Gisselfeld Bro

Gisselfeld Bro. Broens facader er ca. 9 m lange og 3,5 m høje, orienteret NNØ-SSV, med et gennemløb, en stenkiste, som er 4,2 m langt, orienteret ØSØ-VNV. Stenkistens lysning ved slug, i ØSØ, er 105 cm bred og 95 cm høj. Lysningen ved afgang, i VNV, er 95 cm bred og 100 cm høj. Stenkistens bund er lagt i uregelmæssige flade, hånd til hovedstore sten, fyldt efter med nøddestore sten. Stenkistens sider er sat af firkantede kvadre, ca. 48 cm høje, ca. 27 cm brede og af varierende længde, op til 95 cm. Der er 2 skifter i højden, med 4 sten i længden i nederste skifte og 5 sten i længden i øverste. Stenkistens overliggere består af 9 stenplanker, ca. 155 cm lange, ca. 40 cm brede og ca. 20 cm høje. Gennemløbet er i hver ende sikret af en 4 x 4 cm tyk, vandret jernstang, boret ind i det øverste skifte kvadre i siderne, ca. 25 cm under overliggerne. Facaderne over stenkisten er bygget op af 7 lag kvadre og stenplanker sat i uregelmæssige skifter. Enkelte stenplanker er op til 1,5 m lange. På facade i VNV ses i første skifte over stenkisten årstallet 1848 indhugget. I skiftet oven over årstellet 1770. Fuger og uregelmæssigheder i facaden er fyldt med betonmørtel. Opad til afsluttes facaderne med en armeret betonkant, der i ØSØ-siden støtter 6, og i VNV-siden 5, ca. en halv m høje betonborner. Betonbornerne der har båret et nu fjernet rækværk af kraftige jernrør, støtter et moderne autoværn.

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Læs videre om

• Langhøj, mv., Jonstrup Vang/Afd. 105
• Mindesmærke, Lille Hareskov
• Rundhøj, mv., Jonstrup Vang
• Rundhøj, mv., Jonstrup Vang/Afd. 87
• Skelsten (ejendom), Lille Hareskov

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder