Fra ca. 1915‑30 kom Bedre Byggeskik til at præge bydelen Vanløse. Ikke mindst med Haveboligforeningen Grøndalsvænge, som blev stiftet i 1911 på initiativ af en andelsboligforening på et areal opkøbt af Københavns Kommune.

Bebyggelsen Grøndalsvænge rummer 400 huse, som blev bygget i fire etaper fra 1915 til 1928 – de første etaper udelukkende med enkelthuse og de sidste to etaper også med dobbelthuse til to familier. Første etape blev tegnet af Poul Holsøe og Jesper Tvede, der også lavede bebyggelsesplanen, hvis slyngede vejforløb er inspireret af byplankonkurrencen i 1908. Enfamilieshusene veksler mellem facade- og gavlhuse i fem forskellige typer.

Boligkvarteret Grøndalsvænge er Danmarks største samlede Bedre Byggeskik-bebyggelse. Byggeforeningen blev grundlagt i 1911, og snart blev en omfattende plan med varieret bebyggelse anlagt ud fra ønsket om, at mindrebemidlede familier skulle have råd til hus og have.

.

Videre læsning

Læs mere om Vanløses arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur