Frisenvold, Ørum

Frisenvold, der oprindeligt blev kaldt Tordrup, eksisterede tilbage i 1200-tallet. Gården var i flere århundreder kongeligt len, men havde siden en række skiftende ejere.Den tidligere hovedbygning blev jævnet med jorden i midten af 1500-tallet, og materialerne blev brugt til opførelsen af Dronningborg Slot i Randers. Den nuværende hovedbygning blev først opført omkring 1800. Den blev renoveret i 1888 og 1939 samt af de nuværende ejere fra omkring år 2000.

I mange år var Frisenvold karakteriseret ved sit store avlsanlæg. I forbindelse med udstykningen i 1924 blev hovedparten af avlsgården imidlertid revet ned. Af den tidligere avlsgård er i dag blot en grundmuret staldlænge bevaret.

Frisenvold ligger på et bakkedrag syd for Gudenåen i landskabet mellem Randers og Langå. Foran hovedbygningen er en stor åben plads med en cirkulær, grusbelagt kørevej, vest herfor ligger en beboelsesbygning og vinkelret herpå mod syd ligger en ældre staldlænge.

Hovedbygningen er en 21 fag lang, enetages længebygning opført i egebindingsværk med pudsede og gulkalkede tavl. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne syldsten og murværk og bærer tillige et trekvartvalmet tag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder fire, ældre skorstenspiber med sokkel, bånd og kraver. Over de tre midterste fag er en gavlkvist, herunder er hoveddøren, der er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Dørens indfatning krones af en konsolbåren trekantfront med tandsnit. Dør og overstykke er malet i grøn, sort, rød og hvide nuancer. Foran døren er en repos med værn af udskåret træ og en trappe med støbte vanger. Mod haven er en overdækket veranda. Verandaen har et heltag af eternitskifer og har store, ældre vinduespartier med små ruder i hver side. Gavlen har en dekorativ bræddebeklædning og mellem de bærende stolper er sirligt udskårne kopbånd. Udgangen til verandaen er en ældre, tofløjet fyldingsdør med små ruder i øverste del. Køkkendøren der sidder i den østre gavl er en ældre revledør med opsprosset overvindue og en lille trekantfrontispice over. Foran køkken døren er en ældre trætrappe. Vinduerne er ældre, torammede vinduer med otte ruder i hver ramme.

I det indre er en ældre, traditionel planløsning med et gennemgående midterskillerum. Her ser forstue og stuer mod gård og have midt i huset, mindre værelser i den vestre gavl, mens der er køkken, bryggers, bagudgang og et ældre badeværelse i længens østlige del. Skorstenene er bevaret i det indre. Interiøret er præget af en ældre, traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, pudsede ovnnicher, støbejernsbrændeovn, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, brystnings- og fodpaneler. I forstuen er en kvartsvingstrappe med dekorativt udskåret værn af bemalet træ. I køkken og bryggers er væggene kalkede, gulvene er støbte eller belagt med tegl. Der er ligeledes bevaret en ildkappe, brændekomfur og gruekedel. Gennem en central korridor i den østlige del er der nedgang til kælderrummene, der har ældre flisebelægning, hvidkalkede vægge og bræddeloft med synligt bjælkelag. Fra gangen er der ligeledes opgang til loftet, hvor en stor del er uudnyttet. I den østlige del er bevaret flere mindre rum med bræddevægge eller pudsede bræddevægge, her ses også ældre fyldingsdøre med gerichter. Der er også nedgang til stueetagen via hovedtrappen i forstuen.

Beboelseslængen er en grundmuret, enetages længe, der bærer et heltag med en nyere pladebeklædning. I rygningen sidder tre skorstenspiber med sokkel og krave. Murene er af blankt, gult murværk uden synlig sokkel og det afsluttes under tagudhænget af en muret gesims. Havesiden er derimod opført i bindingsværk med gulkalkede tavl. Indgangsdøren er ældre med en fylding nederst og små ruder i den øverste del. På samme side og i østgavlen ses endvidere ældre, rødmalede revledøre. Vinduerne er ældre, torammede vinduer med to og otte ruder i hver ramme.

I det indre er en traditionel planløsning med en gennemgående midterskillerum, der opdeler planen i rum mod gård og have. Materialeholdningen er ældre og traditionel med bræddegulve, teglgulve, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk og vinduerne har ældre anverfere og stormkroge.

Staldlængen, der er forbundet med beboelseslængen af en lav grundmuret bygning, er grundmuret, pudset og gulkalket og en etage høj. Den bærer et kvartvalmet tag af pandeplader og har et høgab lukket af en rødrevleluge mod vest. Indgangsdørene mod syd og øst er ældre revledøre, hvoraf det mod gården har et opsprosset overvindue. Vinduerne er ældre staldvinduer af støbejern.

I det indre er det ældre staldinventar bevaret, eksempelvis i form af båse. Gulvene er af pigsten eller er støbte, væggene er hvidkalkede og de hvidkalkede bræddelofter har synligt bjælkelag. Dørene er ældre revledøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningen, hvor den store gårdsplads ligger i forlængelse af tilkørselsvejen, hvorved den lange bindingsværkslænge kan ses i sin helhed. Hertil kommer den store have bag hovedbygningen, der omkranses af store træer, og en åbning i træerne giver udsigt fra huset til de lavtliggende engarealer ned mod Gudenåen.

Den kulturhistoriske værdi ved Frisenvold knytter sig til det samlede anlæg bestående af hovedbygning med beboelseslænge og de bevarede dele af den tidligere avlsgård, der er et repræsentativt eksempel på en midtjysk herregård fra begyndelsen af 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi ved hovedbygningen knytter sig i det ydre til det regelmæssige og kraftige bindingsværk med egnskarakteristiske træk, herunder de to dokker i undertavlene. Hertil kommer de klassicistiske træk, der ikke blot omfatter bygningens overordnede symmetriske snit og det store afvalmede tag, men som også ses i omkring hoveddør og køkkendørens frontispicer med tandsnitgesims, vidner om opførelsestidspunktet i begyndelsen af 1800-tallet.

I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning, hvor det gennemgående midterskillerum opdeler bygningen i rum mod gård og have med stuerne placeret midt i bygningen, mens mindre værelser og køkkenregionen ligger mod bygningens gavle. Køkkendøren er endvidere placeret i bekvem nærhed af vandposten, der har givet let adgang til frisk vand i køkken og bryggers. Alle de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, afspejler endvidere interiørets forskelligartede brug og oprindelse, hvor stuer og værelser primært er udstyret med bræddegulve og pudsede vægge og lofter samt fyldingsdøre, mens de mere slidstærke og rustikke overflader som teglgulve, revledøre og bræddelofter er forbeholdt køkkenregionen. Denne indretning og rummenes udstyr vidner således om bygningens alder og den fremherskende stil på opførelsestidspunktet.Den kulturhistoriske værdi ved beboelses- og staldlængen knytter sig i det ydre til længernes enkle og funktionelt betingede udtryk, der opstår i kraft af den enkle materialeholdning, den begrænsede brug af dekorative detaljer. Herved understreges længernes sekundære position i forhold til hovedbygningen. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til staldlængens lukkede karakter med små vinduer samt til beboelseslængens mere åbne udtryk i kraft af de store vinduer, der udadtil viser den oprindelige funktion som menneskebolig.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i staldlængen sig til Det bevarede staldinventar og de enkle overflader i form af støbte gulve og pigstensgulve, kalkede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. I beboelseslængen knytter de særligt til de bevarede del af en ældre planløsning samt til de ældre bygningsdele og – detaljer, herunder bræddegulve, teglgulve og støbte gulve, pudsede vægge og lofter, panelering og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, der vidner om datidens levevis på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det det ydre til hovedbygningen, hvis anselige længde fremhæves af det kraftige, righoldige bindingsværk, hvor opmærksomheden fokuseres om den store gavlkvist og indgangspartiet i midten af bygningen. Den velproportionerede og karakterfulde bygningskrop får et levende og iøjnefaldende udtryk i kraft af de mange dokker, stormbånd og gavlkvistens talrige skråbånd. Den symmetriske facade mod gården har en gennemgåede horisontal retning, der fremhæves af de store ubrudte tagflader og kun brydes af den markante, vertikale frontgavl. Detaljeringen er gennemgående enkel og dekorationerne begrænser sig til hoveddørenes profilerede indfatninger og frontispice. Hertil kommer verandaen på havesiden, hvis detaljerige snedkerglæde i en høj håndværksmæssig standard virker som et finurligt og oplevelsesrigt bygningselement.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuerne, hvis velproportionerede rum sammen med bevarede bygningsdeles fine detaljering og høje håndværksmæssige standard skaber et raffineret og let herskabeligt interiør. Den arkitektoniske værdi ved beboelses- og avlslænge knytter sig til længernes enkle materialeholdning i blankt og pudset murværk, der sammen med de ubrudte tagflader og den begrænsede dekoration i form af hovedgesimserne, giver længerne et prunkløst og funktionelt udtryk, der underordner sig den velkomponerede og statelige hovedbygning.

Læs videre om

• Ridehuset, Randers
• Storegade 11, Fårup
• Vestergrave 44, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen