Gjedsergård, Skelby

Gjedsergårds ældste bygninger, hovedbygningen og den paralleltliggende kavalerfløj (nu forvalterbolig), samt haveanlæggets alléer, stammer fra tiden umiddelbart efter krongodssalget i 1766. Under forberedelserne til krongodssalget i 1766 benævntes godset Stavrebygård, men allerede i skødet omtales det som Gjedsergård (efter den middelalderlige Gedesgård ved Gedesby). Køberen var grev Gustav Holck-Winterfeldt, og under hovedgårdstaksten indgik halvdelen af Stavreby bymark samt Lindeskoven ved Nykøbing. Bøndergodset lå i Stavreby, Fiskebæk, Skelby, Gedesby, Bruserup, Marrebæk, Rabjerg, Højet og Væggerløse. I 1773 solgte grev Holck-Winterfeldt Gjedsergård til Skelbypræsten Niels Amager. Den tårnagtige karnapudbygning med forstue på nordsiden, samt den østlige ende er tilbygget i slutningen af 1700-tallet, hvor hele hovedbygningen gennemgik en omfattende restaurering. I 1847 erhvervede Edward Tesdorpf Gjedsergård og foretog siden omfattende jordforbedringer og nybyggeri. Avlsbygningerne lå oprindelig øst og nord for hovedbygningen. E. Tesdorpf erstattede disse med nye avlsbygninger nordvest for forvalterboligen og anlagde en ny vej til hovedbygningen syd for den oprindelige, endnu bevarede vej til avlsgården. I 1943-1944 blev hovedbygningen restaureret af arkitekt C. E. Dam.

Hovedbygningen er orienteret nord-syd og ligger parallelt med den nordligt beliggende kavalerfløj. Kavalerfløjen og brolægningen heromkring blev fredet i 1995, og er derfor ikke beskrevet i det følgende. Ankomsten sker ad en allé, som ender mellem de to fredede bygninger. At hovedbygningen ligger til syd for Kavalerfløjen skyldes, at den oprindelig var tænkt som den sydlige, fritliggende sidefløj i et større herregårdsanlæg, som ikke blev realiseret. Hovedbygningen er en én etages, grundmuret bygning med kælder og halvvalmet, rødt tegltag. Gårdsiden har en sekskantet, tårnagtig karnapudbygning, mens havesiden har en gavlkvist. Kælderen er i facaden markeret af en gennemgående gesims. Bygningen fremstår hvidmalet på en sort sokkel. Vinduerne er traditionelle, opsprossede korspostvinduer. Under taget findes en profileret, trukket gesims og i taget sidder flere heltagskviste, tre nyere tagvinduer, samt tre skorstene. Østgavlen bærer årstallet 1767. I det indre har stueetagen en forstue med trappe til førstesalen og kælderen, samt en bagvedliggende havestue. Øst for forstuen findes en gennemgående stue, et køkken, samt en mindre en trappe. Vest for forstuen findes to stuer. Stueetagens køkken er nyere, mens interiøret er præget af ældre parketgulve, brystpaneler, fyldingsdøre og vægge med blændingsfelter På førstesalen findes værelser og badeværelser, med interiører fra 1900-tallet. Kælderen består af mindre rum og flere steder ses ældre munkesten. Mod syd findes en større have.

Hovedbygningen indgår i et større herregårdsanlæg, som inkluderer Kavalerfløjen, pladsen mellem de to bygninger, avlsbygningerne nord for Kavalerfløjen, alléen samt to symmetrisk anbragte funktionærboliger, der ligger ved landevejen, hvor alléen begynder. Disse bygninger, og rummet mellem dem, bidrager alle i væsentlig grad til opretholdelsen af et samlet herregårdsmiljø omkring de fredede bygninger.

Gjedsergårds kulturhistoriske værdier knytter sig til bygningens placering som oprindeligt tænkt, fritliggende sidefløj i et større, barokt herregårdskompleks. Dertil kommer stueetagens ældre rumforløb, samt de mange ældre, velbevarede bygningsdele i form af parketgulve, brystpaneler, fyldingsdøre, gerichter med barokke profiler, dørgreb, kaminer og stukkatur.

Karakteristisk for Gjedsergårds arkitektur er den gennemgående asymmetri, som vidner om de mange om- og tilbygninger, hovedbygningen har været igennem, og som giver bygningen sin særlige fremtræden. Asymmetrien kan ses i gård- og havesiden, hvor tilbygningen mod øst ændrer vinduestakten. På gårdsiden sidder den meget karakterfulde tårnlignende karnap således ikke i midt for, og de tre skorstenspiber er alle forskellige. Havesiden er endvidere kendetegnet ved, at den brede gavlkvists vinduestakt er en anden end stueetagens. Den bygningsmæssige asymmetri som vidner om Gjedsergårds historie, står således i kontrast til det overordnede anlægs, aksiale symmetri. Et andet karakteristisk træk er bygningens enkle detaljering i form af profilerede, trukne gesimser gentaget på gård- og haveside, samt den gennemgående gesims, som markerer kælderen. Eneste element som skiller sig ud, er tårnkarnappens detaljerede hoveddør i sen-empire stil.

Læs videre om

• Czarens Hus, Nykøbing, Gedser
• Orebygård, Sakskøbing
• Østergade 13, Nysted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen