Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.
Gråbrødre Kloster, Hospitalet
.

Gråbrødre Kloster, Hospitalet ligger på Sankt Mogensgade 16 i Viborg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Frans af Assisis munkeorden blev velsignet af pave Innocens den III i 1221. Munkene dannede en meget dynamisk munkeorden, som fik mange tilhængere på sine simple og stærke leveregler. Munkeordenen bredte sig hastigt ud over Europa, nåede Ribe i 1232 og kom til Viborg i 1235. Det var naturligt at munkene kom til Viborg, da byen var et centrum for konge- og adelsmagten og tillige var et religiøst center med en domkirke samt flere klostre og kirker. Viborg var magtcenter i Jylland gennem middelalderen, og i alt blev der oprettet 26 gråbrødre-klostre i Danmark.

Franciskanermunkene, kaldet gråbrødrene efter deres munkekutter, blev godt modtaget af kongen, adelen, gejstligheden og folket. Gråbrødrene fik et stykke jord på en bakkeås tæt på domkirken i Viborg. En mægtig dame af Hvideslægten, Esbern Snares datterdatter, grevinde Mariane af Eberstein og hendes to sønner ridderne hr. Albert og Hr. Ludvig Albrektsen satte store summer i byggeriet af gråbrødrenes kirke og kloster.

Klosteret udviklede sig frem til omkring 1530 til et betydeligt bygningskompleks med en kirke opført i sidste halvdel af 1200-tallet, som blev indviet til Sankt Maria, to klostergårde, en udløberfløj mod øst og en nordfløj, hvoraf flere af bygningerne var i to etager. Derudover var der udhuse, teglgård og brønde, samt en hellig kilde kaldet Marias sundhedsbrønd. Et stort kloster, som havde en central betydning for byen, fordi munkene var synlige i byen gennem forkyndelse, skrifte og tiggeri, samt det sociale omsorgsarbejde og pleje af byens syge og fattige borgere.

Munken Hans Tausen prædikede i Gråbrødre Klosterets store kirke om Martin Luthers lære, og i 1529 blev han indsat som sognepræst i Gråbrødre Kirke efter kongen havde godkendt, at Viborg bys 12 sognekirker blev nedrevet, og kun Sortebrødre Kirke og Gråbrødre Kirke herefter blev sognekirker i byen. Gråbrødre Kirke var en stor kirke, der var beregnet til en stor menighed. Gråbrødre Kirke blev reformationskirke i Danmark, og munkene blev fordrevet fra klostret ved nytårstid i 1530. Samtidig oprettede Hans Tausen landets første lutherske præsteskole i klosterbygningerne.

Kong Christian d. III var i en ung alder til stede i Worms i 1521, da Martin Luther trådte op mod kejseren og paven. Dette gjorde indtryk på kongen resten af livet, og den fromme konge ønskede, at præge Gråbrødre Kloster i Viborg. Kongen fik lavet en tilbygning og lod ombygge noget af klostrets udløberfløj mod øst. Derved blev der etableret et smukt anlæg kongens residens med to stilige sengotiske rum i stueetagen og en stor sal kaldet dansesalen på første sal. Nu kunne kongen og adelen standsmæssigt holde rigsråd, retterting og fester. I 1541 stadfæstede kongen en fundats, hvori Gråbrødre Kloster blev omdannet til hospital et hjem for syge, gamle og fattige. Hospitalet kom til at virke helt frem til 1950. Hospitalet holdt til i et firelænget gårdanlæg med en udløberfløj mod øst. Det var således et stort hospital, som fik sine indtægter fra et udstrakt jordegods. Den resterende del af klosterbygningerne blev solgt til byen og nedrevet. Hospitalslemmerne boede på sovesale og i 1739 blev der installeret dårekister – små, yderst primitive celler for sindssyge. I midten af 1800-tallet blev hospitalets sale inddelt i mindre rum til lemmerne.

I 1726 opstod der brand i Viborg, og på grund af en vestenstorm bredte ilden sig til store dele af byen. Således nedbrændte 71 gårde, 78 huse og boder samt domkirken, rådhuset, bispegården, Sortebrødre Kirke og hospitalet. Af hospitalets firelængede bygningsanlæg blev syd- og vestfløjen svært brandskadet, og blev genopbygget af Claus Stallknecht. I 1744 blev de af branden beskadigede bygninger og bygningsdele nedbrudt og solgt, og hospitalet fik herved sin nuværende udstrækning. Hegnsmuren mod syd blev opført i perioden 1744-1800, det præcise årstal kendes ikke. Grundstykket efter de nedbrændte og nedrevne bygningsrester blev solgt til Nørre Sogns Kirke (den gamle klosterkirke), som forblev sognekirke frem til 1812 og blev nedrevet i 1830.Tårnet på nordsiden af udløberfløjen kom til i 1800-tallet. Klosterbygningerne blev restaureret i 1948-49, og i 1949 blev der indviet en kirke i det hvælvede kælderrum under udløberfløjen som afløser for den kirkesal, der indtil 1948 havde ligget på første sal i østfløjen. Kælderrummet tjente tidligere til magasin for hospitalet. Der afholdes gudstjeneste i kirken hver søndag. Kirkens orgel har tidligere stået i Venø kirke, og arkitekt Thomas Havning har tegnet døbefonden.

Klosterets bygninger blev gennemgribende restaureret i 1976 og her fandt man ud af, at der mod øst har været to sammenbyggede huse fra cirka 1500 med en mellemliggende portgennemkørsel i kælderniveau. Ligeledes blev rekonstruerede man det store rum i udløberfløjens stueetage, så rummet næsten fremtræder som på Christian d. IIIs tid – nu kaldet Kongens Kammer. Der blev isat nye vinduer med forsatsrammer. Klosterforstanderboligen, der lå i Sct. Mogensgade 12, solgte stiftelsen fra i 1976 for at kunne finansiere ombygningen af klosteret.

I 1987 fik klosteret en ny fundats, men uden de store ændringer fra den fundats som Christian d. III godkendte i 1541. Viborg Gråbrødre Kloster er en stiftelse under tilsyn af Civilstyrelsen, og stiftelsen ledes af en bestyrelse bestående af stiftsamtmanden, biskoppen, borgmesteren, domprovsten og en sognepræst. Den kongeligt udnævnte forstander varetager den daglige administrative ledelse. Gråbrødrenes principper er videreført til i dag, hvor beboerne skal bo under trygge forhold og til en rimelig boligafgift – og hvor beboerne indgår i en form for fællesskab. I dag er omfanget af omfanget af Gråbrødre Kirke markeret af klippede bøgehække i anlægget Hans Tausens Minde.

Beskrivelse

Gråbrødre Kloster ligger tilbagetrukket fra Sct. Mogensgade lidt nord for Viborg Domkirke. Klosteranlægget består af en nordfløj og en østfløj med en udløberfløj mod øst. Det store pigstensbelagte gårdrum aflukkes af nord- og østfløjen samt af en grundmuret hegnsmur mod syd og vest, hvori der er en dør- og en portåbning. Mod øst ligger klosterets store have, og anlægget Hans Tausens Minde støder op til klostergårdens sydmur. I anlæggets nordvestre hjørne, mellem nordfløjens vestgavl og den vestvendte hegnsmur, er der adgang til klostergården gennem en kurvehanksbuet portåbning. Portalen står på en pudset, sortmalet sokkel og har rødkalkede sider, der mod gaden er forsynet med pilastre og en gesims samt markerede vederlagssten, mens der mod gården er en dobbeltfals. I åbningen er et smedejernsgitter med låge, og øverst afsluttes portalen af røde teglsten.

Nordfløjen er en énetages, grundmuret bygning med et rødt, opskalket, teglhængt heltag. I rygningen ses en skorstenspibe i røde sten med sokkel og gesims. Gårdsiden står i rød, blank mur, hvori der er granitkvadre samt store partier af munkesten, mens de øvrige sider står med sorte, pudsede sokler og rødkalket murværk med murankre, der øverst afsluttes af en hvidtet hovedgesims. I gårdsiden ses henholdsvis en rundbuet og en fladbuet døråbning, hvori der sidder en revledør og en bræddebeklædt dør. Vinduerne er et- og torammede vinduer, der mod gården sidder i rundbuede lysninger. Både døre og vinduer er nyere, men traditionelt udførte, og er malet brune. Østfløjen er en toetages, grundmuret bygning med et rødt, opskalket, teglhængt heltag. I tagfladen mod gården ses tre små tagvinduer. Bygningen hviler på kampesten og står i rød, blank mur, hvori der ses granitkvadre og store partier af munkesten samt tilmurede blændinger. Øverst afsluttes murværket af en hvidtet hovedgesims. I begge gavle er der murankre.

I gårdsiden ses en revledør med opdelt overvindue, og i nordgavlen er en bræddebeklædt dør, mens der i østsiden er en revledør med to ruder. Vinduerne er et- og torammede, og i øvre stokværk er de udført som korspostvinduer med buet overkarm. Både døre og vinduer er nyere, men er traditionelt udført, dog er døren mod øst ældre. Døre og vinduer er malet brune undtagen hoveddøren, som står i lakeret egetræ. Udløberfløjen er en toetages, grundmuret bygning med en høj kælder, der optager det skrånende terræn. Taget er et opskalket heltag, som er hængt med røde tegl, og gavlene er udført som blændingsprydede kamtakker, der øverst ender i en skorstenspibe med sokkel og gesims. I tagfladerne ses små, ældre tagvinduer. Bygningen hviler på kampestenskvadre og står i rød, blank mur, hvori der ses store partier af munkesten samt en tilmuret dør- og portåbning. Øverst afsluttes murværket af en hvidtet hovedgesims.

På nordsiden står et trappetårn, som afsluttes af et blytækket, svejfet tag, der ender i et spir udformet som en morgenstjerne. Trappetårnet har sorttjæret, muret og pudset sokkel, skuret og rødkalket murværk og en hvidtet savsnitsgesims øverst. Nederst i tårnet er en fladbuet revledør med ældre stabler I udløberfløjens østside er en bræddebeklædt kælderdør og en trappe af granit med et simpelt smedet værn fører ned til døren. I østgavlen er en bræddebeklædt dør, og i sydsiden er en fladbuet revledør med en nyere trætrappe, der hviler på to granitkonsoller i facaden. Der er etrammede, smårudede vinduer, som er placeret i fladbuede stik samt i hvidkalkede, spidsbuede stik. Endvidere er der i sydsiden klassicistiske korspostvinduer med opdelte nedre rammer, og i kælderen er der blyindfattede vinduer. Både døre og vinduer er nyere, men er traditionelt udført. Døre og vinduer er malet brune undtagen døren mod øst, som står i lakeret egetræ.Hegnsmurene mod syd og vest står på en sokkel af tilhuggede granitkvadre og kampesten, murværket står i rød, blank mur og afsluttes øverst af to rækker røde teglsten. Mod vest rejser den søndre hegnsmur sig i en portal, hvorigennem der er adgang til parken gennem en kurvehanksbuet døråbning, hvori der er en lav gitterdør. Både portal og hegnsmur er mod syd skuret og rødkalket.

Klosteret er indrettet med syv lejligheder. Der er to lejligheder i nordfløjen, som har direkte indgang fra klostergården, to lejligheder i østfløjen og tre lejligheder samt et fællesrum kaldet Kongens Kammer i udløberfløjen. En nyere, støbt trappe med metalgitterværn i østfløjens nordgavl giver adgang til kælderen under udløberfløjen, samt førstesalen og de uudnyttede tagetager over både østfløjen og udløberfløjen. Den østligste del af udløberfløjens kælder er der adgang til udefra. Lejlighedernes udformning varierer, idet de er tilpasset den fløj de er placeret i, men alle rummer en forstue, et badeværelse, et køkken, en stue og et soveværelse. Lejlighederne fremtræder med en traditionel materialeholdning. Der er bræddegulve i stue og soveværelse, linoleumsgulv i køkkenet og klinkegulv på badeværelset, hvor væggene delvist er beklædt med fliser. De øvrige vægge er pudsede ligesom loftet. Dørene er en blanding af ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, nyere fyldingsdøre og nyere, plane døre, og der er profilerede gerichter. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer og flere steder er de gamle håndsmedede anverfere og stormkroge bevarede. Der ligger naturstensfliser på stueetagens gangearealer samt på hovedtrappens trin, og her er vægge og lofter pudsede, dog står ydervæggene med synlige, hvidkalkede munkesten.

Kongens Kammer, der udgør hele den østlige del af udløberfløjens stueetage, adskiller sig fra de øvrige rum – her ligger plankegulv, ydervæggene med synlige munkesten er hvidkalkede og i loftet er et svært bjælkelag med rødmalede loftbrædder synligt. I østgavlen er en muret kamin, og i enkelte vindueslysninger ses rester af kalkmalerier, ligesom flere af bjælkerne bærer rester af ældre bemalede mønstre. Fra Kongens Kammer er der direkte adgang til trappetårnet mod nord samt til sydsidens udvendige trappe. Den vestlige del af kælderen anvendes til depot- og vaskerum og står med pudsede gulve, hvidkalkede vægge og ydervægge i rød, blank mur og kampesten samt pudsede lofter. Den østlige del af kælderen fungerer som kirke og står med røde teglstensgulve, hvidkalkede vægge og ribbehvælv. Der er et opmuret alter med et lille knæfald foran med drejede balustre, en lille døbefond af granit, som hænger på væggen samt et orgel. I tagrummene over østfløjen og udløberfløjen er der ældre bræddegulve og ældre tagkonstruktioner, og i gavlvæggen ind til udløberfløjens tagrum er bevaret en ældre revledør. Midt i udløberfløjens tagrum står et nyere arkivrum opført af gipsplader med en finérpladedør. I østfløjen er taget forsynet med undertag af banevarer, mens taget over udløberfløjen er understrøget.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til Gråbrødre Klosters beliggenhed i midten af Viborgs middelalderlige bydel lidt nord for Viborg Domkirke. Det samlede anlæg, der omfatter klosterets tre fløje, indkørselsportalen, de to mandshøje hegnsmure, som mod syd og vest indhegner klostergården, og den store parklignende have med små urtehaver, indgår i et effektfuldt sammenspil, der udgør et markant, historisk kulturmiljø. Især klostergården har en helt særlig stemning og atmosfære. Det lukkede gårdrum med pigstensbelægning og trædestier af chaussesten har en ophøjet ro, som understreges af lyden af kilden under den lille gruppe træer midt i klostergården. Den høje, dekorative portal formidler overgang mellem klostergården og de tætbebyggede, brolagte gader omkring klosteret.

Kulturhistorisk værdi

Klosterets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de tre fløje, der udgør et betydningsfuldt historisk anlæg og ligeledes er en vigtig del af Viborgs gamle bykerne. Anlæggets størrelse og fløjenes traditionelle sammenbygning omkring et lukket gårdrum samt den store omgivende have underbygger fortællingen om bygningernes oprindelige funktion som kloster. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til de to hegnsmure, som er vigtige for fortællingen om, at klostergården oprindeligt var indhegnet af fire fløje.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til murværkets mange spor efter bygningsændringer, -udvidelser og tidligere åbninger eksempelvis port-, dør- og vinduesåbninger. Stenenes skiftende formater og farveholdning påviser bygningernes alder, hvoraf de store munkesten muret i munkeforbandt er de ældste murede partier. Hertil kommer de forskellige typer blændinger, som vidner om bygningskompleksets høje alder, herunder udløberfløjens spidsbuede blændinger, der understreger bygningens opførelse omkring 1500 i den gotiske stil samt østlængens dobbelte, spidsbuede blændinger med hængedråbemotiv, der er tidstypiske for renæssancen og dermed påviser fløjens opførelse i slutningen af 1500-tallet. Trappetårnet derimod er et vidnesbyrd om en noget senere tilføjelse, da dets arkitektur med skurede, rødkalkede facader, dobbelt savsnitsgesims og svungen blyhat afspejler opførelses-tidspunktet i 1800-tallet. Ligeledes knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningernes omdannelse til hospital i 1541, hvor munkenes sociale omsorgsarbejde og pleje af byens syge og fattige borgere blev videreført. Funktionen som hospital, der varede i godt 400 år i disse bygninger, er en vigtig del af den danske socialforsorgs historie. Den nuværende funktion som stiftelse for enlige ældre er ligeledes en videreførelse af Gråbrødremunkenes principper, hvor beboerne skal bo under trygge forhold til en rimelig pris.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan. Dette gælder især Kongens Kammer i udløberfløjen, der på traditionel vis er et gennemlyst rum med en for renæssancen tidstypisk, stor, opmuret kamin i gavlen. Hertil kommer rummets tidstypiske fremtræden med plankegulv, kalkede vægge og svære bjælkelag med loftbrædder. De bevarede rester af kalkmalerier i form af blomsterranker på vægge og bjælker er et vidnesbyrd om datidens store dekorationsglæde, og tillige understreger bemalingerne, at dette rum var et yderst fornemt rum, der blev anvendt af kongen og adelen til standsmæssigt at holde rigsråd, retterting og fester. Hertil kommer kirkesalen med hvidkalkede ribbehvælv i kælderen under udløberfløjen, der påviser klosterets og hospitalets nære tilknytning til kirken. At kirkesalen indtil 1948 lå på førstesalen af østfløjen kan endnu aflæses i tagrummet herover, hvor spærene, som her har påsatte krumme stykker tømmer således, at der opstår en krum form, har båret tøndehvælvets forskallingsbrædder med net og puds, der udgjorde kirkesalens fornemme loft.

I kælderen vidner ydermurenes udfyldning med kampesten om, at udløberfløjen på et tidspunkt har været gennembrudt af en portåbning, hvor der er bevaret rester af en rende sat i kampesten. Ligeledes knytter den kulturhistoriske værdi sig til klosterets indretning med små beskedne boliger. Omend den oprindelige planløsning ikke er bevaret videreføres fortællingen alligevel om bygningernes funktion som kloster og hospital på grund af de mindre rumenheder. At klosteret igennem tiden har undergået mange ændringer og ombygninger kan eksempelvis aflæses i lejlighedernes ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, som er tidstypiske for 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Gråbrødre Kloster har arkitektonisk værdi, fordi det fremstår som et kraftfuldt og sluttet bygningsanlæg med gedigne teglstensmure og teglhængte, næsten ubrudte tagflader. Den homogene og enkle materialeholdning bevirker, at bygningerne fremstår som en helhed og giver samtidig bygningerne tyngde. Bygningernes detaljering er sparsom, men virkningsfuld, kun en hvidtet hovedgesims udsmykker alle tre fløje. Udløberfløjen træder frem for de øvrige længer dels på grund af dens højde og dels på grund af de kamtakkede gavle, der mod øst er prydet af flad- og spidsbuede højblændinger. Murværkets spor efter om- og tilbygninger samt de forskellige murværksdetaljer, herunder forskelligt udformede stik omkring vinduer og døre skal ydermere fremhæves, idet de giver en levende struktur og stoflighed til fløjenes ydermure. At portalen og nordfløjens yderside samt udløberfløjens tårn er skurede og kalket røde giver en let kontrast til det blanke murværk, dog uden at det ændrer på det samlede anlægs homogene fremtræden. De ældre og traditionelt udførte vinduer og døre har stor indvirkning på den samlede arkitektoniske opfattelse, grundet deres ensartede bearbejdning og deres flere steder taktfaste placering. Farveholdningen omkring vinduer og døre har ligeledes stor betydning for klosterets samlede arkitektoniske udtryk, idet den mørke farve visuelt får elementerne til at træde tilbage i forhold til murværket. Samlet set udstråler klosterbygningerne værdighed og ophøjet ro, og stedets historiske ånd er bevaret.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links