Gammel Ørumgård er opført i årene 1748-50 med en tværfløj fra omkring 1880. Ejendommen fik først sit nuværende navn, da den i 1864 blev delt i Ny og Gammel Ørumgård. Godsets oprindelse skriver sig til det Ørum Slot, som kong Valdemar Atterdag oprettede i 1367 efter overtagelsen af en privatborg på stedet. Slottet bestod i 1661 af et firfløjet bindingsværksanlæg på et voldsted. Dette anlæg blev nedrevet i 1748 og erstattet af den nuværende hovedbygning, der blev opført uden for voldstedet på ladegårdens plads. Munkesten, granitkvadre og bjælkeværk blev genanvendt ved opførelsen af det enkle langstrakte barokhus i ét stokværk.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links