Gråbrødretorv 2 og Løvstræde 14, København

Gråbrødretorvs historie begyndte med grundlæggelsen af Gråbrødrekloster i 1238. Klosteret blev nedlagt i 1530. På en del af klostergrunden byggede rigsråd Corfitz Ulfeldt og hustru Leonora Christina Ulfeldt i 1600-tallet en gård. Pladsen blev navngivet Ulfeldts Plads. Gården blev nedbrudt, som følge af at Ulfeldt blev erkendt skyldig i landsforræderi i 1663, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads, det nuværende torv. En skamstøtte blev rejst over Ulfeldt og den står i dag på Nationalmuseet. Ved branden i 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads jævnet med jorden. De nuværende ejendomme på torvets sydside stammer fra tiden derefter, herunder en række eksempler på de såkaldte "ildebrandshuse", bygget efter J.C. Kriegers forskrifter og i periodens barokstil, der kom til at præge den genrejste hovedstad. Bygningerne på torvets nord- og vestside opførtes efter bombardementet i 1807 og er typiske for denne periodes byggeskik, klassicisme og senklassicisme. I 1841 blev torvets navn ændret til Gråbrødretorv. Forhus og sidehus til Gråbrødre Torv 14 er en af de ejendomme, der blev opført efter Københavns Brand i 1795 og bombardementet i 1807. Forhuset mod Gråbrødretorv 2 blev opført omkring 1730. Kvisten blev forhøjet til en fuld etage i forbindelse med tilbygningen af sidehuset i 1832. Sidehuset mod Løvstræde 14 er opført i 1832 i klassicistisk stil. Forhuset undergik antageligt en ombygning i forbindelse med udvidelsen med sidebygningen. Både forhus og sidehus fremstår i dag i det ydre såvel som i det indre med et udpræget klassicistisk udtryk.

Gråbrødretorv 2 og Løvstræde 14 er en hjørneejendom, der ligger ud til Gråbrødretorv i det indre København. Den fredede ejendom omfatter et forhus med facaden mod Gråbrødretorv og et sidehus med facaden mod Løvstræde. Både forhus og sidehus er sammenbygget med naboejendommene og omkranser et lille gårdrum. I gårdrummet er en retirade, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er fem fag bredt og sidehuset ni fag bredt, og de er opført i fire etager i grundmur med glatpudsede facader over en høj kælder på en sokkel af granitkvadre. En hvidpudset kordongesims formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager, og facaden afsluttes af en bloktandsfrise. Facaderne er gulkalkede med hvidpudsede dekorative led. Gårdsiderne er glatpudsede og gule. Det gårdvendte smigfag mellem forhus og sidehus er rundbuet. Taget er opskalket og hængt med røde tegl, og i rygningen er skorstenspiber. I tagfladerne ses i alt fire nyere kviste. Mod gården er en kvist i både forhusets og sidehusets tagflade. Hovedindgangen er placeret i sidehuset mod Løvstræde. Døren er en ældre, tofløjet klassicistisk fyldingsdør med blomster, kanneleringer, pyramidebosser og et overvindue. Mod Løvstræde ses en nyere, dobbeltfløjet kælderdør med øvre glaspartier. I det yderste hjørnefag er en kældernedgang med et nyere vindfang i træ og glas samt to dobbeltfløjede trædøre med pyramidebosser og øvre glaspartier. Alle bygningens døre er grønmalede. Vinduerne er overvejende ældre og traditionelt udførte fire- og seksrammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduerne er nyere, etrammede vinduer. Facadens vinduer er hvidmalede, mens de mod gården og i kælderen er grønmalede. Indgangen til forhusets og sidehusets lejligheder ligger i Løvstræde, hvorfra en etløbstrappe fører op til en høj stueetage med en gennemgående forstuegang med udgang til gården samt til hovedtrappen, der sammenbinder forhuset og sidehuset. Hovedtrappen er ældre og udført i træ med indstemte trin i vangerne, et enkelt værn med drejede balustre, en enkel håndliste og nederst en rundet mægler. Trin og reposer er beklædt med linoleum. Forhus og sidehus er indrettet med én lejlighed på hver etage. Hver betjenes de af to indgangsdøre. Ejendommens forhus og sidehus er kendetegnet ved velbevarede traditionelle grundplaner. Forhusets lejlighed på første sal har et gadevendt forrum, en stor hjørnevendt stue, to gadevendte værelser samt et gårdvendt køkken med køkkenildsted med ildstedskappe. I begge stuer er der klassicistiske pilasterindfattede kaminpladser. Endvidere er der en korridor med et badeværelse. Sidehusets lejlighed på første sal har to gadevendte stuer med pilasterindfattede kaminpladser, et gårdvendt køkken placeret i smigfaget med køkkenildsted med ildstedskappe. Mod gården er et værelse, en korridor og et tilhørende badeværelse. Det indre er karakteriseret ved ældre og traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede vægge over brystningspaneler samt pudsede lofter uden og med stukkatur med en enkel, klassicistisk stukkant. Der er mange velbevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder køkkenildsteder, pilasterindfattede kaminpladser, femfyldingsdøre med indstukne hængsler med rund knop og messinggreb, vinduer med håndsmedede anverfere og stormkroge, vinduesvægge med lysnings- og helpanelering samt øvrige vægge med fod- og brystningspaneler. Af nyere overflader og bygningsdele og -detaljer kan nævnes badeværelser og køkken, som har linoleums- eller flisegulve og nyere døre. Loftet over sidehuset er udnyttet til opbevaring og har et nyere pladegulv, delvist synligt tagværk med et nyere undertag samt en synlig skorstenskerne. Der er kælder under både forhus og sidehus. Kælderen er indrettet med et gadevendt restaurationslokale, og toilet og industrikøkken er placeret i sidehuset. Fra toilettet er en ældre grønmalet fyldingsdør, der fører til det lille gårdrum. Kælderen er kendetegnet ved nyere materialer, herunder flisegulve, pudsede og flisebeklædte vægge, nyere paneler og pladebeklædte eller pudsede lofter. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder industrikøkkeninventar, døre, indfatninger samt en nyere trappe.

Den miljømæssige værdi er relateret til beliggenheden på hjørnet af Gråbrødretorv og Løvstræde, hvor ejendommen er med til at opretholde en historisk gadestruktur og pladsdannelse. Ejendommen har stor miljømæssig værdi, da den med sin enkle, høje bygningskrop med de velproportionerede facader med den taktfaste vinduessætning understøtter samhørigheden med gadens øvrige bygninger i kraft af de ens bygningshøjder, ensartede facader og de gennemgående gesimsbånd. Pladsens facader er med deres udtryk og farveholdning typiske for områdets blanding af barok og klassicisme. Sammen skabes der således en helhed og et historisk bymiljø ud til torvet med de mange forskellige og velbevarede ejendomme fra 1700- og 1800-tallet. Tillige er der miljømæssig værdi knyttet til det lille, tætte gårdrum, omkranset af de omkringliggende bygninger, som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et helstøbt og karakterfuldt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Gråbrødre Torv 2 og Løvstræde 14 knytter sig til forhuset som repræsentant for en bygning opført umiddelbart efter Københavns bybrand i 1728 med senere ombygning i klassicistisk stil i 1832. Det er et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekten C.F. Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri med enkle facader med få dekorative virkemidler. Det klassicistiske ideal kommer til udtryk i de repræsentative facader, der står glatpudsede og kalkede med en taktfast rolig vinduessætning. Hertil kommer kordongesimsen, bloktandsfrisen og endelig den dobbeltfløjede indgangsdør, der med sin klassicistiske detaljering med bossering, kannelering og stiliserede blomster ligeledes er typisk for det klassicistiske stilideal i 1832, hvor sidehuset blev opført. Facadens klassicistiske dekorationer modsvares af den enkle gårdside, som står uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til lejlighedernes traditionelle planløsninger med gadevendte stuer og gårdvendte køkkener med køkkenildsteder med ildstedskapper. Denne planløsning afspejler datidens boligstruktur og er karakteristisk for det københavnske byggeri omkring 1832. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeså til de velbevarede interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, panelering, stukkatur, døre og vinduer afspejler udvidelsen og ombygningen i 1832, hvor klassicismen var det herskende stilideal.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset mod Gråbrødretorv 2 og sidehuset mod Løvstræde 14 er relateret til facadens nedtonede klassicistiske udtryk. Det klassicistiske udtryk karakteriseres af den enkle, velproportionerede bygningskrop med glatpudsede facader og taktfast vinduessætning samt de få, men virkningsfulde bygningsdetaljer, herunder kordongesimsen og bloktandsfrisen, som formidler overgangen fra gadeniveau til lejlighedsniveau samt overgangen mellem facade og tag, der giver facaderne lette reliefvirkninger. Den klassicistiske dobbeltfløjede indgangsdør med bossering, kannelering og blomster giver en enkel og elegant indgang til ejendommen og markerer overgangen mellem det offentlige og det private rum. I det indre er den arkitektoniske værdi dels relateret til den velbevarede plandisposition med det enkle, men elegante trapperum med de to symmetrisk placerede indgangsdøre, og dels til lejlighedernes velproportionerede rum med panelering og stukkatur, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. Dette skaber en historisk og stemningsfuld oplevelse, som understøttes af de traditionelle materialer med bræddegulve, panelering, pudsede vægge og lofter med stukkatur samt malet træværk.

Læs videre om

• Larsbjørnsstræde 18, København
• Nyhavn 41, København
• To huse ved Christianskirkens indgang, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen