæg, der havde kongernes interesse, deraf kronen. Våbenet blev fastsat ved kongelig resolution i 1923. Det synes ikke registreret i Kommunevåbenregisteret.

Udsigt over det centrale Frederiksværk set fra skovbrynet af skoven ved Arresødal. Frederiksværk Kirke i røde sten, sortglaseret tegl og kobberbelagt spir ses til venstre.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Halsnæs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links