Fuglegården, Tommerup

Fuglegården blev opført omkring 1737-47. Gården har oprindeligt været et firelænget anlæg. De to længer mod syd og øst er sidenhen nedrevet. Stuehuset har tidligere haft tre skorstene og ubrudte tagflader. Endvidere har facadeinddelingen på såvel stuehus som udlænge gennemgået en del forandringer, og antal samt placering af døre og porte har ændret sig over tiden.

I Tommerup på Fyn ligger Fuglegården. Fredningen omfatter foruden stuehuset gårdspladsen og den vestvendte udlænge.

Stuehuset er et længehus opført i sort opstolpet bindingsværk over en sokkel, som dels består af kampestenssyld, og dels er pudset. Tavlene er murede og kalket hvide. Den vestre gavl er omsat i grundmur og har en aftrappet gesims. Taget er et stråtag med halvvalm og to skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims i rygningen. Mod gården findes tre kviste, heraf to med rundbuet og opsprosset vindue og i midten en bred kvist med tre vinduesfag. Hovedindgangen mod gården er en hvidmalet fyldingsdør med udskåret indfatning i træ. Foran døren en lille trappe med tre granittrin. På den østvendte gavl og mod haven findes en todelt og gråmalet stalddør. Bygningen har hovedsageligt nyere, torammede vinduer, der er traditionelt udførte med hjørnebånd og to kitfalsede sprosser i hver ramme. Det indre er præget af en delvist bevaret planløsning med stuer mod gården og køkken mod haven. Generelt er det indre præget af nyere overflader samt materialer. Her findes klinkegulve og massive plankegulve, synlige loftsbjælker, ældre døre med beslag og gerichter. Ydervæggene er indvendigt efterisoleret og afsluttet med nyere panelvægge. Tagrummet er i nyere tid delvist indrettet til beboelse.

Den mod vest beliggende udlænge er opført i sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede murede tavl. Taget er et stråtag med halvvalm. Mod gården er to tofløjede og sortmalede beklædte porte. På vestsiden et enkeltfagsvindue. I det indre findes to rum med lerstampede gulve og kig til tagkonstruktionen, som består af afbarkede stammer. Mellem bygningerne findes en brolagt gårdsplads.

Den miljømæssige værdi er knyttet til anlæggets placering i byen ved landevejen og overfor kirken. De understøtter således hinanden i dannelsen af et historisk mættet miljø i en landsby. De to længer danner sider omkring en langstrakt brolagt gårdsplads, der med sin materialitet styrker oplevelsen af de historisk mættede bygninger.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets oprindelse som en af de større firelængede gårde i området, hvor stuehusets mange fag tillige med placeringen overfor kirken kan antyde at bonden på Fuglegården kan have spillet en væsentlig rolle i landsbyens sociale hierarki. Anlæggets alder kan dels aflæses ved at udviklingen af infrastruktur og ændringer i driften af landbruget på et tidspunkt har betydet nedrivning af to tidligere længer samt ved stuehusets bindingsværk. Her viser placering af skråbånd og lignende af konstruktionen er ændret og forlænget gennem tiderne, ligesom tilstedekomsten af tagkviste og fjernelsen af en tredje skorsten er fysiske udtryk for anlægges ændrede funktion fra landbrugsejendom til i dag at rumme en moderne bolig.

Hertil kommer at hierarkiet mellem bygningerne er bevaret, således at man stadig kan aflæse hvilken længe der oprindeligt var til beboelse og hvilken der var en del af udlængerne. Dette ses både af de ydre bygningsdele så som døre, porte og vinduer samt af de indre bevarede bygningsdetaljer.

For Fuglegården er den arkitektoniske værdi knyttet til de velproportionerede bygningskroppe med de regelmæssige facader dikteret af bindingsværkets struktur. Dette giver sammen med stråtagets homogene tagflader anlægget et vellykket udtryk hvor de enkelte elementer: bindingsværk, vinduessætning, tag, skorstene og gårdspladsen binder anlægget sammen til en helhed. Fraværet af dekorative elementer, bortset fra indfatningen omkring hoveddøren, understreger det enkle men djærve arkitektoniske udtryk som bygningerne er repræsentant for.

Læs videre om

• Apoteket, Assens
• Kamgården, Tommerup
• Skaldbjerggård, Skalbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen