Gammelholm

Holmen før Flådestation Københavns nedlæggelse i 1993.
.

Artikelstart

Gammelholm er et bykvarter og boligområde i København mellem den opfyldte Holmens Kanal og Nyhavn, hvor Flåden tidligere havde værftsaktiviteter.

Kvarteret mellem Holmens Kirke, Kongens Nytorv og Nyhavn var i højmiddelalderen tilholdssted for nordtyske handelsfolk. Området fik derfor navnet Bremerholm efter hansestaden Bremen. Fra slutningen af 1400-tallet og frem til 1859 blev området benyttet som værftsområde for orlogsflåden. I sidste halvdel af 1500-tallet påbegyndtes opfyldningen af Dybet, sundet mellem byen og Bremerholm, og senest omkring år 1600 var Bremerholm landfast med København.

I 1619 omdannede Christian 4. Bremerholms gamle ankersmedje til Holmens Kirke.

I takt med at skibene blev større og teknologisk mere komplicerede, blev Bremerholm for lille til at rumme værftet. I 1690 blev de pladskrævende byggebeddinger flyttet ud til den første af de kunstige øer, der i dag er kendt som Holmen. Selv om stadig flere funktioner blev flyttet, vedblev flåden at anvende Bremerholm som værftsområde og fængsel for livstidsdømte slaver. At »komme i jern på Bremerholm« var en frygtet straf og indebar hårdt arbejde ved skibsbyggeriet. De sidste fanger forlod dog området i 1741.

Af de maritime bygninger er kun bevaret Holmens Kirke og bag Charlottenborg rester af Sejl- og Garnmagasinet samt en lille rest af den 300 m lange reberbane fra 1555, der blev ombygget i 1573 og i 1858 forkortet til Den Gule Længe i Heibergsgade 9. Området var også tømmeroplagsplads for værftet, og den anden store bybrand brød ud her i 1795.

Da flåden forlod Gammelholm, som Bremerholm omdøbtes til ved etableringen af Nyholm, blev området udstykket til de beboelsesejendomme, som stadig præger kvarteret. Et stort område blev hermed åbnet for bl.a. velhaverboliger i kvarteret omkring Holbergsgade og opførelsen af det nuværende Kongelige Teater. Ved Holmens Kanal tæt ved Børsen voksede bank- og finanserhverv frem. Den nuværende gade Holmens Kanal følger delvis den daværende kanal, der afgrænsede flådeområdet fra den civile by, men som blev kastet til efter nedlæggelsen i 1859.

Ferdinand Meldahl udarbejdede byplanen, og da han var bundet af statens ønsker om så stort afkast som muligt, blev resultatet en voldsom overbebyggelse. Meldahl udlagde en gadeplan, der så vidt muligt skabte et regelret gadesystem. Bebyggelsen blev planlagt for det bedre borgerskab og lever i sin facadeudformning op til nærheden til Kongens Nytorv. Bag facadebygningerne var et væld af side- og baghuse. Saneringer og gårdrydninger har i dag fjernet denne overbebyggelse.

Videre læsning

Læs mere om Københavns bydele

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder