Kommunens landskab blev skabt af is og smeltevand under sidste istid. Størstedelen af området er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen, mens de mere kuperede områder i nordvest, øst og syd er skabt af den dødis, som blev efterladt, da isen trak sig tilbage. Tunneldalene og erosionsdalene i nord er dannet af strømmende smeltevand fra de store gletsjere.
.

Den tætte bebyggelse betyder, at man må til parkerne og de åbne naturområder for at erkende konturerne af det oprindelige landskab, som blev skabt af isen og smeltevandet i slutningen af sidste istid.

Mellem Gammelmosevej og Frodesvej i nord og Gladsaxevej i syd er landskabet bølget og bakket. Flere steder når disse jævne morænebakker højder på 35‑45 m.o.h. og kulminerer i 51 m.o.h. ved Vandtårnsvej mellem Søborg Hovedgade og Jacob Bulls Alle. Bakkerne er stejlere og ligger mere tæt mellem Gladsaxevej og Utterslev Mose. Syd for Gladsaxe begynder det kuperede landskab gradvis at sænke sig og afløses sydpå af et mere jævnt morænelandskab, mens det bølget-bakkede morænelandskab mod vest afgrænses af den markante Kagsådal, der danner skel til Herlev Kommune. I øst grænser den mere beskedne lavning mellem Nymose og Utterslev Mose op til Gentofte Kommune.

Nord for Gammelmosevej og Frodesvej består de overfladenære istidslag overvejende af smeltevandssand og -grus og hælder ned mod Bagsværd og Lyngby Søer i nord. Begge søer ligger i et dalsystem, der fra Øresundskysten ved Klampenborg strækker sig vestpå og deler sig ved Lyngby Sø. Herfra fortsætter hoveddalen med Furesø og Farum Sø mod nordvest til Slangerup, mens en sidegren med Bagsværd Sø ender blindt i Frederiksdal Skov.

Vest for Bagsværd skifter landskabet karakter og bliver ujævnt og let kuperet med talrige lavninger. Det ligger i to niveauer, som adskilles af en kløftfuret skrænt, der kan følges langs Skovbrynet og Skovdiget. Øst for skrænten findes et lavtliggende landskab med småbakker og søer, som især træder frem i villakvarteret omkring Nydam. Vest for skrænten ligger det småkuperede landskab højere og kulminerer mellem Grønnevej og Sorte Spor i Store Hareskov i kommunens højeste punkt 56,7 m.o.h.

Kommunen ligger således på grænsen mellem to vidt forskellige landskabstyper. Mod nordvest findes det småkuperede morænelandskab med et fletværk af dale, der er så karakteristisk for det centrale Nordsjælland. Resten af kommunen består overvejende af et jævnt, bølget-bakket morænelandskab, der i trekantområdet Heden mellem København, Roskilde og Køge fremstår som en egentlig moræneslette.

Overalt i kommunen hviler istidslagene på lag af kalksten fra Danien. Under istiderne har isens bevægelser udjævnet danienkalkens overflade. Særlig markant er den flere kilometer brede, underjordiske Søndersødal, som strækker sig fra Øresund mellem Taarbæk og Vedbæk ind under Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesø og Søndersø og videre mod vestsydvest. Søndersødalen er opstået pga. forkastninger, som har opsprækket kalken. Efterfølgende har is og smeltevand fjernet den opsprækkede kalk og derved skåret sig 20‑40 m ned i kalkoverfladen.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Gladsaxe Kommune.

.

Istidsaflejringerne, som dækker Gladsaxe Kommune, er flere steder opbygget af metertykke lag af moræneler, som er adskilt af smeltevandsaflejringer. Det viser, at kommunen blev overskredet af isen flere gange under sidste istid. Også fletværket af dale, som strækker sig ind i den nordlige del af Gladsaxe Kommune, er dannet ad flere omgange. Nogle af dalene er udformet af smeltevand fra den dødis, som Nordøstisen efterlod for 19.000 år siden. Andre steder har smeltevandet løbet i tunneler under Bælthavisen, der efterfølgende gled ind over Nordsjælland fra sydøst og lagde et tæppe af moræneler hen over landskabet og den dødis, som Nordøstisen havde efterladt.

Inden Bælthavisen for 17.000 år siden slap sit tag i Nordsjælland, rykkede den flere gange frem fra sydøst. Da den bagvedliggende is pressede på, opstod der vældige brud nær isens rand. Langs brudfladerne blev jordmasser fra underlaget trukket op til isoverfladen, hvor de smeltede frem. Efterhånden blev jorddækket så tykt, at det hæmmede smeltningen af den underliggende is. Derved opstod der en bred bræmme af stilleliggende dødis. I takt med at den begravede dødis smeltede, kom jorddækket gentagne gange i skred, hvilket dannede det særprægede, bakkede dødislandskab, som findes vest for Bagsværd.

Langt det meste af det materiale, som Bælthavisen bragte med sig, blev aflejret som kompakt moræneler inde under isen. Da Bælthavisen smeltede tilbage mod syd og sydøst, efterlod den et jævnt, bølget-bakket bundmorænelandskab i store dele af kommunen, hvilket skjulte resterne af de istidslandskaber, som Nordøstisen havde skabt 3.000 år tidligere.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Gladsaxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber