Gartnergården i Frederiksberg Have (Slots- og Kulturstyrelsen)

Gartnergårdens historie er yderst sparsomt belyst. Det er uvist, hvornår bygningerne er opført. På en haveplan fra 1741 er vist en slotsforvalterbolig og Kronprinsens Stald. Slotsforvalter J.C. Oehlenschläger, der sandsynligvis boede i slotsforvalterboligen fra 1815, nævner en materialhestestald, men det er uvist, om det de samme bygninger, der ligger på matriklen i dag. Charles Christensen skriver blot, at den grundmurede bygning er ældst. BBR-skemaet opgiver de eksisterende bygningers opførelsestidspunkt til 1750 og 1820.

En haveplan i H.M. Dronningens Håndbibliotek fra 1790’erne, som har dannet grundlag for havens omlægning til romantisk have, viser bygninger svarende til de nuværende. En opmåling fra 1814, foretaget af landkadetter, viser derimod kun en nord-sydgående længebygning, hvor den grundmurede bygning er i dag, og ingen øst-vestgående bygning. Et opmålingskort i Geodætisk Institut fra ca. 1835 viser dog det samme billede som planen i håndbiblioteket, nemlig det vinkelformede bygningskompleks som det ser ud i dag. Nystrøm skriver, at ”I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede laa der Gartner- og Slotsforvalterbolig” og ”I Baggrunden ligger der endnu en temmelig lang Længe i Nord til Syd langs Slotshavens Hegn med en kortere østgaaende Fløj i Syd. Den kaldes nu ”Materialgaarden””. Det eneste sikre er, at begge bygninger eksisterede i 1835.

Indtil midten af 1960’erne var bindingsværksbygningen opdelt i tre sektioner: en ottefags beboelsesafdeling mod øst indeholdende tre små lejligheder, en ni-fags mandskabsafdeling mod vest med tre toiletter og omklædnings- og spiserum, og i midten en vognport i fire fag, åben mod gården. Ved en ombygning i 1966, ved kgl. bygningsinspektør Eske Kristensen, blev den nordlige beboelseslejlighed omdannet til slotsgartnerkontor med tilhørende toiletsektion. Vognporten blev lukket med bindingsværksmur mod gården og blev angiveligt brugt til rengøringsrum og depot.

I 1986 forestod Boligministeriets Ejendomsdirektorat en ombygning og forbedring af mandskabsfaciliteterne, hvorunder den tidligere vognport blev inddraget. Der blev etableret flere toiletter og baderum samt en større spiseafdeling. Nordfacaden blev ændret, og vinduerne omplaceret. Døren i østfacaden blev tilmuret. I 1992 skete yderligere en ombygning i den østlige del, hvorved den nuværende opdeling opstod. Der er i dag kun én lejlighed her, der er udlejet som erhvervslejemål, og derudover slotsgartnerafdelingen. Den grundmurede fløj har undergået visse ændringer, både hvad angår facader og indretning. Kronprinsens materialhestestald har andre funktioner i dag. Af de oprindelige seks døre i østfacaden er de to nordligste tilmuret, mens vinduesplaceringen er uforandret. I vestfacadens nordende er to porte blevet monteret, den ene i stedet for et vindue. Vinduesplaceringen er herudover uændret.

Gartnergården ligger nord for indgangsbygningerne ved Frederiksberg Runddel og består af tre bygninger i en vinkelform. Parallelt med Nordre Kavalerbygning ligger en udmuret bindingsværksbygning, der i dag rummer et erhvervslejemål, et slotsgartnerkontor og faciliteter for havens mandskab. Vinkelret på denne bygnings vestlige ende er opført en grundmuret bygning med garager, depotrum og værksted. De to bygninger er forbundet med en mellembygning med vognport og en garage, lukket mod vest med en bræddebeklædning, ligesom partiet mellem portene i østfacaden er træbeklædt.

Alle bygninger er i én etage med teglhængt sadeltag. Taget er røde vingeteglsten med tagrender og nedløb i zink. Gesimser afsluttes med skråbræt/profileret bræt. Skorstene er afdækket med plader og taget udført med nyere ovenlys i støbejern. Bygningerne har to markante tagskægskviste – den ene som taskekvist, den anden som gavlkvist. Bygningerne har i alt fem klassiske skorstene med udkragende sokkel med aftrapning til mod skaftet med profilled og gesims.

Ydervægge er kalket med jernvitriol, og hvor der er bindingsværk, er dette med synlig træværk kalket over stok og sten, også med jernvitriol. Vinduer er sprosseinddelte og hvidmalede. Døre og porte er københavnergrønne og flere med ældre hængsler og lukketøj.

Gartnergården understreger med sin let skjulte placering bag Prinsens Gård sin plads i hierarkiet mellem hoved- og funktionsbygning. Også fra Frederiksberg Have er adgangsvejene til Gartnergården henlagt i det skjulte, og bygningen er således ikke umiddelbart synlig for havens gæster. Bygningens lidt tillukkede facader mod Prinsens Gård og Frederiksberg Runddel står i kontrast til de øvrige facader ind mod gården og Frederiksberg Have, der med sine porte, døre, læssekviste og adgangsveje til diverse depoter, værksteder og lagerrum tilsammen vidner om en bygning med mange praktiske funktioner.

Gartnergården er et fint eksempel på en brugsbygning i tilknytning til større haveanlæg. Gartnergårdens væsentligste formål er således at understøtte den rekreative have. Den bærer tydelig præg af den pragmatiske holdning til brugsbygninger, hvor dør- og vindueshuller typisk sløjfes eller etableres ud fra et funktionsmæssigt snarere end et æstetisk behov.

Bygningerne i Gartnergården er simple uden udsmykning. Materialeholdningen er enkel og traditionel. Kalket bindingsværk med murtavl i den sydlige del, forbindelsesbygning med bræddebeklædning og den nordlige del i grundmuret murværk – også kalket. Rødt tegltag, der afsluttes med trægesims og med to markante tagkviste, zinktagrender og gårdbelægning med knoldebro. Håndværksmæssigt udmærker bygningen sig ved pragmatiske løsninger. Indvendigt bærer den tydeligt præg af mange ombygninger – kun i den sydlige del ses ældre træpaneler.

Gartnergårdens oprindelige funktioner i form af mandskabsfaciliteter for havens personel og oplag for materiel er fortsat i bygningen, omend skiftende tiders behov, udvikling og krav siden opførelsen har resulteret i ombygninger af husets ydre og indre. Facaderne og tagets udformning er blevet om- og udbygget over flere omgange. Vinduer, døre og adgangsveje er blevet tilføjet, flyttet og fjernet over flere omgange og med forskellige typer og formater. Bygningen repræsenterer derfor umiddelbart ikke en enkeltstående periode i byggeriets historie, men står i stedet som et katalog over tidernes løsninger og stil.

Læs videre om

• Frederiksberg Have
• Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Prinsens gård i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Storm P. Museet i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Frederiksberg Slot – Slots- og Kulturstyrelsen
• Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Apistemplet i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Fasangården i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Schweizerhuset i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Det Norske Hus i Søndermarken – Slots- og Kulturstyrelsen
• Familiehaverne i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen

Læs også om

• Parker og grønne områder i Frederiksberg Kommune
• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederiksberg Kommune

Se alle artikler om Slotte

Se alle artikler om Slotshaver