27295 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Fredensborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
27295
Sted- og lokalitetsnummer
010401-36
Anlæg
Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gamle Skæremølle Bro Broen er muret med 2 skifter kampesten over en rundbuet tøndehvælving, der er sat af kileformede kampesten. Den måler i sin fulde dybde 7 meter. På begge sider mod vest og øst er åbredden reguleret ved dosseringer lagt af brede jævne kampesten, der løber tragtformet sammen mod brohvælvet. Renden under buen har form som en stenkiste flankeret af 2 smalle fortove dannet af flade heller. Brobuen har en spændvidde af 1,70 meter. Inderst ved fortovene ligger på begge sider en svær tømmerstok af eg, og denne bærer brobuens nederste skifte af store hugne kvadre. Vejbanen er grusbelagt, og der er 4 granitafmærkningssten. Fredningen omfatter den samlede brokonstruktion, derunder det stensatte bundløb og de tilstødende glaciser med de 4 granitafmærkningssten samt de nærmeste 5 meter på hver side af broen. Dette mindesmærke må ikke fjernes, flyttes, ændres, ombygges eller på nogen anden måde beskadiges. Henkastning af jord, sten og affald i åløbet må ikke finde sted. Ændringer i den nuværende vejbanes niveau og belægningsart (grus) må kun ske i samråd fredningsnævnet og rigsantikvaren. Vedligeholdelsespligten påhviler Asminderød-Grønholt kommune i henhold til sognerådskendelse af 24. juni 1965.

Undersøgelseshistorie

1970
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningBroen er muret med 2 skifter kampesten over en rundbuet tøndehvælving, der er sat af kileformede kampesten. Den måler i sin fulde dybde 7 meter. På begge sider mod vest og øst er åbredden reguleret ved dosseringer lagt af brede jævne kampesten, der løber tragtformet sammen mod brohvælvet. Renden under buen har form som en stenkiste flankeret af 2 smalle fortove dannet af flade heller. Brobuen har en spændvidde af 1,70 meter. Inderst ved fortovene ligger på begge sider en svær tømmerstok af eg, og denne bærer brobuens nederste skifte af store hugne kvadre. Vejbanen er grusbelagt, og der er 4 granitafmærkningssten. Fredningen omfatter den samlede brokonstruktion, derunder det stensatte bundløb og de tilstødende glaciser med de 4 granitafmærkningssten samt de nærmeste 5 meter på hver side af broen. Dette mindesmærke må ikke fjernes, flyttes, ændres, ombygges eller på nogen anden måde beskadiges. Henkastning af jord, sten og affald i åløbet må ikke finde sted. Ændringer i den nuværende vejbanes niveau og belægningsart (grus) må kun ske i samråd med fredningsnævnet og rigsantikvaren. Vedligeholdelsespligten påhviler Asminderød-Grønholt kommune i henhold til sognerådskendelse af 24. juni 1965.
1970
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHelt som beskrevet på blå kort. ** Seværdighedsforklaring ** Ganske seværdig som typeeksempel, især på grund af den forholdsvist sjældne udformning af underførslen.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links