Gavnøs beliggenhed er ikke uden grund beundret. Hvor Suså munder ud i Karrebæk Fjord, lyser den op på kysten af øen Gavnø med sin landskabelige have med blomsterpark og bagved herregårdslandskabet.
Hovedbygningen består af tre fløje i tre etager med gule facader brudt af hvide murpiller. Det helstøbte rokokoanlæg blev formet ved en ombygning 1755‑58 ved Gavnøs mest berømte ejer, den mægtige statsmand Otto Thott. Herregården huser fortsat hans imponerende kunstsamling.
Gavnø kendes fra middelalderen som krongods og kloster foruden i kortere perioder som privatejet herregård. I 1584 kom den i slægten Lindenovs eje, og den gamle klosterkirke blev herefter til herregårdskapel. Kirken kan endnu ses i sydfløjen, bl.a. med alter og prædikestol fra Niels Trolle og Helle Rosenkrantz’ periode på herregården 1663‑82. Parret blev afløst af slægten Thott, siden Reedtz-Thott, der fortsat er på Gavnø. I dag ejes godset af Otto og Helle Reedtz-Thott, og hovedbygning og park af Gavnø-Fonden. Ud over land- og skovbrug lægger Gavnø rammer til events, festivaler, julemarked, kurser, omvisninger og bryggeri.
Gavnø Slotspark, der blev anlagt ca. 1750 som barokhave med lindealléer, omlagdes i 1800-tallet til landskabelig park i engelsk stil med sjældne træer, lysthuse og broer. Senere har flere landskabsarkitekter arbejdet med haven: H. Flindt i perioden 1867‑76, bl.a. med en terrassehave, Edv. Glæsel med drivhusanlæg i årene 1900‑01 og Henning Rasmussen med løgparken med mere end 500.000 blomsterløg fra 1957. Hertil kommer bl.a. rosenhave med rosenlabyrint, liljehave og højtsvævende trætopbane.
