Oversigt
.
Detalje af tårn
.
Sten
.

Faktaboks

Kommune
Skanderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
271230
Sted- og lokalitetsnummer
160507-93
Anlæg
Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1924 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 2712:30 Mindesmærke for Genforeningen. Tårnet, der er opført af mursten, er 8,1 x 8,1 m stort og 12,5 m højt. Tårnet, der har fire ben som måler 2,5 x 2,5 m, er udformet som en dobbelt triumfbue. I to af tårnbenene findes en stenbygget trappe (nordlige), i det tredje ben et teknikrum (sydvest) og i det fjerne ben en elevator (sydøst). Øverst på tårnet er en flagstang. Mod nord er øverst på tårnets yderside opsat metalbogstaverne: ”Rejst af det danske folk”. Mod syd er over murbuen opsat et bronzerelief af kong Christian d. 10 og ovenover metalbogstaverne: ”Nordslesvig genforenet med Moderlandet”. Ved tårnets nordside er opstillet to mindesten. Den ene sten er 0,58 x 0,4 m og 0,6 m høj. Inskriptionen på stenen er: ”Egnens Mænd tog Initiativ til Taarnets Rejsning. Indviet 1924”. Den anden sten er 0,6 x 0,4 m og 0,85 m høj. Inskriptionen på stenen er: ”De har nu naaet Danmarks højeste Punkt Ejer Bavnehøj 170,95 M over Havet”. Inskriptionen på mindestenene kan opmales som hidtil med samme farve, typografi og i samme omfang. Tårnets elevator og elinstallationer kan vedligeholdes som hidtil såfremt der ikke sker indgreb i tårnets murværk.

Undersøgelseshistorie

2018
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenGennem de danske dagblade søgte bestyrelsen ved Ejer Bavnehøj i foråret 1923 at rejse midler til et monumentalt mindesmærke over Sønderjyllands genforening med Danmark. I løbet af et par måneder indkom et tilstrækkeligt beløb, hvoraf en tredjedel betaltes af chokoladefabrikant Clausen, Elvirasminde i Aarhus. I samarbejde med Akademisk Arkitektforening blev udskrevet en konkurrence, og blandt de 49 forslag valgtes den jyskfødte arkitekt J. Laustsens forslag. Tårnet er rejst på det sted, hvor der tidligere lå en gravhøj fra oldtiden. Bronzebusten af kong Christian d. 10 er udført af billedhugger Ratschack. Der er anvendt ca. 100.000 teglsten til opførelsen af tårnet. Mindesmærket blev indviet i overværelse af 8000 mennesker den 24. august 1924. Indsamlingskomiteens formand, redaktør Friis fra Skanderborg, udtalte ved festen blandt andet: "Taarnet skal staa som Minde om Genforeningen, om Kongen, i hvis Lod det faldt at hilse det genvundne Land velkommen tilbage til Moderlandet". Derefter blev en til lejligheden forfattet sang "Der knejser Taarn paa Ejers brede Banke" afsunget. Festen fortsatte i det nærliggende anlæg, og om aftenen afbrændtes fra tårnets top et fyrværkeri.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Genforeningssten

Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Se alle artikler om monumenter og mindesmærker

Læs videre om

Eksterne links