Gammel Byvej 4, Sønderho

I 1804 nedbrændte et 13 fags hus her på grunden, og på tomten opførtes året efter det nuværende hus, 11 fag langt, grundmuret med halve trægavle. Ved opførelsen var der bolig i de 7 vestre fag med en muret halvkælder og vægge, som er delvis beklædt med stenfliser. I de 4 østfag var der forstue, lo, stald og foderrum. Omkring 1960 er der indrettet et badeværelse på et fag og i 1970 tilføjes en muret, tagpapklædt tilbygning på et fag i vestgavlen.

Huset blev bygget i 1805 af Hans Jensen Møller. Herefter var huset i samme families eje gennem 6 led. Den sidste ejer var maskinmester Jes S. Jessen, som arvede huset efter sin mor, der var enke efter en Fanø-sømand, der omkom på havet. Jes Jessen havde tre søstre, der én efter én flyttede tilbage til deres barndomshjem, efterhånden som de blev enker. Da huset på den måde skulle rumme 4 voksne beboere, blev den lille tilbygning i vestgavlen opført i 1970. Jes S. Jessen boede i huset til sin død i 1980 og herefter solgte hans sidstlevende søster huset til den nuværende ejer. Jes Jessen var en navnkundig jæger, ifølge bogen Mad og Mennesker, 2007. Jes besad verdensrekorden for flest skudte snepper. Sneppen skulle være en særlig vanskelig fugl at skyde og hans bedste jagthund ligger begravet i haven på en lille, indhegnet gravplads. Jes Jessens jagtvåben har været udstillet på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.

Gammel Byvej 4 er et typisk Sønderho-hus på 11 fag, med beboelse på 7 fag og udhus på 4 fag. Huset blev ikke medtaget i den tidligere gennemførte Sønderho-fredning, formentlig på grund af den lille murede tilbygning mod vest fra 1970.

Huset ligger med stalddelen ud mod vejen og er hegnet med grønt stakit mod nord og hvidmalet stakit mod syd. Husets udseende er traditionelt med røde sten med hvid fugeopstregning. Langsiderne afsluttes under taget af en toledet, hvidtet gesims, der på nordsiden omslutter et arkengab med muret front over bagdøren. Gesimsen er ført om hjørnet på begge gavle. Huset er stråtækt og har 2 små tagviste i nordsiden og en større halvcirkelformet tagkvist i sydsiden samt 2 skorstenspiber i rygningen. Alle døre og vinduer er oprindelige, bortset fra 3 vinduer i nordstuen (nor donsk). I den tidligere stald og lo mod vest er de oprindelige jernvinduer bevaret.

Bygningen er, som nævnt, opført i røde teglsten med skiftevis løber- og binderskifter og fuger, der er opstreget med hvidt. Under vinduerne er de traditionelle påmalede sålbænke i hvidt, ligesom indgangsdørene er indrammet med hvidmaling. Ankerinitialer på østgavlen ud mod vejen: H.J.M. S.M.D. står for ejeren, som opførte huset i 1805, Hans Jensen Møller og hustru, Sidsel Mathiasdatter. Østgavlens grønmalede bræddebeklædning på overgavlen har, som det var skik, det første brædt opsat midt under kippen og er afsluttet under taget med profileret vindskeder. Stråtaget er syet, og tagrummet udnyttes kun til opbevaring. Tagkvisten, arkengabet, mod nord er muret, rundbuet med to grønmalede oprindelige luger. Mod syd er indbygget en tilsvarende rundet kvist med et vindue i en grønmalet bræddebeklædning. Denne kvist er sandsynligvis ikke oprindelig. Vinduerne er overalt oprindelige, på nær tre i nordsiden. Vinduerne har buet overkant og er torammede, trerudede, enkeltglasvinduer. Alle vinduer er hvidmalede. De to hoveddøre er af den traditionelle type tofløjede, grønmalede fyldingsdøre med fire fyldinger forneden og foroven afsluttet med et vindue med hvidmalede, udskårne krydssprosser.

Indendøre er der overalt bræddegulve, heraf de fleste oprindelige, væggene er pudsede, tapetserede eller mod syd kakkelbeklædte, lofterne er bjælkelofter med indklædte bjælker, og mellem bjælkerne er der opsat listedækkede plader, formentlig i dette århundrede. De indvendige døre er enfyldingdøre med indstukne hængsler eller revledøre med båndhænglser på enkle stabler. Alkover, døre og gerichter står fortsat med oprindelig bemaling indvendigt (engelskrød) og ganske få malingslag på ydersiden. De indvendige døre er ådrede; afskalninger på en dør mellem synderdonsk og melstouw viser berlinerblå bemaling. Plandisposition og indretning Husets plandisposition er meget tæt på uændret fra opførelsen. Også anvendelsen af rummene er bevaret i stor udstrækning, dog er stald og lo blevet indrettet til to me-et enkle værelser, og et fag er omkring 1960 inddraget til et lille badeværelse. Fra forstuen, eller frangel, går man til venstre ind i sydstuen, synderdonsk, som har kakkelbeklædt ydervæg og indbygget skabe og alkove, en såkaldt tætseng. Herfra kan man fortsætte til mellemstuen, melstow, som også har kakler på ydervæggen, og hvor der er endnu en alkove og to indbyggede skabe. Fra synderdonsk er der adgang til køkkenet og nordstuen, noordonsk.

I køkkenet er flere indbyggede, oprindelige skabe, heriblandt et spisekammer, samt takkerkenrækker og kakler bevaret. Fra køkkenet kommer man ud i endnu en frangel, forstue, som har nedgang til en kælder (der dog er aflukket) og samtidig fungerer som spisekammer. Fra forstuen er der adgang til et bryggers på et fag. Herfra er opgang til loftet. Fra noordonsk kommer man ind i stuen, æ stouw, som vender mod syd. Der er ikke kakler på stuens sydvæg; de har muligvis aldrig været der, eller også er de fjernet. I gavlen er indsat en tofløjet terrassedør, der fører ud til haven. Fra noordonsk fører endnu en dør ind til et kammer, æ fag, som ligger op mod vestgavlen. Her er kun et vinduesfag. Det er fra dette kammer, man kommer ud i tilbygningen fra 1970 med et lille soveværelse og badeværelse. Vedligeholdelsestilstand Bygningen er løbende vedligeholdt og meget uændret i det indre.

Den nyeste tilføjelse er badeværelset fra 1960erne samt tilbygningen fra 1970, hvor der er et soveværelse mod syd og et lille badeværelse mod nord. Stråtaget og den træbeklædte gavl trænger til fornyelse; ellers er huset i god stand.

Læs videre om

• Barkvej 5, Nordby
• Landevejen 22, Sønderho
• Skolevej 8, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen