Fuglevad Vandmølle, Kongens Lyngby

Møllen er første gang omtalt i 1492, og var i 1600-tallet en del af den første danske industri, da man anlagde hele 9 møller langs Mølleåen for at få adgang til mekanisk energi. Gennem årene har møllen mest været anvendt som kornmølle, og en årrække som en del af Kobber- og messingværket i Brede. Den nuværende bygning blev opført i 1874 som fabrik til kunstlæder, men gennem tiden har der endvidere været et smedeværksted, en halmtovfabrik, savskæreri og galvanisk anstalt. I 1984 gennemgik bygningen en større ombygning og restaurering og har herefter været anvendt til kurser og møder. Drivkraften i Fuglevad Mølle var vandhjul frem til 1874, hvorefter møllen blev drevet af en turbine frem til 1980, hvor den blev fjernet.

Fuglevad Vandmølle ligger ved Mølleåen, Nord for København, mellem Lyngby Mølle og Brede værk. Møllebygningen er en grundmuret bygning med blank rød mur, bestående af to sammenbyggede bygninger: En kort vestlig del i to etager, og en lang østlig del i en etage. Soklen er støbt og er over den vestlige del formet med et bueslag over åen, der løber under huset. Både stigbord, den lukkede træsliske, og malekarmen er bevaret i forbindelse med vandføringen. Gesimsen er muret og taget udført som heltag af røde vingetegl med få støbejernsvinduer i tagfladen på den østlige del og to skorstenspiber i rygningen på den vestlige del. Bygningen har korspostvinduer, hvoraf de to øverste rammer i nordsidens og østgavlens vinduer er rundbuede. Alle vinduer er ældre, opsprossede og grønmalede samt har murede sålbænke. I østgavlen ses to grønmalede revledøre over hinanden og øverst resterne af en hejsebom. På sydsiden sidder en fyldingsdør med overvindue, der ligeledes er grønmalet og i vestgavlen er tre murankre.

Indvendigt er muren mellem de to bygninger bevaret, den fritstående trækonstruktion og dækket i den østlige del, men alt mølleinventar er fjernet og indretningen bærer præg af nye materialer. I den østlige del, der bruges til møde- og konferencerum, findes ét stort rum med en nyere trappe op til tagetagen, der er efterisoleret med forsatsruder foran tagvinduerne. Den vestlige del indeholder opbevaringsrum, nyere køkken og badeværelser. Trægulve og glatte døre er nyere.

Den miljømæssige værdi knytter sig til vandmøllens placering ved Mølleåen, og dennes gennemstrømning under møllebygningen. Tillige ses den oprindelige mølledam syd for møllen, hvilket vidner om møllens funktion og sammen med de øvrige bevarede møller og værker indskriver Fuglevand Vandmølle sig i det historiske tidlige industrisamfund langs Mølleåen. De enkelte bygninger, der stadig er bevaret vest for møllebygningen, herunder den tidligere hovedbygning, er tillige med til at fortælle og opridse det lokalhistoriske miljø. Hertil kommer den i dag tætte visuelle forbindelse til Fuglevad vindmølle, på Frilandsmuseet, der oprindeligt blev opført i 1832 for at supplere vandmøllen.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i den store skala hvor møllen indgår, som en væsentlig del af Mølleåens små fabriksbygninger og møller, der udgør det første endelige industrisamfund i Danmark. Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes udformning og tidstypiske konstruktion samt materialeholdning, som er enkel og funktionelt betinget samt afspejler bygningskulturen i 1800-tallet, hvor den moderne industrialisering satte ind. Hertil kommer det bevarede udvendige mølleværk med stigbord og malekarm samt årstallet 1874, der findes over buen mod syd. Den østlige del af bygningen vidner, ved den store åbne indvendige konstruktion om et enkelt funktionsbetinget rum, der har dannet ramme om forskellige små industrivirksomheder. Portene og hejsebommen i østgavlen vidner tillige om muligheden for opbevaring på loftet.

Den arkitektoniske værdi for Fuglevad Mølle ses i det velproportionerede bygningsvolumen, hvor højdeforskellen mellem den østlige og vestlige del giver bygningen et karakteristisk og enkelt udseende. De røde, blanke mure harmonerer med de røde tagflader, og får bygningen til at fremstå massiv og homogen. Kendetegnende for bygningen er de enkle døre og vinduer, der med deres mørkegrønne farve opleves som huller i volumenet. De buede stik over vinduerne og de murede sålbænke understøtter dette. Samtidig tildeler de mange smalle sprosser og rundbuede overvinduer selve vinduet en let sprødhed. I vandmøllens interiør knytter den arkitektoniske værdi sig til det åbne, lyse rum mod øst, og dettes enkle materialer med trækonstruktion, overkalkede vægge og bræddegulve.

Læs videre om

• Gramlille, Kongens Lyngby
• Lystoftevej 80, Brede
• Møllevej 5, Kongens Lyngby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen