Fuglsig, Bistrup

Fuglsig nævnes første gang i 1490. I 1662 var der tre enetages huse opført på grunden og efter en brand 1748, blev den nuværende hovedfløj opført i 1750. De nuværende sidefløje blev opført i 1860. Bygningen var ikke blevet vedligeholdt siden 1960 og gennemgik derfor en gennemgribende restaurering i 1997-2000 ved arkitekt Bue Beck.

Fuglsig ligger på et gammelt voldstedsydøst for Hjørring by.

Fuglsig er et enetages, trelænget anlæg opført delvist i bindingsværk og grundmur, de to sidelænger er lidt lavere end hovedlængen. Murværket er hvidkalket og der er en muret hovedgesims under tagskægget. Den vestlige del af hovedlængen er på havesiden opført i sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Det afvalmede tag bærer røde vingetegl og der sidder seks skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen: tre på sidelængerne og tre på hovedlængen. Alle vinduer er enten ældre, gråmalede korspostvinduer eller torammede, småt opsprossede vinduer, der alle har forsatsrammer. På gårdsiden er der indgang til den vestre sidelænge gennem en grå, flammeret dør. Indgangspartiet i hovedlængen er udformet med en tofløjet fyldingsdør med overvindue, flankeret af murede kvadre og to etrammede vinduer. Foran indgangspartiet er en granittrappe med tre lave, brede trin. Indgangen til østlængen og vestlængen sker gennem nyere fyldingsdøre, lavet efter ældre forbillede. På havesiden er der en køkkenindgang til hovedlængen i østenden og en tofløjet havedør på langsiden mod haven.

I det indre er vestlængen indrettet til kontor med tilhørende køkken og toiletfaciliteter, og de ældre fyldingsdøre samt loftet med fritliggende bjælker er bevaret. Østlængen er indrettet med en fordelingsgang samt bryggers og værelser. Overfladerne er generelt nyere, men også her er de ældre fyldingsdøre og loftet med fritliggende bjælker bevaret. I hovedlængen er der indrettet nyt køkken/alrum i den østlige ende, hvor der ses overkalket bindingsværk. Fra køkkenet er der adgang til et antal stuer, der er forbundet en filade langs havesiden. Her er nyere plankegulve, pudsede lofter og de gamle tofløjede fyldingsdøre bevaret. I den vestlige ende af hovedfløjen er en stor, symmetrisk opbygget, gennemlyst sal med intakt interiør fra 1700-tallet. Her er pilastre, helpaneler med malede rokokomotiver i blå, grøn og grå farveskala, fyldingsdørene med kraftige, forkrøppede gerigter og en gammel etageovn bevaret. Loftets bjælker er fritlagte, og gulvet er malet i skakmønster. Under den ældste del af hovedfløjen er der bevaret en ældre kælder, her er de store marksten, der er anvendt som fundament samt de kraftige ældre tømmerkonstruktioner, der bærer hovedfløjens vestlige del synlige. Loftet bruges til opbevaring og taget har fast undertag.

Den miljømæssige værdi ved Fuglsig knytter sig til bygningens beliggenhed på et gammelt voldsted. Indkørslen til Fuglsig sker ad en svungen, brolagt vej med omgivende borner, hvor hovedbygningen effektfuldt kommer til syne lidt efter lidt. Hertil kommer at bygningerne omsluttes af en frodig have med omgivende træer samt af en vandfyldt grav mod øst.

Den kulturhistoriske værdi ved Fuglsig knytter sig i det ydre til bygningens sammensatte konstruktion i grundmur og bindingsværk, der viser at hovedfløjen først var opført i bindingsværk, før dele af bygningen blev grundmuret. Bindingsværket bærer i sig selv kulturhistorisk værdi, idet konstruktionen med to rækker af løsholte, blanke midtertavl og dokker i både de øvre og nedre tavl er karakteristisk for nordjyske herregårdshovedbygninger af bindingsværk fra 1700-tallet.I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede ældre døre, hvis forskelligartede fyldinger vidner om genbrug af ældre bygningsdele gennem bygningens lange liv. Hertil kommer salens gennemførte indretning i senbarok og rokoko.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningernes symmetriske beliggenhed omkring gårdspladsen. Symmetrien forstærkes og sammenholdes af tegltagets ubrudte tagflader samt af det symmetriske indgangsparti. Hertil kommer hovedlængens vestlige del af regelmæssigt, sort opstolpet 1700-talsbindingsværk samt bygningens overordnede homogene ydre, der kommer af et enkelt materialevalg. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til salen, hvis gennemførte farveskala i grå, grønne og blå nuancer præger hele det intakte interiør, hvor vægpanelernes fornemme rokokomotiver fuldender oplevelsen af dette enestående, autentiske 1700-talsinteriør. Hertil kommer hovedfløjens bevarede ældre planløsning med en række stuer forbundet en filade samt de bevarede ældre fyldingsdøre og bygningsdele, der ses gennem alle længer, hvilket bevirker at det bevarede historiske udtryk fastholdes.

Læs videre om

• Hjørring Kunstmuseum
• Hjørring Rådhus
• Vestergade 8

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen