stenen, med højskolen i baggrunden, set fra syd
.
oversigt, set fra NNV
.
stenen og omgivelserne, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322759
Sted- og lokalitetsnummer
020405-130
Anlæg
Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1920 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Mindesmærke, genforeningssten. Mindestenen, der er opsat på en ca. 10 cm høj betonsokkel, er ca. 90 x 115 x 65 cm. Inskriptionen på stenen lyder: TIL DEN LYKKE MAN ALDRIG SAA MAGE SAA END LEVER DEN GAMLE AF DAGE 1864 – 1920

Undersøgelseshistorie

2018
Museal besigtigelse - Roskilde MuseumPå Højskolens fødselsdag den 17. juli 1920 blev stenen afsløret. Godt 400 mennesker samledes på skolens mødeplads i haven, hvor skolens tidligere lærer, højskoleforstander Anders Vedel, Krabbesholm, talte om genforeningen. Efter en kort tale af højskoleforstander Bredsdorff, tog en tysk præst, pastor N. N., ordet. Pastor N. N. og hustru var i Danmark for at studere højskolearbejdet og opholdt sig som gæster på Roskilde Højskole. Talen, der blev holdt på fejlfrit dansk, blev påhørt af forsamlingen. ”Mine kære venner!” begyndte præsten, ”jeg kan ikke i øjeblikket udtrykke, hvad der fylder mit hjerte. Vi, min hustru og jeg, er kommet her til Danmark i en stund, da tusinder og atter tusinder glæder sig over at have forladt mit fædreland Tyskland. Men vi har med Jer oplevet, at kærlighed til folk og land er menneskenes højeste ret. Ikke et eneste uvenligt ord har lydt imod os i disse dage. Det har vi erfaret med dyb glæde. Der er altså kredse i verden, hvor man kan mødes i fælles stræben, i fælles håb for en bedre fremtid, for menneskenes oplysning og uddannelse. Ikke en uddannelse til et bestemt embede eller fag, nej en uddannelse til at blive et bedre menneske. Og jeg føler en ting til: at vi kan mødes i en fælles tro, troen på den gud, som er alle tings ophav. Jeg takker denne skoles forstander, som er min lærer og ven. Jeg takker Dem alle, og jeg takker Danmark, der ikke blot har hjulpet tusinder af vore børn, men givet os nye tanker, som kan hjælpe os at bygge vor fremtid.” Efter den gribende tale gik forsamlingen op til genforeningsstenen ved skolens indkørsel, hvor elevforeningens daværende formand, gårdejer Hans Sørensen, Ramsømagle, afslørede genforeningsstenen og på elevforeningens vegne overdrog stenen til skolen, som senere blev til Roskilde Arbejderhøjskole. På stenens forside er indhugget Grundtvigs linjer fra ”Til Danmark - Fæderneland ved bølgende strand” (1848). TIL DEN LYKKE MAN ALDRIG SAA MAGE SAA END LEVER DEN GAMLE AF DAGE 1864 – 1920 Stenen var kommet frem ved, at der under Første Verdenskrig blev gravet en skyttegrav på Højskolens grund, som led i Tune-stillingen. Stenen er en mørkgrå granitsten på en lav oval betonsokkel med hvælvet top. I dag står den et stykke syd for hovedbygningen, i den tidligere have til højskolen. Haven er ryddet og jordoverfladen bærer præg af at være kørt i af store maskiner. Træer er fældet og lavet om til flis, der nu ligger i overfladen. To træer bag ved stenen har man ladet stå. Stenen måler ca. 90 cm i højden, 115 cm i bredden og 65 cm i tykkelsen. Soklen er ca. 10 cm høj.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Genforeningssten

Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links