De fleste af Gråstens huse er imellem en og tre etager, i både ældre og moderne byggestil. Af Gråstens ældste huse er bevaret Den Gamle Kro fra 1747 i Slotsgade 6, som gentager den sønderborgske hustype med gavlhus og korshus. På Borggade ligger den store købmandsgård fra 1725.

I 1816 opførte hofråd Thomas Thomsen sit fornemme hus i klassicistisk stil. Det Gule Palæ er tidstypisk med en symmetrisk opbygget facade med refendfugning og pilastre. Omkring år 1900 blev bymidten præget af etageejendomme i tidens historicistiske og nationalromantiske stil; fra den tid stammer også den velbevarede Gråsten Station fra 1901 af Friedrich Jablonowski. Ved Bellevue anlagdes punkthuse i 00’erne, som er ejerboliger i fem etager med havudsigt.

Videre læsning

Læs mere om Gråsten

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur