Gjerrild Klint ligger på Djurslands nordøstkyst. Den er 850 m lang og mere end 20 m høj. I klinten findes vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer fra de to seneste istider, Saale og Weichsel.

Gjerrild Klint troner over Gjerrild Nordstrand, hvor lystfiskere sætter deres evner, tålmodighed og held på prøve.