Der sorteres ål i Priess & Co.s ålebassin i Strømhuse. Foto fra begyndelsen af 1960’erne af . Begrænset anvendelse

Glyngøres historie

Befolkningsudviklingen i Glyngøre 1921‑2018.

.
Overfart fra Mors til Glyngøre og Salling ca. 1959. Igennem 1950’erne steg antallet af biler betragteligt, og træfærger fra Sallingsund Færgefart A/S krydsede Salling Sund mange gange om dagen.
.
En stor tun er blevet bragt ind til konservesfabrikken Glyngøre Fiskeindustri for at blive parteret. Foto fra 1948. Fiskeindustrien og de tilknyttede erhverv fik stor betydning for byens historie.
.
Ålene sorteres i Priess & Co.s ålebassin i Strømhuse syd for Glyngøre. På billedet fra begyndelsen af 1960’erne ses den unge Nels Buchvardt Priess som nr. to fra venstre. Han indgik senere i familiefirmaet.
.

I århundreder var der færgefart mellem Pinen (ca. 3 km syd for Glyngøre) og Plagen (ca. 5 km syd for Nykøbing M). Men da man gik over til at anvende dampfærger, var der behov for egentlige færgelejer, og Glyngøreodden blev da anset for det bedste færgested på Sallings vestkyst. Havnen blev anlagt i 1872, og færgefarten begyndte i 1873. I 1884 blev Glyngøre desuden endestation for Sallingbanen, der løb mellem Skive og Glyngøre, og i 1889 blev der åbnet en jernbanefærgerute mellem Glyngøre og Nykøbing M; samme år overtog staten ansvaret for havnen.

Endnu i 1880’erne lå der kun få huse i Glyngøre, men i 1921 var antallet vokset til 138 gårde og huse med 602 indbyggere, og byen havde nu bl.a. kirke (opført 1918‑19), skole, brugsforening og to købmandshandler, to afholdshoteller, motorfabrik, fiskeeksport, skibsbyggeri samt el- og vandværk. I 1922 blev Glyngøre et selvstændigt sogn.

Efter befolkningsmæssig stagnation i 1920’erne og 1930’erne og moderat vækst i de følgende årtier nåede befolkningstallet i 1960 op på 930, hvilket var halvdelen af indbyggertallet i den daværende Nautrup-Sæby-Vile Kommune. Glyngøre var da også hjemsted for kommunekontoret, og byen rummede desuden bl.a. kommunens centralskole (fra 1953), et missionshus (fra 1943), en sportsplads, et hvilehjem, en biograf og to hoteller. Af særlig betydning for byens udvikling var konservesfabrikkerne Glyngøre Fiskeindustri og Limfjords Muslingekompagniet, som blev etableret af Tage Priess m.fl. i hhv. 1939 og 1944. I midten af 1960’erne beskæftigede disse virksomheder mere end 500 medarbejdere, og der blev da oprettet filialer flere andre steder i Nord- og Nordvestjylland.

Befolkningsvæksten fortsatte efter 1970, og i 1999 havde Glyngøre 1.626 indbyggere. Vanskelige tider for dansk fiskeindustri førte til, at Tage Priess’ sønner solgte deres to virksomheder i hhv. 1987 og 1991, men Royal Greenland fortsatte produktionen i byen, om end i nedsat omfang, indtil 2013. Højttalerfabrikken Jamo, der blev etableret i 1960’erne, nåede op på mellem 400 og 500 medarbejdere i 1996. Fem år senere blev Jamo solgt, og produktionen blev herefter flyttet til Kina. To andre store virksomheder er Skov, som producerer ventilationsanlæg og produktionssystemer til fjerkræ- og svinebesætninger, og arkitekt- og byggefirmaet Bodilsen Totalbyg. Disse to virksomheder har været i Glyngøre siden hhv. 1979 og 1974.

Priess & Co.

I år 1900 overtog den 14-årige Anders Martin Priess familiens fiskeeksportforretning efter faderens død. Anders Priess drev virksomheden videre i kompagniskab med moderen, Johanne, under navnet Priess & Co. og udvidede i de følgende årtier virksomheden, så han også kom til at stå som medejer af flere kuttere, elektricitetsværket i Glyngøre, Fryseriet Limfjorden og en konservesfabrik i Norge.

Fra 1931 var sønnen Tage Priess også ansat i firmaet, og i 1939 stiftede han konservesfabrikken Glyngøre Fiskeindustri. Fabrikken beskæftigede mange kvinder fra egnen, og i de sidste år af 2. Verdenskrig kom så mange kvinder fra Skive, at der kørte et særtog mellem de to byer.

I løbet af 1960’erne kom Glyngøre Fiskeindustri til at beskæftige mere end 500 personer, og der blev oprettet filialer i Højslev nær Skive, i Gudnæs Strand i Thy og i Harrislee nær Flensborg.

1980’erne betød derimod nedgangstider for fiskeriet, og i 1987 blev produktionen af Glyngøresild solgt til svenske Abba Seafood (nu norske Orkla), der lukkede fabrikken i Glyngøre, men beholdt navnet som varemærke. I 1991 blev Priess & Co. solgt til Royal Greenland, der i 2013 flyttede den resterende produktion (rejer i lage) til deres fabrik i Aalborg. Priessfamilien fortsatte med at være involveret i fisk, bl.a. dambrug, men andre steder i landet.

Videre læsning

Læs mere om Glyngøre

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie