Gammeltorv 18, København

I Københavns ældste tider lå byens centrum her, hvor Nørregade og Vestergade skærer hinanden og torvet daterer sig til før Absalons tid. Gammel Torv var byens centrum og er da også byens ældste torv og markedsplads, der i middelalderen var meget større end nu. På torvet afholdtes fester med ridderturneringer i 1500- og 1600-tallet. Indtil bybranden i 1795 var Gammeltorv adskilt fra Nytorv, da byens fjerde rådhus lå, hvor Strøget i dag skiller torvene. Torvet var i århundreder præget af den livlige torvehandel, hvor folk fra oplandet afhændende deres varer på byens torve. Gammel Torv er i arkitekturmæssig henseende en blanding af stilarter, men husrækken langs nordsiden af torvet udgøres fortsat en række fornemme bygårde med et klassicistisk helhedspræg. En af de byplanmæssige nyskabelser, der blev affødt af branden 1795, var sammenlægningen af Gammeltorv og Nytorv, der hidtil havde været adskilt af byens rådhus. Herved opstod et langstrakt og til dels uregelmæssigt torv, der gav mulighed for en række udsigtspunkter med deraf følgende muligheder for effektfuld facadeudformning. Dobbelttorvet er da også usædvanligt rigt på store gårde med imposante facader. En af disse er Beckmanns gård, der ligger for enden af Gammeltorv, hvor dette uventet åbner sig mod Vestergade. For-, side- og baghus på Gammeltorv 18 blev i årene 1796-1797 opført med kælder og tre etager for assessor Poul Fr. Beckmann og dennes enke Anna Dorothea Beckmann. Gården blev opført som en bryggergård, og det meste af baghuset var også indrettet som bryghus med muret kølle og maltlofter. Assessor Beckmann tog allerede i 1800 fat på opførelsen af nabohuset, Gammeltorv 16, der fik en mindre prætentiøs udformning. Arkitekten kendes desværre ikke, men må nok være den samme som har bygget gården overfor, Gammeltorv 22, som blev opført af Ole Bernt Suhr (1762-1815), der var svoger til Beckmann. Et bud på en arkitekt kunne være Philip Lange (den yngre).Baghuset blev i 1839 forhøjet med én etage og siden, i 1895, blev et fag bygget til.

I beskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Alt er besigtiget, bortset fra lejligheden på første sal i baghuset. Der er erhvervslokaler i for- og sidehus og en enkelt lejlighed baghuset i bygningsanlægget. Gammeltorv 18 ligger på en meget dyb, og ganske bred grund med et langt sidehus og et

fritliggende baghus bagest på grunden. Sidehuset og baghuset har fået påkoblet bygninger, som ikke er fredede. Forhuset indgår i husrækken mod Københavns gamle, fornemme plads, Gammeltorv. Forhuset er tre etager højt over en høj kælder, tagetagen er udnyttet. Forhuset er fem fag bredt, og står over en lav sokkel af nexø-sandsten. Det er grundmuret og pudset med et trefags midterparti, der over en refendfuget kælder danner basis for fire joniske pilastre i stor orden. Pilastrene afsluttes under en bred arkitravlignende gesims med joniske kapitæler af sandsten. Midterfaget krones øverst af en trekantfronton, der er kantet med en sparrenkopgesims. I beletagen er yderfagenes vinduer markeret med sålbænke og konsolbårne segmentfrontoner af sandsten. I stuen og på anden sal er vinduerne indfattet med sandsten og har en sålbænk med en lille konsol under. Mellem stueetagen og første sal løber et kordonbånd, mens der mellem første og anden sal er en stukfrise med den antikke dekoration, løbende hund. Forhusets tag er et heltag med sortglaserede vingetegl, på gårdsiden dog med røde tegl. I hver gavl på forhuset er en traditionel skorstenspibe med sokkel i rygningen. Vinduerne er korpostvinduer med to ruder i nederste ramme, kældervinduerne er dog med støbejern med 12 ruder bag en midterpost med volutdekoration foroven. I taget er både mod gaden og gården to traditionelle tømmerkviste med fladbuet zinktag. I det vestre fag er en høj portåbning, som har den oprindelige porthammer med mæanderbort og riflinger samt det oprindelige, tredelte overvindue bevaret. Portfløjene er kraftige, beklædte døre med pålagte fyldinger og slaglister og sidder stadig med den oprindelige beslåning på de tre kraftige stabler fra opførelsen. Ved portåbningens hjørner står fire granitafvisersten til beskyttelse af pudsen. I det østre fag er en nedgang til kælderetagen ad en nyere, tofløjet dør med store ruder øverst. Gårdsiden står glatpudset med en sortmalet sokkel, herover gulmalet op til en udkraget og hvidmalet gesims. Denne facadebehandling dækker også sidehuset, der er tre etager højt over en høj kælder og forbundet med forhuset med et rundet smigfag. Sidehusets tag har ensidig taghældning og har to skorstenspiber i bagmuren. Den nordligste skorsten bagest i sidehuset er den brede køkkenskorsten. I den frie gavl mod nord er der vinduer.Baghuset er frem fag bredt, men udvidet med ét fag. Baghuset er også grundmuret, pudset og malet ligesom gårdsiden på for- og sidehuset, men har lavere etagehøjde og i stuen er der to store vognporte med bevarede stabler, men portfløjene er ændret til glaspartier i stålrammer. Taget har ensidig taghældning, røde vingetegl og en høj, blokformet skorstenspibe i rygningen. Alle vinduer mod gården er hvidmalede og af korsposttype med tre ruder i nederste ramme og to ruder i øverste ramme. I baghuset er der kun én rude i øverste ramme. I for- og sidehus følger vinduernes størrelse hinanden, dog således at vinduerne på første sal, beletagen, er størst og anden sals vinduer er mindre end stueetagens. I sidehusets tag er der seks tagkviste mage til forhusets. I baghusets tag ligger tre jerntagvinduer.I det indre er forhusets traditionelle plandisposition fastholdt med mindre ændringer i kælderen, hvor der i nyere tid er indrettet en reception med direkte adgang fra gaden. Kælderetagen er indrettet med nyere overflader af gips, glas og nyere stenflise gulve samt en nyere intern stentrappe med gelænder af stål i det ovale smigfag fra kælder op til stueetagen. Fra porten er der adgang til den gårdvendte hovedtrappe, som med tre løb og to mellemreposer betjener alle etager. Fra hovedtrappen er der på hver repos tre døre, hvoraf en tofløjet lige for fører ind til en sal på to fag mod gaden, og til højre til et kammer mod gården og endelig til venstre ind til en gang, der går langs midtskillemuren. Mod gaden er rummene opdelt med to sale på hver to fag og et kammer på et fag. Mod gården ligger den store ovale smigfagsstue med to vinduer i smigfaget. Langs bagvæggen i sidehuset er en meget lang gang, som giver adgang til værelser fordelt på de første seks fag. Herefter kommer bagtrappen, hvor den lange gang slår et knæk inden de sidste fire fag af sidehuset afsluttes med et lille kammer og endelig det tidligere køkken på tre fag. Interiørerne er på etagerne for en stor del fra opførelsen med helpanelering på ydervæggene, bryst-, pille- og lysningspaneler med romber eller cirkler i spejlene. Overvæggene er flere steder feltinddelte og på første og anden sal er der op ad bagvæggen to indbyggede skabe i hver side, således at de indrammer vægfeltet i midten. I beletagen er, ifølge A. Tønnesen, midtfor en sal med niche, liséninddelte vægge og stukkeret loft, med et kabinet på et fag til hver side med marmorerede paneler og lisener. Lofterne har stukgesimser fra perioden og enkelte loftrosetter. Gulvene er overvejende parketgulve i sildebensmønster, men der er også parket i diagonale felter med kantfrise. Vinduerne har hulpost med trekvartstaf på hjørnet og har i flere tilfælde ældre rammer bevaret. Kvistvinduerne er dog fornyede. De en- og tofløjede fyldingsdøre er på etagerne også for en stor del oprindelige og med indstukne hængsler og tilhørende indfatninger af Harsdorff-typen. Der er dobbelte fløjdøre mellem korridor og salene mod gaden. Der er også en række fire-fyldingsdøre, der stammer fra 1918, særligt i kælderetagen. Køkkenildstedernes fladbuede jerndrager og kappen er bevaret. Tagetagen er i forhuset indrettet til kontorer med en åben plan, hvor stolper og drager samt spær, skorstensstol med videre opdeler det store rum. Den åbne indretning går ud i sidehuset, hvor der sidder en række store ovenlysvinduer ind mod gården. Der er i øvrigt nyere plankegulve og nye overflader på vægpartier, samt nyere døre. Tagværket er ældre og har blødt undertag. En ældre, måske oprindelig ligeløbstrappe fører herop. Hovedtrappen er fra opførelsen og har indstemte trin, vanger med karnisprofil på kanten og et fremhævet midterfelt på vangernes forside ind mod durchsichten. Balustrene er udført af smedejern med dekorative bueforstærkninger mellem de lodrette balusterstænger. Håndlisten er lakeret og symmetrisk. Der er pudset under løbene og væggene står ligeledes pudsede. Bagtrappen er en oprindelig, enkel toløbstrappe med indstemte trin og kvadratiske balustre samt en sortmalet, asymmetrisk håndliste. Trappen går op til loftetagen. Baghuset er indrettet med en kvartsvingstrappe i den frie gavl. Trappen, som har drejede balustre og er typisk for perioden omkring år 1900 giver adgang til etagerne, mens stueetagen kan har direkte adgang fra gården. Her er gulvene lagt med nyere fliser og brede fuger, væggene pudsede og malede og de store porthuller er udfyldt med nyere glasruder og dør i stålrammer. Baghuset har en langsgående drager, der er understøttet af stolper med skråstivere og disse konstruktioner står fremme i de enkle rum. Lofter er beklædt med gips. Døre og vinduer er nyere og med store ruder. Der er tillige en nyere, støbt trappe med stålværn.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ud mod Gammeltorv og Caritas-springvandet, hvor Gammeltorv 18 indgår som en betydningsfuld del af husrækken og er med til at fastholde den ældre gadestruktur. Forhuset er en integreret del af det historisk dominerede bybillede med husenes for en stor del ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning. Det rammer torvet ind og får den store pladsdannelse til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur på den dybe grund med forhus, sidehus og et selvstændigt baghus omkring et aflangt gårdrum, hvortil der er adgang gennem portgennemkørslen i forhuset. Denne tætte struktur er karakteristisk for kvarteret, og Gammeltorv 18 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, og et velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det velbevarede, repræsentative, grundmurede forhus mod Gammeltorv. De klassicistiske idealer kommer til udtryk i den velkomponerede, pudsede facade i tre etager over fem fag, som afspejler datidens facadekompositioner og dekorationer inden for de givne rammer og formsprog. De klassicistiske idealer kommer videre til udtryk i de enkle, dekorative elementer med fint udformede detaljer med refendpudset midterparti og yderfagenes betoning, båndet smykket med en løbende hund, konsolbårne segmentfrontoner samt en rundbuet portåbning, der understøtter facadekompositionen. Alle disse detaljer henter deres inspiration i antikken og er karakteristiske for perioden. Gadefacadens delikate linjer og fint harmoniserede bygningsdetaljer modsvares af den nøgterne gårdfacade. Der ligger også kulturhistorisk værdi i opbygningen med det fornemme hus mod gaden og det lange sidehus, der rummer de daglige og funktionelle rum såsom køkken. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi for Gammeltorv 18 portrummets form og afvisere i sandsten. Videre knytter der sig kulturhistorisk værdi til dele af de bevarede planløsninger i hovedetagerne. Særligt til de repræsentative, gadevendte stuer på første, anden og tredje sal med deres velbevarede interiører og til bygningens hovedtrapperum og til alle oprindelige og ældre klassicistiske bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- hel- og lysningspaneler. Hertil kommer alle oprindelige, ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer. Dette inkluderer særligt hovedtrappens detaljer, de repræsentative, gadevendte stuers samt smigfagsstuernes på henholdsvis første og anden sal med dybe vinduesvægge med lysningspaneler og helpaneler, feltopdelte vægge, vægge med lisener, pudsede vægge og lofter med og uden stukkatur. Hertil kommer en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og messinggreb og indfatninger, der er karakteristiske for perioden. Af særlig værdi er samtlige oprindelige og ældre detaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldpanelerede vinduesvægge mod gade, gård og smigfag, samt vinduernes rundposte, håndsmedede anverfere og stormkroge. Alle disse detaljer er karakteristiske for perioden. I baghuset knytter der sig kulturhistorisk værdi til den harmoniske, enkle, grundmurede bygning med fem fag mod gården. Den pudsede facade med den taktfaste vinduessætning og de store portåbninger, afspejler datidens gennemtænkte løsninger inden for de givne rammer og formsprog.

Den arkitektoniske værdi for Gammeltorv 18 knytter sig i det ydre til det velkomponerede, klassicistiske forhus i grundmur i tre etager over en høj kælder. Til den repræsentative, symmetriske facade med de fire joniske pilastre i kolossal-orden, der bærer den svære trekantsfronton, giver forhuset et nærmest palæagtige udseende. Betoningen af yderfagene med vinduesindramninger og den refendfugede sokkel, som skal danne base for det store midterfelt, er et klassicistisk virkemiddel. Hertil kommer den dekorative bort, den løbende hund mellem første og anden sal og diverse kordonbånd. Endelig den stringente rolige, taktfaste vinduessætning med de enkle, dekorative elementer med fint udformede detaljer udført i sandsten, som er med til at betone facadens yderfag samt accentuere beletagen i forhuset. Beletagen understreges yderligere af borten med den løbende hund samt af vinduernes segmentfrontoner og indfatninger i sandsten. Dette understreger facadesymmetrien og giver den brede facade en repræsentativ og markant karakter i gaderummet mod Gammeltorv. I forhusets indre knytter der sig arkitektonisk værdi til den ganske velbevarede oprindelige planløsning med de repræsentative, gadevendte rum samt smigfagsrummet med de rigt dekorerede klassicistiske interiører med vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpaneler, og øvrige feltopdelte vægge over brystningspaneler samt vægge med liséner. Tilsammen skaber disse en helstøbt og stemningsfuld oplevelse af et borgerhus fra slutningen af 1700-tallet. Hertil kommer hovedtrappen med alle klassicistiske detaljer, der ligeledes forlener rummene med klassicismens stringente elegance. Forhuset facader modsvares af de nøgterne gårdsider af forhus og sidehus, som står pudsede uden dekorationer bortset fra en enkel toleddet tagfodsgesims, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Den arkitektoniske værdi for baghuset knytter sig i det ydre til den enkle, klassicistiske ejendom i tre etager med den stringente rolige, taktfaste vinduessætning og portene i stueetagen. I det indre af for- og sidehus ligger den arkitektoniske værdi i de veldisponerede rum og rumfølgen, som fra den fornemme hovedtrappe begynder med de fineste og rigest udstyrede rum mod gaden, og efter den store ovale smigfagsstue går over i de mere enkle rum for at ende i det prunkløse køkken og bagtrappe. Den arkitektoniske værdi ligger i de repræsentative rums klassicistiske bygningsdele og -detaljer, der ses i vinduer og døre samt i lysningspaneler smykket med ruder- og cirkelmotiver samt i loftsstukkaturen og i detaljeringen af hovedtrappen. Sammen med forhusets velbevarede interiører underbygger disse bygningsdele og -detaljer den stemningsfulde oplevelse af en ejendom opført i slutningen af 1700-tallet efter klassicistisk ideal. Det er ganske tydeligt den store facade på Harsdorffs hus på Kongens Nytorv 3-5, der har leveret inspirationen, der viser sig i de tre pilasterflankerede midterfag med trekantfrontispicer og de store yderfag med indrammede vinduer og konsolbårne segmentfrontoner over beletagens vinduer. Den meget høje underfacade har fået arkitekten til at føre pilastrene helt ned til den kvaderfugede kælder, hvorved huset har fået et langstrakt udseende.

Læs videre om

• Fiolstræde 16, København
• Jacob Holmblads Gård, København
• Kronprinsessegade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen