I november er Fussingøskovenes bøgetræer klædt i gule og røde efterårsfarver. Skovene har været under forstlig drift siden 1843. I dag er de statsskove, som med tiden skal udvikle sig til næsten rene løvskove.
.
Med sit sort- og hvidstribede hoved er grævlingen (th.) ikke til at tage fejl af, men da den er både sky og nataktiv, ses den sjældent. Grævlinger lever i familiegrupper, der holder til i grave, som de typisk anlægger på skråninger i løv- og blandskove eller krat. De tætteste bestande findes i Østjylland, og især Fussingøskovene huser mange grævlinger.
.

Fra omkring Fussing Sø og herregården Fussingø strækker Fussingøskovene sig mod vest. Størstedelen af det store skovområde har været statsskov siden 1947, da den danske stat konfiskerede det fra den tyske slægt Scheel- Plessen. Statsskoven omfatter Indskovene mod nordvest og Udskovene mod sydvest. Indskovene dækker et areal på 834 ha. Over halvdelen af området er ikke bevokset, og selve skovarealet udgør kun 381 ha. Her dominerer en løvskov af bøg og eg, mens andelen af nåletræ ligger på 22 %. Også i de 351 ha store Udskovene dominerer løvtræerne med bøgen som den vigtigste træart. Med 36 % af det skovbevoksede areal gør nåletræerne dog noget mere væsen af sig. Efterhånden skal begge områder udvikle sig til næsten rene løvskove med bøg som det dominerende skovtræ.

Mens en væsentlig del af Indskovene består af græssede enge, skovbevoksede tørvemoser og naturskov med især bøg og eg, omfatter Udskovene ca. 20 % urørt skov og kun ganske lidt skovmose, eng og småsøer.

I skovbunden er især skovsyre, enblomstret flitteraks, skovmærke, miliegræs og hvid anemone talrige. Man kan også møde gul anemone og skovsvingel samt de forholdsvis sjældne lundfredløs og aksrapunsel. Mellem væld og småbække på de lysåbne skråninger vokser planter som hulrodet lærkespore, fladkravet kodriver og alm. bingelurt.

Skovene har en god rovfuglebestand med flere par musvåger, duehøge og spurvehøge. Spætmejsen er særlig talrig i Fussingøskovene, som også huser grønspætte, sortspætte, huldue og ravn samt både træløber og den forholdsvis sjældne korttået træløber. Omkring Fussingø Vandmølle ved Skals Å i den nordlige del af Indskovene kan man om vinteren undertiden se vandstær og isfugl.

Der er en tæt bestand af grævling i skovene, som også huser et stort antal rådyr og ræve samt mange arter af flagermus. Odderen findes i Indskovene ved Fussing Sø og langs Skals Å.

Fussingøskovene er populære skove, som bruges til en række rekreative formål. De har et rigt forgrenet stinet, som i Udskovene bl.a. omfatter en kunstrute, hvor lokale kunstnere udstiller deres værker. Vest for Ålum er der desuden en shelterplads.

Området omkring Fussing Sø og herregården Fussingø blev fredet i 1953 og 1956. Samme område indgår desuden i habitatområdet Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørreådale samt Skravad Bæk.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links