Gammel Skovgård, Gentofte

Gammel Skovgård blev opført som landsted omkring 1820. I 1831 købte storkøbmand og grosserer Hans Puggaard og hans hustru Bolette ejendommen. I deres tid var bygningen samlingssted for guldalderens malere og kunstnere. C. W. Eckersberg, Vilhelm Marstrand, Bertel Thorvaldsen, Michael Gottlieb Bindesbøll, H. W. Bissen med flere, kunne her i de naturskønne omgivelser fokusere på den gældende samtid. Fra 1866 var Gammel Skovgård ejet af Gotfred Rode, der befandt sig i kredsen af tidens grundtvigianere og nationalliberale, hvilket resulterede i, at han i 1874 oprettede en folkehøjskole i Gammel Skovgård. Højskolen fungerede indtil hans død i 1878. I 1940'erne overtog Gentofte Kommune grunden, da de havde planer om opførelse af en ny skole. Dette betød, at Gammel Skovgård måtte flyttes. Sidelængerne blev revet ned, men selve hovedbygningen blev nænsomt pakket ned og genopført i nærheden, på Krathusvej. Arbejdet blev forestået af arkitekt Mogens Lassen.

Gammel Skovgård ligger i et villakvarter, tæt på Dyrehaven, nord for København. Hovedbygningen er en træbeklædt toetages bygning med et bredt udhæng og helvalmet stråtag med to skorstenspiber i rygningen. Huset står på en gråmalet, støbt sokkel og herover er en vandret og hvidmalet bræddebeklædning. På facaden ses en stor lude, hvori der sidder et tilbagetrukket indgangsparti og over dette en rundbuet frontkvist med opsprosset vindue. Hoveddøren er indrammet af pilastre, og er en tofløjet glasdør med fyldinger i den nederste del. På havesiden ses én tofløjet, opsprosset havedør med trekantet fordakning og på hver side findes et vinduesparti i samme højde som døren. Bygningens øvrige vinduer er alle torammede, og førstesalens vinduer er lavere ed stueetagens. Alle dør- og vinduesrammer er hvidmalede mens karmene er malet lysegrå. Størstedelen af vinduerne samt havedøren har mørkegrønne skodder. Indvendigt er en ældre planløsning bevaret med trappe og entré samt et nyere køkken i luden. Herfra er der adgang til tre store stuer, der ligger en suite mod haven. I den midterste stue er bevaret ældre, bemalede, tofløjede fyldingsdøre samt kalkmalerier i loftet. I spisestuen findes feltinddelte vægge og i loftet hulkehlsstukkatur samt rosette. Førstesalen er indrettet med mindre værelser og badeværelser. Tagrummet er uudnyttet, mens kælderen er indrettet til gildestue og opbevaring. Foruden stuernes bygningsdetaljer og mange ældre fyldingsdøre er overfladerne generelt nyere.

Gammel Skovgårds miljømæssige værdi knytter sig til dens placering i grønne omgivelser, nord for København, der stadig afspejler drømmen om et idyllisk landsted, selvom bygningen er flyttet fra sin oprindelige placering.

Gammel Skovgårds kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et landsted, der i det ydre har bevaret sin oprindelige landlige og statslige fremtræden. Sammen med placeringen, afspejler dette tendensen med at lægge vægt på den landlige idyl, som prægede overklassen op gennem slutningen af 1600-tallet til 1800-tallet. Københavns overklasse flyttede deres fritidsliv ud af byen, og opførte store landejendomme nord for hovedstaden, som et supplement til boligen i byen. Det var vigtigt, at villaen lå i en overskuelig afstand fra byen, kongemagten og regeringen, således at man i hestevogn kunne flytte sig hurtigt frem og tilbage. Tendensen i tiden var ikke nødvendigvis at opføre et stort arkitektonisk monument, men snarere et hyggeligt og stilfærdigt landsted. Gammel Skovgård er med sin bræddeklædning, stråtaget og skodderne for vinduerne et godt eksempel på dette. Værdien knytter sig endvidere konkret til de mange ældre materialer herunder, ældre vinduer og døre, der vidner om bygningens alder. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bemalede fyldingsdøre og loftet i den midterste stue, sig til den tidstypiske pompejanske stil fra 1800-tallet, med en stærk farvepalette og antikke motiver. Det samme gælder Thorvaldsens afstøbninger af græske gudinder, der findes i trapperummet.

Den arkitektoniske værdi ved bygningen knytter sig til det enkle udtryk med de høje hvide facader og det store ubrudte stråtag, der afslutter bygningen markant med det brede udhæng. Bygningens volumen fremstår slank og høj med en let stoflighed, der på enkel vis opnås ved den vandrette bræddebeklædning. I kontrast til det lette, markerer de mørkegrønne skodder sig og underbygger og fremhævet den symmetriske opbygning omkring bygningens indgange. Særligt omkring havesidens dørparti, hvor skodderne, på de tre midterste partier, går helt ned til soklen. Sammen med den lille trekantfordakning, bliver dette husets fornemmeste facadeparti. Symmetrien videreføres hele vejen op til rygningen, hvor skorstenspiberne på elegant vis afslutter bygningen. Indvendigt er symmetrien fra det ydre videreført i stuernes opbygning en suite med dørenes placering og lofternes udsmykning, hvilket har stor arkitektonisk værdi. Hertil kommer de tre tofløjede dør- og vinduespartier mod haven, som bevirker at lyset i stuen entydigt kommer fra haven.

Læs videre om

• Klampenborg Station, Gentofte
• Kratvænget 9, Gentofte
• Søholm, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen