Teglgårdsstræde 5-7, København

Omkring 1535 oprettede bystyret et teglværk ved Nørrevold, der senere gav navn til Teglgårdsstræde.Bygningerne i Teglgårdsstræde 5-7 skal særligt ses i lyset af branden den 5. juni 1795, der udbrød på holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Allerede fire år efter 1795-branden fik tømrermester Christopher Chrane (1777-1841) opført sit hus, der stod færdigt i 1802. Gennem hele 1800-tallet var bygningen lejet ud til og brugt af forskellige håndværkere, men i 1906 blev ejendommen købt af sildefabrikant Peter Lykkeberg. Han købte også nr. 7 i 1916 og siden har de to ejendommen hørt sammen. Teglgårdsstræde 7, som blev opført for maler Henrich Thomas Drebolt stod færdigt i 1801, så de to byggerier var i gang på samme tid. I 1851 blev ejendommens beskrevet som oliemalet. Christopher Chrane og stod blandt andet for opførelsen af Gammel Strand 42 (1799-1800), Læderstræde 36 (1798-1799), Studiestræde 10 (1800-1801 – sammen med Henrich Kayser). Kendte beboer i Teglgårdsstræde 5:Den senere biskop J. P. Mynster (1775-1854), der da var kapellan ved Vor Frue sogn, havde sin bolig her i årene 1815-1816. Mynsters karriere tog for alvor fart da han 1811 blev kapellan ved Vor Frue sogn, der stod uden kirke efter englændernes bombardement af byen i 1807. Det blev derfor Trinitatis Kirke som J. P. Mynster benyttede for sine prædikener, der med sin retorik og personlighed tiltrak mange mennesker, herunder kendte navne som blandt andre fysikeren H. C. Ørsted, forfatterinden Thomasine Gyllembourg og brevskriversken Kamma Rahbek. Som medlem af Stænderforsamlingerne og senere Den Grundlovgivende Rigsforsamling stod Mynster på den yderste højrefløj og han stemte da også imod grundloven af 1849. Han var også en flittig gæst i Bakkehuset på Frederiksberg, hvor han nød Kamma Rahbeks beundring og som så mange andre af hendes gæster fik også han et øgenavn: Onkel Job. Forfatteren og præsten J. C. Hostrup (1818-1892) blev født her i ejendommen. Den lille elskværdige Hostrup var også en værdsat foredragsholder, men som komediedigter har Hostrup sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848). Dog er det med komedien Genboerne, at Hostrups navn er udødeliggjort.

Teglgårdsstræde 5-7 er beliggende i København Nørre Kvarter med forhusene som integrerede led i gadens husrække. Begge husene indeholder beboelse, men i kælder og stueetagen på nr. 5 er der restaurant, mens der i nr. 7 kun er erhverv i kælderen. I nr. 5 er der én lejlighed på hver etage, mens der i nr. 7 er to lejligheder per etage. Forhuset på Teglgårdsstræde nr. 5 er fem fag bredt og tre etager højt over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Facaden er komponeret således, at de tre midterste fag ligger en kvart sten tilbage fra yderfagene, hvor to portbuer er placeret. Den venstre er blændet og den højre indeholder porten til gården. Bygningen er grundmuret og står over en sortmalet sokkel med pudset underfacade, som afsluttes over stueetagen med en profileret kordongesims. Herover står facaden filtset og rødkalket. Under første sal vinduer er en retkantet kordongesims af sandsten, der gentages under anden sals tre midterste vinduer. I yderfagene, som er brede, er vinduerne på første sal, beletagen, indrammet af sandstensindfatninger, der har et vandret blændingsfelt for neden og en konsolbåren trekantfronton for oven. Omkring anden sals vinduer i yderfagene består indfatningen af en simpel, retkantet sandstensindramning. Alle de nævnte dekorationer i facaden, herunder det profilerede kordonbånd over stueetagen er af sandsten og kalket rosa. Facaden afsluttes under taget med en klassisk profileret gesims, der er hvidmalet. Herover er et heltag mod gaden og knækket mansardtag til gården med røde vingetegl. I tagfladen er mod gaden tre traditionelle kviste med zinkflunker og trekantfront, mens der mod gården er tre zinkinddækkede tagkviste i et lidt bredt format. Portåbningen har en halvcirkulær bue og heri er en bred portoverligger med et bræddedækket felt, hvori et torammet vindue med to ruder i hver ramme sidder. De to lige store portfløje er hver opdelt i fire bosserede fyldinger og lukkes mod en enkel, bred slagliste. Portfløjene kan være fornyede omkring midten af 1800-tallet. Til venstre for porten er en nedgang til kælderbutikken, hvorover er en konsolbåren fordakning i sandsten. På begge sider af nedgangen sidder endnu stabler efter tidligere låger. Vinduerne er ældre og af korsposttype med opdelt nedre ramme, i yderfagene er der seks rammer. Alle vinduer er malet lysegrå. På gårdsiden står bygningen pudset og kalket med jernvitriol op til en profileret gesims, der er hvidkalket. Der er to muranke midt på mellem stuen og første samt første og anden sal. På denne side er vinduerne seksrammede og hvidmalede. De sidder for stueetagens og første sal vedkommende i fladbuede murhuller. Portåbningen er ligeledes fladbuet og med enkle portfløje. Portrummet har gipsloft og plankegulv samt vægge beklædt med brædder, og i den venstre side, set fra gaden, har brædderne perlestaf. Bagest i porten er der indgang til den gårdvendte trappe. Her sidder en nyere tofløjet dør med fem fyldinger og to slaglister. Indfatningen omkring er nyere. Vinduerne er alle nyere, men traditionelt udført. I stueetagen er der mod gården to nyere vinduer i et afvigende format med helruder. Plandispositionen i huset er for en stor del intakt og følger den traditionelle for perioden med tre repræsentative stuer mod gaden på henholdsvis tre fag i midten og et fag i yderfaget. Mod gården ligger et gårdvendt kammer i det brede fag over porten og til den anden side et køkken og et kammer. Fra hovedtrappen er der indgang til det gårdvendte kammer og til køkkenet. Kælderetagen har store helrudevinduer, flisedækkede gulve, pudsede vægge og lofter. Fra kælderen er en intern, nyere ligeløbstrappe op til stueetagen, hvor hele gadesiden et stort rum på fem fag, vægge og lofter pudsede, gulvene lagt med parket. I denne etage er vinduerne fornyede med koblede rammer. På første sal, som har en velbevaret grundplan, er gulvene ældre, måske visse steder oprindelige med synlig sømning, men der er helpanelering, lysningspaneler med riflinger mod gaden, og vægpaneler med spejl, mage til helpaneleringen. Omkring tidligere ovnnicher er der pillepaneler med riflinger. Lofterne er pudsede og der er loftgesimser fra opførelsen. Vinduerne mod gaden er oprindelige med svag hulpost og ældre beslåning. Dørene er tofyldingsdøre med tilhørende Hardsdorff-profiler og fodklodser, ligeledes fra perioden. Der findes dog også en tofløjet rokokodør med tre fyldinger med konkave hjørner og med enkel slagliste, ligesom der er en enfyldingsdør med messingkasselås, der tydeligvis er fra før 1750. Der findes endog underskårne, forkrøppede indfatninger, der må være fra slutningen af 1600-årene. Der må være tale om genbrug fra andre bygninger. På anden sal er lejligheden med et overvejende oprindeligt udstyr, som er helpanelering et enkelt sted, lysningspaneler samt enkelte vægpaneler. Alle med ramtræ uden profil og glatte fyldinger. Heroppe er der bevaret et enkelt af de oprindelige vinduer med hulpost. I den øverste lejlighed er der en nyere hoveddør, nyere døre med svungne fyldinger eller ruder med tilhørende nyere indfatninger, gipsvægge, inddækkede bjælker, nyere vinduer, en intern trappe op til spidsloftet, som er åbent til kip. Hovedtrappen er en enkel toløbstrappe med indstemte trin og vanger med et lille kvartstafprofil på kanten. Håndlisten er let asymmetrisk og malet, balustrene er kvadratiske. Trappen må være fra opførelsen. Der er pudset under løbene og væggene er pudsede og med pålagte listefelter på hovedreposerne. Dørene ud til trappen og måske også indfatningerne er nyere trefyldingsdøre. I rummet over porten er der to lave rum, med adgang af en lille trappe fra mellemreposen. Her er delvis frilagte bjælker, de gamle gulve samt bindingsværket i gavlvæggen er synligt, ligesom her er ældre revledøre med gratede revler.

Forhuset på Teglgårdsstræde nr. 7 er syv fra bredt og fire etager højt over en høj kælder. Det er grundmuret mod gade og gård. Mod gaden er det filtset og kalket lys guldokker. Facaden er uden pynt ud over den profilerede, trukne gesims, der er hvidkalket. Herover er et heltag med røde vingetegl og to blokformede skorstenspiber i rygningen. Mod gården er en bred kvist med tre sæt rammer med små ruder. Kvisten giver lys til hovedtrappen. Vinduerne er oprindelige og nogle med fornyede rammer af korsposttype i stuen og på første sal, mens anden og tredje sal har torammede vinduer på grund af den lavere etagehøjde. Kælderens vinduer er nyere og helrudede med gitre for. I midterfaget er hoveddøren med et torammet overvindue. Hoveddøren sidder oppe og på indersiden af murlivet med en granittrappe foran på fem trin. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med tre bosserede fyldinger forneden og glas foroven, et bredt midterstykke, kantet af to slaglister. Midterstykket er dekoreret med fem topstillede romber. Vangerne i muren er også indklædt med fyldingspartier med bosseringer. Alt oprindeligt. På begge sider af hovedindgangen er to konsolbårne fordakninger af rosa sandsten over nedgange til kælderen. Kælderåbningerne er fladbuede og smigede. Gårdsiden står pudset over en let fremhævet, sortmalet sokkel, kalket mørkerød og har en trukken, profileret, hvidkalket gesims. Trappen har en udgang i midterfaget ad en nyere fyldingsdør med et nyere bræddebeklædt felt over, øverst afsluttet af en smalt overvindue med to rammer med to ruder i hver. Overvinduet er oprindeligt. I andet fag mod syd er en nedgang til kælderen ad en skråtstillet lem. Vinduerne er oprindelige, firerammede med henholdsvis seks of fire ruder i rammerne i stuen og på første sal, mens de øvrige vinduer er torammede med otte ruder i rammerne. I kælderen er små, torammede vinduer med fire ruder i hver ramme. Plandispositionen er således, at lejlighederne til højre har fire fag, mens lejlighederne til venstre har tre. Indretningen er i øvrigt ens med en stue på to eller tre fag og et kammer mod gaden på et fag. Mod gården er et lille køkken på et fag og et værelse på to fag. Indretningen er meget enkel og uden vægpaneler og deslige. Til gengæld er gulvene dels oprindelige, dels ældre, væggene og lofterne er pudsede, på øverste etage dog med synlige loftsbjælker med gips imellem. Vinduerne, som er oprindelige, har lodposte med glat forside og trekvartstaf på hjørnet. Loftet anvendes til opbevaring og har bræddeafdelte rum, heraf nogle med ældre, eller oprindelige revledøre. Tagværket er det oprindelige og har spor efter øksehugningen. Det er et hanebåndstagværk af fyr. Der er nyere lægtning og teglene er understrøget. Hovedtrappen er fra opførelsen og er en enkel treløbstrappe med små mellemreposer, smalle løb med indstemte trin, let asymmetrisk, malet håndliste og kvadratiske balustre. Der er pudset under løbene. På hovedreposerne står hoveddørene side om side. Det er tofyldingsdøre med dobbelte spejle og indfatninger med karnisprofil.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i gaden, hvor forhusene indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra omtrent samme periode og i samme stil. I kraft af deres proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene på harmonisk vis i det historiske gadebillede. Forhusene er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Teglgårdsstræde 5 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Teglgårdsstræde 5 viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i den enkle sandstensdekorerede facade med vinduernes regelmæssige takt, betoningen af yderfagene med portbuer og klassiske fordakninger over beletagens vinduer og en mere behersket markering af anden salen vinduer. Hertil kommer den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal og de to glatte kordonbånd under første sal vinduer og de tre midterste fag på anden sal. Hovedgesimsen under taget er egentlig lidt gammeldags, opførelsestidspunktet taget i betragtning. Facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer er også kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt udformede gårdside. Teglgårdsstræde 7 repræsenterer en fuldkommen nedtonet klassicisme, hvor facaden ikke har dekorationer – og dog giver de små såkaldte skure over kældernedgangene sammen med den høje hovedindgangsparti en accentuering af facadens midte. Teglgårdsstræde 7 har også en for perioden lidt gammeldags hovedgesims. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles dog i det indre i såvel planløsning som interiører for det lille byhus. De lidt større byhuse og -gårde havde som regel et sidehus, hvor der var plads til køkken og andre sekundære funktioner, mens forhuset blev brugt til mere repræsentative formål. I Teglgårdsstræde 5-7 ses dette i de delvist bevarede etage- og planløsninger, der giver en oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri: I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og kammer og hovedtrappe er placeret mod gården. Skorstenskerner er placeret op mod midtskillemurene, så det er muligt at trække varme til flere af lejlighedens rum fra samme varmekilde. Herudover er der værdi i de bevarede hovedtrapper med de kvadratiske balustre, som er meget enkle, nærmest at ligne med køkkentrapper i periodens lidt større byggerier. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer.

Den arkitektoniske værdi for Teglgårdsstræde 5 knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med de betonede yderfag, der så at sige bærer al dekorationen i den strengt symmetriske facade. Farvespillet mellem den laserende mørkerøde murværk og den rosafarvede pudsning af underfacaden sammen med sandstensdekorationsdetaljerne giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under den store gesims. Kordongesimsernes horisontale deling skaber en visuel balance mellem den høje underfacade og den enkle overfacade med vinduesfordakningerne i yderfagene. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer rytme og balance i facaden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve, tofyldingsdøre med indstukne hængsler og indfatninger med Harsdorff-profil, helpanellerede ydervægge og lysningspaneler samt vægpaneler frisninger og spejle og med listeinddelte felter over. Hertil kommer den bevarede stukkatur, der er udført efter tidens klassiske stilidealer. Den arkitektoniske værdi for Teglgårdsstræde 7 ligger i den fuldkomne enkelhed, der præger facaden. Vinduernes taktfaste placering og proportionering danner et roligt mønster hen over facaden. I midterfaget er hovedindgangen markeret med et mørkt, højt dørhul, flankeret af to fladbuede kældernedgange med konsolbårne fordakninger over. Herved betones midten og de to fordakninger, eller skure, som de også kaldes, er ene om at stikke ud fra facaden. Gårdsidens smukke kalkfarve og småtopsprossede hvide vinduer danner en enkel og alligevel levende væg i den grønne gård. I det indre ligger der arkitektonisk værdi i de prunkløse, men velproportionerede rum og de klassicistiske døre fra perioden. Hovedtrappen er enkelt og godt håndværk fra perioden med den lidt asymmetriske håndliste, som et sidste levn fra rokokoperioden.

Læs videre om

• Admiralgade 25, København
• Brolæggerstræde 6, København
• Snaregade 12-14 og Knabrostræde 23, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen