Gjorslev på Stevns er en af landets bedst bevarede verdslige bygninger fra middelalderen. Den ligger på et lavt voldsted, der måler ca. 85 x 70 m, og omgives af op til ca. 13‑15 m brede vandfyldte voldgrave. Den ældste del af hovedbygningen er den korsformede bygning, der blev opført omkring år 1400, og som nu udgør vestfløjen, mens nord‑ og sydfløjene er senere tilføjelser. Det middelalderlige murværk består af kvadre af lokal kridtsten hentet fra Stevns Klint og med indlagte bånd af munkesten. Over korsskæringen rejser sig et syv etager højt tårn. Ud over ændringer i tagværket er der kun sket mindre ændringer i bygningens ydre, mens der indvendigt bl.a. er bevaret oprindelige middelalderlige krydshvælv i kælderen og en krydshvælvet tårnsal.
Selv om Gjorslev er omgivet af voldgrav og bygget med flere forsvarsmæssige træk (fx har tårnet øverst haft en kreneleret murkrone med murtinder og skydeskår), så har den mere karakter af en pragtbolig end af en egentlig borg. Opførelsen af Gjorslev er da også sket omkring tidspunktet for Margrete 1.s forordning fra 1396, der bl.a. forbød opførelsen af private borge. Bygherren var rigets kansler, den magtfulde Roskildebisp Peder Jensen Lodehat. Gjorslev forblev i kirkens eje til Reformationen i 1536, hvor den som meget andet kirkeligt gods overgik til kronen.
Siden 1925 har slægten Tesdorpf ejet Gjorslev. I dag er det 1.650 ha store gods delt mellem landbrug, avlsgårde og skov.