Gråbrødre Kloster blev grundlagt i 1236 og kan endnu i dag spores i gadenavnene Gråbrødrestræde og Brødregade.

Klosterkirken, der lå i nordfløjen, blev bygget først. Vestfløjen stammer ligeledes fra 1200-tallet, mens sydfløjen blev tilføjet i 1300-tallet. Efter en brand blev kirken i forbindelse med genopbygningen 1449‑67 kraftigt ombygget. Ved ombygningen enten opførtes eller ombyggedes også østfløjen, således at anlægget frem til Reformationen fremstod firfløjet og i teglsten. Til trods for at klosteret ved flere lejligheder er arkæologisk undersøgt, har ombygningen betydet, at kirkens oprindelige udseende ikke kendes i dag. Undersøgelserne har derimod påvist rester af trævægge og fletværk samt affald fra en kammager og en buntmager, som virkede her før klosterets anlæggelse.

Klosteret blev ca. 1550 ombygget til slottet Dronningborg af Christian 3. Det blev beordret nedrevet i 1721, men murene stod indtil 1740. I dag er der intet tilbage af klosteret.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Randers

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre