Gilbjerg Hoved er en stejl, stærkt eroderet og op til 30 m høj kystklint beliggende på toppen af Sjælland. Vestover bliver klinten lavere og dækkes af en artsrig overdrevsvegetation med flere mere eller mindre sjældne planter som nikkende kobjælde og bakkegøgelilje. Oven for klinten findes dels et vindpræget krat med havtorn, eg, hyld, hvidtjørn og fyr, dels overdrev med flere vandhuller med bl.a. stor vandsalamander.
Insektlivet er rigt og omfatter flere arter af køllesværmere, vejrandøje, storplettet perlemorsommerfugl, lille ildfugl og rødplettet blåfugl. Gilbjerg Hoved er dog især kendt for de mange trækfugle, som lægger vejen forbi området. Især om foråret passerer småfugle klinten i hundredtusindvis. Også trækkende rovfugle som mus- og hvepsevåge, spurvehøg og fiskeørn samt forskellige kærhøge og falke kan opleves i stort antal. Blandt ynglefuglene gør særlig digesvalerne opmærksom på sig selv gennem de mange redehuller, som de graver i klintens lodrette dele.
Gilbjerg Hoved blev fredet i 1950 og udgør sammen med flere andre fredninger en grøn kile ved den vestlige kant af Gilleleje. Derudover er Gilbjerg Hoved og området syd for kystskrænten udpeget som habitatområde. En del af området plejes med slåning.
