Friluftsbadet Badesøen i Albertslund er et af Nordeuropas største opvarmede friluftsbade. Det cirkelrunde bassin med en diameter på 60 m og en dybde på op til 3,8 m er centrum for en stor del af Albertslund Kommunes friluftsliv, især blandt unge mennesker. Badesøen åbnede i 1973 og holder åbent fra maj til august. Hele området er på 5.000 m2 og omfatter desuden store græsarealer samt baner til beachvolley, strandbold, streetbasket m.m. Siden 2017 har lokalradioen The Lake Radio, Forbrændingen og friluftsbadet arrangeret musikfestivalen Badesøen Festival – by The Lake & Forbrændingen.

Der er noget for både store og små i Friluftsbadet Badesøen, hvor op til 60 m lange vandrutsjebaner kan få det til at kilde i maven på de fleste. Badesøen består af et stort bassin samt et mindre soppebassin. Det store bassin er inddelt i områder, der tilgodeser behovene for både de helt små børn, de større børn og barnlige sjæle samt motionisterne.

.

Videre læsning

Læs mere om Foreninger og frivillige i Albertslund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige