Trods senere ombygninger fremstår herregården Gisselfeld, som da den blev opført af Peder Oxe mellem 1547 og 1575. Den trefløjede fredede hovedbygning, der har træk fra både gotikken og renæssancen, blev opført på et voldsted som en borg med skydeskår, skoldehuller og kamtakkede gavle. I baggrunden tv. ses orangeriet Paradehuset opført i 1876 af J.D. Herholdt. Paradehuset ligger omgivet af haven i engelsk stil.
.

Middelalderens klostre havde foruden deres religiøse funktioner også den sociale funktion at give ophold til ugifte adelsdøtre. Denne mulighed forsvandt med Reformationen, hvor klostre blev inddraget af kronen. Under den tidlige enevælde opstod tanken om at oprette såkaldte jomfruklostre, hvor adelige kvinder kunne understøttes, så de ikke var nødsaget til at gifte sig uden for deres stand. I første halvdel af 1700-tallet blev der oprettet en række adelige jomfruklostre, der i de fleste tilfælde fik til huse på herregårde. På Sjælland blev Roskilde Jomfrukloster oprettet i 1699, mens jomfruklosteret på Vallø syd for Køge blev stiftet i 1737. Den nuværende Faxe Kommune husede to jomfruklostre: Vemmetofte og Gisselfeld. Mens Vemmetofte fra begyndelsen tilbød ophold for ugifte adelskvinder, blev denne del aldrig realiseret på Gisselfeld, der i stedet understøttede adelskvinderne økonomisk.

Gisselfeld ved Haslev blev ligesom Vemmetofte oprettet som et jomfrukloster til adelens ugifte døtre, men modsat Vemmetofte og periodens øvrige jomfruklostre blev klosteret på Gisselfeld aldrig realiseret. I stedet modtog kvinderne en årlig hævning som økonomisk understøttelse.

Christian Gyldenløve, der var søn af Christian 5. og hans elskerinde Sophie Amalie Moth, købte Gisselfeld i 1699, og i 1701 testamenterede han, at Gisselfeld skulle oprettes som adeligt jomfru kloster efter hans egen og hustruen, Dorothea Krags, død. Da hustruen døde i 1754, forsøgte arvingen Frederik Christian Danneskiold‑Samsøe i 1755 at oprette klosteret som angivet. Han indsatte sig selv som klosterets overdirektør, sin søster som abbedisse, og ni personer blev udpeget til at blive klosterets første beboere. Den afdøde enke efterlod sig imidlertid et gods i store økonomiske vanskeligheder, hvilket sammen med modstand blandt slægtninge betød, at klostertanken med ophold for ugifte kvinder ikke lod sig realisere. I stedet har hoved‑ bygningen siden da været anvendt som bolig for klosterets overdirektør, mens de ugifte adelskvinder er blevet understøttet økonomisk. Direktionen af Gisselfeld er gået i arv og derved forblevet inden for Danneskiold‑Samsøe‑slægten. Siden 2010 har Gisselfeld været drevet af Helene Danneskiold‑Samsøe, og godset er blandt Sjællands største med land‑ og skovbrug samt jagt‑ og boligudlejning.

Gisselfelds trefløjede hovedbygning er opført længe før klostertiden af Peder Oxe mellem 1547 og hans død i 1575. Nordfløjen er ældst, har et porttårn i midten og er udstyret med forsvarselementer som skydeskår og skoldehuller. Hovedbygningen er i to et halvt stokværk, hvoraf det øver‑ ste bæres af konsoller og en buefrise. Bygningens røde mursten er præget af mønstermuring med sortbrændte teglsten, mens gavlene er kamtakkede og dekoreret med blændinger. Mod øst på holmen er opført en lavere udløberfløj og en staldbygning fra slutningen 1600‑tallet.

Peder Oxe påbegyndte i 1500‑tallet en have til herregården og omdannede dele af mosearealet til karpedamme. Gennem 1800‑tallet omlagdes haven, ikke mindst i 1880’erne og 1890’erne, hvor den engelske landskabsarkitekt Henry Ernest Milner udviklede den landskabelige stil med søer, sjældne træer og planter samt Paradehuset fra 1876, tegnet af J.D. Herholdt.

I Hesede Skov findes Gisselfelds gamle forstbotaniske have Paradishaven. I Gisselfelds skov, Denderup Vænge, ligger Camp Adventure, der bl.a. har Danmarks største klatrepark og det spektakulære udsigtstårn Skovtårnet, der er tegnet af EFFEKT Arkitekter og åbnede i 2019.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Faxe Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre