Grønnæssegård, Hundested

I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik V's tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal, som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.

For at kunne forsyne sine arbejdere og håndværkere samt deres familier med fødevarer foretog J.F. Classen jordopkøb, ligesom han søgte om tilladelse til en række mageskifter for at få samlet sine jorder på en for dyrkningen hensigtsmæssig måde.

Det resulterede i to store byggeprojekter. I 1773 oprettedes hovedgården Arresødal, og tre år senere fulgte Grønnæsse Gaard, eller som den også kaldtes Grønnesøgaard, på Halsnæs i Thorup sogn. Gården var oprindelig på ca. 30 tdr. hartkorn. Godset var et foregangsgods med en intensiv mejeri- og hønsedrift samt planteskole og en frugthave med over 700 træer.

I 1794 overtog prins Carl af Hessen Grønnæssegård. Godset forblev i statens eje indtil 1858-59, hvor det solgtes til private, der drev stedet videre som landbrug.

I dag er det kun den vestlige lade (1777), der er fra Classens periode.

Der er især i 1900-tallet givet flere tilladelser til om- og tilbygninger samt nedrivninger.

Hovedgården Grønnæssegård blev oprettet i 1776 af generalmajor Johan Frederik Classen. På grund af gårdens samdrift med Arresødal, har gården oprindelig været uden hovedbygning.

Hovedbygningen (A) blev opført i 1859 ved arkitekt Henrik Hagemann. Bygningen var oprindeligt i en etage. I 1898 tilføjes endnu en etage, samt en udnyttet tagetage med kviste. Taget var tækket med skiffer. I midten mod haven var en træveranda i to etager samt en muret gavlkvist. Bygningen blev på det tidspunkt anvendt som pensionat. I 1946 skiftes hele tagkonstruktionen grundet angreb af husbukke. I samme anledning fjernes verandaen mod haven. Herefter har hovedbygningen sit nværende udtryk med helvalmet teglhængt tag, muret tereasse og havestue i en etage mod syd. Bygningen anvendes i dag som bolig.

Fra 1777 findes stadig den store lade mod vest (B) og kostalden (C) mod øst. Kostalden blev ombygget i 1925, hvor der blev tilføjet holstenske vinduespartier og staldhvælvinger. Den sydligste del af kostalden rummer i dag et selskabslokale. Laden mod vest er ikke længere i brug.

Staldbygning mod øst (D), ungdyrsstalden, blev opført i 1860, men fik sit nuværende udseende efter en brand i 1929. Staldinteriøret vurderes dog at være lidt nyere. Anvendes stadig som stald.

Sostalden (E) nord for ungdyrsstalden blev opført i 1925. Bygningen er stort set uændret siden opførslen – dog er stråtaget udskiftet til tegltag i 1949.Bygningen anvendes i dag som depot.

Hestestalden (F) nord for kostalden blev opført i 1925. Taget blev skiftet fra strå til tegl i 1970. Anvendes fortsat som hestestald.

Garagebygningen (G) nord for laden mod vest blev opført i 1925. Bygningen brændte i 1949, men genopførtes i sin nuværende skikkelse af professor A. Wagner Schmidt. Anvendes som garage og rummer dertil et lille værksted. Siloen er taget ud af brug.

Elevbygningen (H) øst for hovedbygningen blev opført i 1930. Bygningen rummer i dag en lejlighed på første sal, og en række værelser, som mest bruges til gæsteværelser, samt en opholdsstue med køkken i stueetagen.

Rorupladen (I) ved landevejen vest for Grønnæssegård blev opført i 1926. Laden var oprindeligt tækket med træspån. Dette er skiftet til bølgeeternit i 1949. Anvendes som maskinlade.

Hovedbygningen er symmetrisk opbygget grundmuret bygning i to etager på kampestensfundament med midterrisalit. En stor granittrappe fører op til en to fags hoveddør i midten. Over hoveddøren er et halvrundt vindue. Bygningen er ni fag lang og tre fag dyb. Facader i blank mur. Vægpartier er i røde tegl. Alle facadeudsmykninger – gesims, kordongesims, vinduesindfatninger og kvaderlisener er i gule tegl. Kælder i østre halvdel har torammede vinduer med fire glas i hver ramme. Øvrige vinduer er på fire rammer med ét glas i de øverste rammer og to glas i de nederste. Dog er stuevinduer i gavl mod vest på to rammer, men med glas fordelt som øvrige vinduer. Mod haven er ligeledes med midterrisalit med en grundmuret havestue i en etage på tre fag med havedør på to fag i midten. Over havestuen er en balkon. Foran havestuen er en muret terrasse. Bygningen har helvalmet opskalket tag, med blådæmpede tegl. I tagfladen ses fire støbejernsvinduer – to på hver langside. I tagryggen er tre murede skorstene med sokkel og krave.

I det indre findes i foyeren en smukt svungen trappe til første sal. Overalt er fyldningsdøre, de fleste med fire spejle. I havestuen er dørene forsynet med fordakninger. I dagligstuen findes en stor kakkelovn. Af gulve ses både parketgulve og plankegulve. De fleste lofter i stueetagen er afsluttet med hulkehl, der ses tillige enkelte stukrosetter. Køkken og bad er ombygget.

Laden mod vest er en grundmuret bygning af kampesten med gavltrekanter i tegl. Facader er gulmalede og sokkel er malet sort, alt træværk er sortmalet. Gavltrekant mod syd er holdt i blank mur som hovedbygningen, desuden har denne gavl to stræbepiller, en bred port, to nyere vinduer og et lille rundt vindueshul.

På langsiden mod gårdspladsen ses mange luger i træ og to revledøre.

I gavl mod nord er en stor, meget gammel ladeport og et lille vindue i gavlen.

I facade mod vest er tillige ældre vindue, og seks stræbepiller, der forhindrer udskridning, da de indre bærende konstruktioner er fjernet i denne del, for at give plads til en gammel silo.

Taget er et sadeltag tækket med strå. Mod øst er tre stråtækkede kviste med tagluger.

I det indre ses en klassisk tømmerkonstruktion at søjler, kopbånd og dragere.

Kostalden mod øst er grundmuret bygning. Gavltrekanter er murede i tegl. Facader er gulmalede og sokkel er malet sort, træværk og staldvinduer er sortmalede. Gavltrekant mod syd er i blank mur som hovedbygningen. I facader mod øst og vest ses store holstenske vinduespartier: tre i hver side, under hver sin kvist. Taget er et sadeltag tækket med strå i det indre er staldhvælv. Den nordlige del af bygningen har stadig dele af sit staldinteriør. Mod syd er stalden moderniseret men staldens rummelighed fornemmes stadig. Lofter, søjler og vinduer er intakte. Mellem nordre og søndre del er indrettet garderobe og toiletter.

Staldbygningen mod øst er en grundmuret bygning med sortmalet sokkel, gulmalede facader og sortmalede staldvinduer og porte. Facaderne afsluttes af en lille muret gesims. Taget er sadeltag med røde vingetagsten. Mod vest ses tre trekantede tegltækkede gavlkviste med sortmalet træværk. I det indre er staldinteriør af nyere dato.

Sostalden mod nordøst er en grundmuret bygning med sortmalet sokkel, gulmalede facader, sortmalede staldvinduer og porte. I begge gavltrekanter er sortmalet bindingsværk. Under tagskæget er en sortmalet sugfjæl. Taget er et sadeltag med røde vingetagsten. I det indre er det oprindelige staldinteriør.

I hestestalden mod nord er det indre er det oprindelige staldinteriør, med udskårne stolper, delvist intakt. Stalden er tilpasset dyreværnslovgivningen, og er stadig i brug.

Ved sydgavlen står et ældre hestetrug i kampesten.

Garagen ligger på en skråning og er i to etager, funderet på kampesten. Gavlene og en del af facaden mod øst er grundmuret og gulmalet. Øvrige facader er beklædt med sortmalet træ i en på to beklædning. Bygningen domineres af en indbygget silo, i skikkelse af et træbeklædt tårn med rødt teglhængt sadeltag vinkelret på bygningen. Vinduer i gavle, silo og på vestsiden er hvide trævinduer. Bygningen har sadeltag behæng med røde vingetegl. Mod vest er bygningen i to etager pga. skråningen, og her er adgang til kælderetagen der er indrettet som carport. I det indre rummer bygningen et lille værksted, en stor garage og en silo der ikke længere er i brug.

Elevbygningen er en grundmuret, symmetrisk bygning på fem fag i en etage, pudset og gulmalet. Sokkel er malet sort. Over indgangspartiet, i midterste fag på hovedfacaden mod nord, er en stor gavlkvist med hejsebom. Hvidmalede vinduer på to fag med tre ruder i hvert fag – dog er vinduer på 1. sal i gavlen mod øst to fag med to glas i hver ramme. Bygningen har halvvalmet tag behængt med røde vingetegl. I rygningen ses to murede skorstene. Mod haven i syd er fire nyere ovenlysvinduer. Tilsvarende findes et enkelt nyere ovenlysvindue i østre del i taget mod nord. I stueetagen fordeler elevrummene sig på begge sider af en lang gang i hele bygningens længde. Enkelte rum mod haven er slået sammen og danner et køkkenalrum.

Rorupladsen er en rødmalet trælade med 1 på to beklædning, to store sortmalede portpartier og manzardtag tækket med bølgeeternit. I det indre er et rum med intakt konstruktion af spær, bånd og søjler.

Gården er placeret i et varieret landskab af skov, marker og enge.

Grønnæssegård er et aksialt anlæg, hvor hovedbygningen og elevbygningen begge ligger for enden af de to akser der dannes af lade og staldbygningerne. Akserne og den klare sammenhæng mellem bygningerne, afspejler stedets brug som avls- og ladegårdsanlæg. Endvidere bindes bygninger sammen ved det relativt enkle og ens materialevalg, og det fremstår som en naturlig helhed. Brostensbelægninger understøtter fornemmelsen af alder og værdighed.

Grønnæssegård er, ud over et fint eksempel på en avls og ladegård, også grundet Classens ejerskab, uløseligt bundet sammen med Frederiksværks tidlige historie. Gårdens drift har endvidere betydning for kulturlandskabet med blanding af skov, marker og enge.

I de mange lade- og staldbygninger er der mange bygningsmæssige tegn tilbage fra et typisk dansk landbrug. Specielt interiøret i hestestalden og det udendørs kraftige vandtrug ved gavlen, samt interiøret i vest laden og i sostalden.

Hovedbygningen fremstår noget ændret i forhold til sit oprindelige udtryk, men trods ombygningerne er bygningen alligevel harmonisk og spiller sammen med det øvrige anlæg. Den klare symmetri der findes i anlæggets akser ses også i facaden.

Bygningen har en klar og enkel proportionering og detaljering. De ni fag og de kraftige detaljeringer af gule murpartier får bygningen til at virke massiv og tung. Mens det midterste fag, der er trukket en anelse frem i facaden og føres op som et tårn der afsluttes med en trekantgavl i taget, giver via proportioneringen en lethed og elegance til facaden.

I det indre er det især de mange stuer en suite, med en symmetrisk opbygning, der rummer klare træk fra klassicismen, som har arkitektonisk værdi.

Laden mod vest domineres af det store stråtag, og dettes næsten ubrudte flade og udhæng der trykker sig ud over de lave mure. Den arkitektoniske kvalitet knytter sig endvidere til de gamle porte, lugerne og murenes stoflighed. I det indre er den store markante konstruktion af søjler, dragere og kopbånd.

Kostalden mod øst er en markant bygning der domineres af det store stråtag og de holstenske vinduespartier, der både markerer sig i facaden og i taget hvor vinduespartiet bliver til en mindre kvist, som stråtaget bølger omkring. Endvidere giver de store vinduespartier et stort lysindfald inde i bygningen.

Kontrasten mellem de to meget forskellige gavle er også et stærkt træk, hvor sydgavlen markerer sig i den øverste del med den blanke mur, markerer den nordlige gavl sig med et vinduesbånd i den nederste del.

I det indre fornemmes staldens karakter stadig i den ombyggede, søndre del.

Staldbygningen mod øst har væsentligste kvaliteter og er tilhørsforholdet til det samlede anlæg, samt det beherskede udtryk og den fine materialeholdning, samt den enkle takt af vinduer på den ene langside og trekantkviste på den anden langside.

Sostald mod nordøst. Bygningens væsentligste kvaliteter er tilhørsforholdet til det samlede anlæg, det beherskede udtryk og den fine materialeholdning, samt det synlige sortbemalede bindingsværk i gavlen. I det indre har det gamle staldinteriør med de kraftige halvmure en vis fortælleværdi.

Hestestald mod nord. Bygningens væsentligste kvaliteter er tilhørsforholdet til det samlede anlæg, det beherskede udtryk og den fine materialeholdning, samt den kraftige, høje sokkel der vandret deler facaden og får bygningskroppen til at trække sig langs anlæggets akse. Soklens videre markering omkring dørpartiet giver en symmetri til facaden. I det indre har det gamle, smukke staldinteriør såvel en høj fortælleværdi som arkitektonisk værdi.

Garagen er et smukt eksempel på arkitektur fra starten af 1900-tallet, med enkle virkemidler og en simpel materialeholdning, der igen afspejler resten af anlægget. Den indbyggede silo giver bygningen sit eget udtryk og identitet, og markerer sig i facaden. Bygningens arkitektur har en vis lighed med samtidens arkitektur, eksempelvis Aage Rafn og Kay Fiskers stationsbygninger på Bornholm.

Elevbygningens arkitektoniske værdier ligger primært i bygningens ydre fremtræden. Den enkle skarpskårne form, særligt omkring det midterste fag på facaden som føres op i en stor kvist i taget. Bygningens form lægger sig opad hovedbygningen, mens den beherskede materialeholdning knytter bygningen sammen med de øvrige bygninger i anlægget.

På Rorupladsen knytter de arkitektoniske værdier sig til de intakte trækonstruktioner indvendigt, og det store åbne rum der dannes under disse.

Læs videre om

• Grønnessegård, Trap Danmark

Læs også om

• Arresødal Kaserne
• Strandgade 12
• Torvet 1

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen