Grønbæks bygningsfredede præstegård fra 1757 »tør vel i Henseende til Varighed og god Indretning kaldes, om ej den første, saa dog en af de første Præstegaarde i Danmark«, skrev St.St. Blicher, hvis mormor i sin enkestand boede her hos sin svigersøn, provst Andreas Levring. St.St. Blicher der virkede som præst på Silkeborgegnen, har beskrevet miljøet omkring egnens præstegårde i sit forfatterskab.
Andreas Levrings forgænger, provst Niels Hurtigkarl, var »dygtig i adskillige andre smukke Videnskaber, som Mechanik, Chymi, Landhuusholdning og Byggekunst«. Provstens »mekaniske Snilde« fremgik også af hans klokkeværk på den nærliggende herregård Allinggård, der imponerede kongen, som ved et besøg underholdt sig »længe og naadigt med den kunstfærdige Gejstlige«. Hurtigkarl skal også selv have lavet tegningen til sin præstegård og påset, at de usædvanlig store teglsten til de massive mure blev strøget »efter de af ham indrettede Former«. Storstuens to kakkelovne skal ved sindrige rørforbindelser have kunnet opvarme hele den højloftede beboelse.
En håndfast istandsættelse i 1967 har imidlertid svækket bygningens fornemme arkitektoniske kvaliteter; indgangen mellem pilastre blev flyttet, og taget sænket og teglhængt. Det indres gedigne udstyr og plan er dog stort set intakt, og fire store lindetræer, plantet af provst Hurtigkarl, behersker stadig gårdrummet.
