Herregården Hollufgård ligger i den sydlige del af Odense omgivet af en række mindre skove, der sammen med enge, moser, søer og vandløb danner et af kommunens større naturområder. Blandt de mange småskove er Glisholmskoven, Kogangen, Hjallese Hestehave, Hjallese Hegning og skoven ved Mølledammen, hvoraf førstnævnte er den største med et areal på 16 ha.
Sammen med herregården blev Glisholmskoven erhvervet af Odense Kommune i 1979. Den har i høj grad fået lov at passe sig selv og fremstår i dag som en gammel løvskov med især bøg samt alm. eg, storbladet lind, ahorn og ask. Dertil kommer en mindre nåletræsbevoksning midt i skoven samt et areal med ask, som blev plantet i 1920 i det drænede vådområde mellem skoven og parkanlægget. Området er desuden kendt for sine gamle alléer af dunbirk og lind, som strækker sig ned gennem skoven fra herregården og parken i nord. Døde stammer og grene får ofte lov at blive liggende på skovbunden til glæde for svampe, insekter og fugle. Da decemberorkanen i 1999 væltede træer ud over stierne, valgte man også at lade stammerne ligge og i stedet anlægge nye stier uden om dem. Skoven gennemløbes af Lindved Å i nord og kantes mod øst af et engområde langs Hollufgård Møllebæk.
På skovbunden vokser bl.a. hvid og gul anemone samt skovbyg, skovstar, løgkarse, dunet steffensurt og skovsyre. Langs drængrøfter kan man også finde den forholdsvis sjældne skavgræs. Svampene er rigt repræsenterede med flere sjældne og sårbare arter som ulden slørhat og tueporesvamp.
I skoven yngler bl.a. grønspætte og stor flagspætte samt en række hulrugende småfugle. De må dele de hule træer med forskellige flagermus, heriblandt skimmelflagermus og den sjældne damflagermus, der blev registreret ved Hollufgård i 2014 som det første sted i Odense Kommune.
Glisholmskoven blev fredet i 1942, da ejeren af Hollufgård, fru Edith Karen Andersen, ønskede at bevare områdets træbevoksninger, alléer og stengærder med den begrundelse, at deres »Ejendommelighed og Skønhed har væsentlig Betydning for Almenheden«.
