Gråstenskovene udgør et ca. 700 ha stort statsskovareal i tilknytning til Gråsten og Gråsten Slot. Det omfatter en række navngivne skove, hvoraf Buskmose Skov, Rinkenæs Skov, Dyrehaven, Rode, Overstjernen og Nederstjernen er blandt de største.
I skovene findes et stort antal kulturminder, herunder mere end 30 rund- og langdysser samt bronzealderhøjen Hjertehøj i Dyrehaven. De antyder, at der siden stenalderen er foretaget rydninger i dele af skovområdet, som efterfølgende er blevet opdyrket. Fra middelalderen har skovene dog især været udnyttet som jagtrevirer, og ud mod Slotssøen blev der i midten af 1500-tallet opført et lille jagtslot; forgængeren til det senere Gråsten Slot. Størstedelen af Gråstenskovene var ejet af hertugerne på Gråsten Slot indtil 1921, hvor både slottet og skovene blev solgt til staten.
Selv om skovene i årevis dannede ramme for de hertugelige jagter, begyndte driften i begyndelsen af 1800-tallet efterhånden at overgå til egentligt skovbrug. I dag drives skovene overvejende naturnært, og en del af arealet er udlagt som urørt skov. Gråstenskovene fremstår overvejende som løvskov med bøg som den dominerende træart. Bøgene er kendt for deres gode vækst, og i oldenår indsamles der store mængder bog til det øvrige danske skovbrug. I Dyrehaven finder man også Hingstbjergbøgene, som med deres knap 40 m er blandt Danmarks højeste bøgetræer. Hist og her brydes skoven af åbne arealer med bl.a. overdrev, moser og ferske enge. Dertil kommer en række småsøer som karpedammene, der i slutningen af 1800-tallet blev anlagt af hertug Ernst Günther af Augustenborg, samt de opstemmede »prinsessesøer« i nordenden af Rinkenæs Skov.
På skovbunden domineres plantelivet af almindelige muldbundsplanter, men omfatter også sjældenheder som elfenbenspadderok, tredelt egebregne, alm. kambregne, hjortetunge, kæmpestar, stor frytle, ægbladet fliglæbe, tyndakset gøgeurt, skovgøgelilje, tandrod og dværgperikon. Derudover kan man i maj-juni opleve blomstrende majgøgeurt i tusindvis på engene ved Margrethe Sø.
Fuglelivet er rigt, og alene i Buskmose Skov, Rinkenæs Skov og Dyrehaven er der iagttaget ca. 130 forskellige arter. Ud over en række småfugle tæller ynglefuglene bl.a. hvepsevåge, natugle, ravn, rødrygget tornskade og sortspætte. Dertil kommer en stor bestand af råvildt, rovdyr som grævling, ræv, skovmår, husmår og ilder samt mindst otte arter af flagermus. Gråstenskovene huser muligvis også en mindre bestand af den meget sjældne hasselmus, om end de seneste eftersøgninger ikke har formået at genfinde den orangebrune syvsover.
Med undtagelse af Overstjernen og Nederstjernen er alle Gråstenskovene udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
