Grønnegade 12 og 14, København

Navnet Grønnegade kendes tilbage fra 1377, og navnet er bevaret uforandret til nutiden, hvor ellers næsten alle andre gamle navne har undergået forandringer. Der var, da navnet dukkede op, i dette område endnu store marker inden for byens befæstning. København brændte i både 1728 og 1795, men Grønnegade undgik begge disse katastrofer. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers opførelse forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet. Pistolstræde er det eneste bevarede af Københavns tidligere adskillige snævre stræder, og det har sit navn efter den form, som dannes af strædet og det bagvedliggende torv. Husene i de smalle stræder var opført med det ene formål for øje at presse så mange boliger og beboere ind på så lille en plads som muligt, og det var fattige mennesker, der levede tæt sammen under kummerlige forhold. Forhuset i Grønnegade 14 blev opført i 1752 for hattemager Bent Poulsen med grundmur til gaden og de øvrige sider i bindingsværk. Forhuset var ved opførelsen tre fag bredt og tre etager højt over en høj kælder med en bred gavlkvist. Facaden blev oliemalet i 1853. Forhuset i Grønnegade 12 blev opført i 1753 for snustobaksfabriqueur Johannes Andreas Kohl som en fire fag bred og fire etager høj bygning med en bred gavlkvist. Forhuset mod Pistolstræde blev formentlig opført samtidig med ovennævnte forhus som en tre fag bred og tre etager høj bygning over en høj kælder med en bred gavlkvist. Dette gælder endvidere trappehuset med svaler helt igennem af træ. Facaden mod Grønnegade blev oliemalet omkring 1850. København var endnu i midten af 1800-tallet en lille by, hvor godt 130.000 beboere klemte sig sammen inden for voldområdet. Trappehusets svaler blev restaureret i 1900-tallet. Den samlede ejendom, bestående af de to forhuse mod Grønnegade, de to sidehuse, trappehuset med svaler samt forhuset mod Pistolstræde, blev i 1979 restaureret og ombygget af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen samt i 1990'erne arkitekt Jarl Heger.

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Ejendommen består af et forhus mod Grønnegade, som med et smalt trappehus med svaler er forbundet med et forhus mod Pistolstræde, benævnt nr. 12, samt af et forhus mod Grønnegade sammenbygget med to sidehuse, benævnt nr. 14. De to forhuse ligger som en del af Grønnegades søndre husrække i det indre København. Mellem sidehusene og forhuset mod Pistolstræde er et lille brolagt gårdrum. Forhuset nr. 12 er en fire fag bred og fire etager høj bygning over en høj kælder med rødt teglhængt heltag og en gennemgående bred gavlkvist over fire fag, der også har rødt, teglhængt tag. I den gårdvendte tagflade er en høj skorstenspibe i blank mur. I gavlkvisten mod gården er i hver tagflade en teglhængt taskekvist med torammede vinduer. Mod gaden er forhuset grundmuret inklusiv gavlkvisten, og facaden er pudset og malet sandfarvet med en hvid, todelt, profileret hovedgesims, ligesom en tilsvarende profileret gesims indrammer gavlkvisten. I det vestre yderfag fører en granittrappe op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte og mestendels udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer samt i kælderen og de øverste etager torammede, opdelte vinduer. Hoveddøren og samtlige vinduer er hvidmalede. Gårdsiden er opført i bindingsværk over en høj muret sokkel. Sokkel og tavl er kalket lysegule, mens bindingsværket er sortbrunt opstolpet. Vinduerne er ældre og traditionelt udførte, og der er hovedsageligt smårudede korspostvinduer og torammede, smårudede vinduer. På hver etage er en revledør med kantstillet, kvadratisk glug. Dørene er ældre undtagen den øverste, som er nyere og traditionelt udført. Både døre og vinduer er malet hvide. Forhuset i nr. 12 er indrettet med erhvervslejemål i kælder- og stueetage, hvorfra der på begge etager er forbindelse til nr. 14. På første, anden og tredje sal er én lejlighed på hver etage, hvoraf den øverste lejlighed også råder over tagetagen samt tagetagen i nr. 14. I stueetagen er en smal, gennemgående forstuegang med fire trin samt en oprindelig ligeløbstrappe, der giver adgang til hovedetagerne. Stueetagen består foruden forstuegangen af en tre fag bred, gennemlyst stue, der fungerer som restaurationslokale, hvor der i en gammel ildstedskerne er indrettet en madelevator, som fører ned til kælderen. Lejlighederne er disponeret med en lille forstue og et badeværelse mod gaden, der begge ligger i forlængelse af trapperummet, en stue mod gaden samt et værelse og et køkken mod gården. Lejligheden på tredje sal afviger lidt herfra, idet den har en spisestue mod gården, hvor de andre har et værelse, samt at der er adgang til den udnyttede tagetage over nr. 14, hvor der er et soveværelse og et gårdvendt badeværelse. Fra den lille forstue fører en ældre, stejl loftstrappe op til den udnyttede tagetage over nr. 12, hvor der er et værelse og et tekøkken. Kælderen under forhuset er indrettet med et industrikøkken mod gaden og et opvaskerum mod gården samt to mindre depotrum under forstuen. Forhuset i nr. 12 har generelt en ældre og traditionel materialeholdning. Der er bræddegulve, væggene er pudsede, og i trappeopgangen er bindingsværket synligt, men på korrekt vis malet over stok og sten. Lofterne er pudsede, i nogle rum er der ligeledes synlige bjælker, og i tagetagerne er der fritliggende hanebånd. På badeværelsesgulvene ligger der vinyl eller naturstensfliser. Der er bevaret flere ældre endda oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder helpanellerede ydervægge med lysningspaneler, brystningspaneler og enfløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter. På anden sal er døren mellem stue og værelse en fyldingsdør, hvor øverste fylding erstattet af fire ruder. Døren fra værelset til køkkenet er udformet som en skydedør, hvor en trefyldingsdør udgør den flytbare del. Ligeledes er der et serveringshul ved siden af skorstenen i hovedskillevæggen mellem køkken og stue. I kælderen er der nyere klinkegulve og flisevægge, mens loftet udgøres af det ældre bjælkelag med pudsede flader imellem. Trappehuset imellem de to forhuse er ét fag bredt med åbne svaler ud for hver etage, i alt fire styk, samt en bagvæg i bindingsværk, der er bruntopstolpet med laksefarvede tavl. Svalegangene er udført med synlige dragere og bræddegulve samt et værn af vaseudskårne brædder fastholdt af et vandret bræt i top og bund. Ind mod bagvæggen er en ældre, smal ligeløbstrappe med et værn af listeinddækkede brædder mellem trappeløbene. Undersiden af løbene er beklædt med brædder. Den øverste svale kan kun tilgås fra forhuset, og den nyere dør herud vidner om, at funktionen som altan er af nyere dato. Forhuset mod Pistolstræde er en tre etager høj bygning over en høj kælder med rødt teglhængt heltag og en høj skorstenspibe i blank mur i rygningen. Mod strædet er forhuset tre fag bredt og grundmuret med en bred, muret gavlkvist over tre fag, mens den frie gavl og gårdsiden står i bindingsværk, hvor forhuset er fire fag bredt og øverst afsluttet af en to fag bred frontkvist i bindingsværk. Begge kviste bærer røde, teglhængte heltage. Facaden er vandskuret og malet laksefarvet med en hvid, todelt, profileret hovedgesims, ligesom en tilsvarende profileret gesims indrammer gavlkvisten. I yderfaget fører en granittrappe med et simpelt smedet værn op til en nyere, tofløjet hoveddør med små ruder. Vinduerne er ældre og traditionelt udførte og varierer i type. Kælderen har torammede vinduer, stueetagen og første sal har smårudede krydspost- og korspostvinduer, på anden sal torammede og tredelte vinduer samt i gavlkvisten et fladbuet og torammet vindue med små ruder. Øverst i gavlkvisten er et okseøje med markerede stiksten. Gavlen og gårdsiden har en høj pudset sokkel, der er malet laksefarvet som tavlene, mens bindingsværket er sortbrunt opstolpet. Gårdsidens vinduer er ældre eller traditionelt udførte. I kælderen og på anden sal samt i kvisten er vinduerne torammede og smårudede, hvoraf kvistvinduet er fladbuet, mens vinduerne i stueetagen og på første sal er krydspostvinduer med små ruder. En støbt trappe fører ned til kælderen, hvor der er en nyere pladedør, gårdsidens øvrige døre er ældre tofyldingsdøre med indfatninger. Samtlige døre og vinduer er malet hvide. I forhuset mod Pistolstræde er et sammenhængende butikslejemål i kælder- og stueetage samt herover én lejlighed på hver etage. Stueetagen består af ét stort lokale, der er indrettet til frisørsalon. Et par lukkede trin fører fra indgangsdøren op til etagedækket, og mod gården fører en traditionel ligeløbstrappe ned til kælderen, der er opdelt i to rum samt et lille toilet. På begge etager er de ældre murede ildsteder med hammertræ bevaret. I frisørsalonen er der fliser på kælderens gulv og vinylbeklædt trædæk i stueetagen, væggene på begge etager står hvidtede med synlige loftbjælker og pudsede flader herimellem. I kælderen har hovedskillevæggen enkelte udtagne tavl. Lejlighederne har en ældre planløsning med en forstue, et badeværelse og et køkken mod gården samt en stue ud mod Pistolstræde. Den øverste lejlighed råder også over tagetagen, hvor en ældre ligeløbstrappe fra stuen fører op til et par værelser. I lejligheden på første sal er der dog et værelse mod gården og i stedet et lille køkken placeret i stuen ind mod hovedskillevæggen. Lejlighederne har en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter, men i enkelte rum er der nyere listelofter. Der er bevaret ældre bygningsdele som fyldingsdøre, gerichter samt få paneler på ydervæggene. Forhuset nr. 14 er en tre fag bred og tre etager høj bygning over en høj kælder med rødt teglhængt heltag og en høj skorstenspibe i blank mur i den gårdvendte tagflade. Mod gaden er forhuset grundmuret med en bred, muret gavlkvist over tre fag, der bærer et rødt, teglhængt tag, mens gårdsiden står i bindingsværk. Facaden er pudset og malet mørkerød med en hvid, todelt, profileret hovedgesims, ligesom en tilsvarende profileret gesims indrammer gavlkvisten. I det vestre yderfag fører en granittrappe op til en kurvehanksbuet døråbning, hvori der sidder en ældre, tofløjet revledør med pålagte fyldinger. Over døren er et okseøje med opsprosning. I det østre sidefag fører en granitkældertrappe med et simpelt smedet værn ned til en nyere revledør med en rude i den øverste del. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte nedre rammer, undtagen kældervinduerne, som er torammede og todelte samt vinduet i gavlkvisten, der er fladbuet, torammet og tredelt. Hoveddøren og vinduerne er hvidmalede, mens kælderdøren er mørkegrøn. Gårdsiden er opført i bindingsværk over en høj muret sokkel. Sokkel og tavl er kalket med jernvitriolgul, mens bindingsværket er brunt opstolpet. En simpel trætrappe fører op til en ældre revledør og vinduerne er ældre, to- og firerammede vinduer med små ruder. Både dør og vinduer er malet i en støvet grøn nuance. Forhuset i nr. 14 er sammenbygget med to sidehuse i forlængelse af hinanden, der tilsammen er fem fag lange med et skråt fag ind mod forhuset. Forhusene aftrapper i højden tre gange og hver del bærer et rødt, teglhængt halvtag. Forhusene er opført i bruntopstolpet bindingsværk med jernvitriolgule kalkede tavl og brune sugfjæle. Vinduerne er ældre og malet i en støvet grøn nuance. Der er både opdelte, torammede vinduer og korspostvinduer med små ruder. I niveau med terrænet er en nyere, enfløjet dør med tre ruder, malet i samme grønne nuance som vinduerne. Forhuset i nr. 14 rummer erhvervslejemål i samtlige etager inklusiv i sidehusene. Eneste undtagelse er forhusets og første sidehus tagetage, der hænger sammen med lejligheden i nr. 12. I stueetagen er et lille vindfang med fire trin og mod gården et trapperum med udgang til gården, hvori der er en oprindelig, smal ligeløbstrappe, som giver adgang til første og anden sal. Stueetagen består endvidere af en tværgående stue, der anvendes som restaurationslokale, samt mod gården et tekøkken med et delvist bevaret ildsted. I sidehuset er en smigfagsstue, hvorfra der via en nyere toløbstrappe er adgang til et restaurationslokale på første sal samt til en baggang med toiletfaciliteter i sidehusets parterreetage. Fra baggangen fører trappen videre ned til kælderen under forhuset, som er indrettet med depotrum samt et fryserum. På første sal er to stuer mod gaden samt mod gården et værelse med bevaret ildsted, og i sidehuset er et smigfagskammer og et badeværelse. Anden sal har kun én stue mod gaden, et værelse med bevaret ildsted mod gården og i sidehuset et badeværelse. Den udnyttede tagetage rummer et værelse i forhuset samt et badeværelse i sidehuset. Forhuset i nr. 14 har generelt en ældre og traditionel materialeholdning. Der er bræddegulve, væggene er pudsede, og i trappeopgangen er bindingsværket synligt, men på korrekt vis malet over stok og sten. På første sal er lofterne pudsede og forsynet med stuk, men på de øvrige etager er der synlige bjælker med pudsede loftflader imellem, og i tagetagen er der fritliggende hanebånd. I kælderen er der nyere klinkegulve og flisebeklædte vægge, på badeværelserne er der vinylgulve, og på anden sal findes et par nyere pladedøre. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder helpanellerede ydervægge med lysningspaneler, brystningspaneler og enfløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter samt de oprindelige vinduers 1700-tals rundposte med håndsmedede anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi knytter sig til de to forhuses beliggenhed i den stemningsfulde og historiske Grønnegade, hvor forhusene indgår som iøjnefaldende led i den varierede, ældre husrække. I kraft af deres proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene samtidig som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede, hvor de er med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer i området. Hertil kommer den miljømæssige værdi ved beliggenheden af forhuset mod Pistolstræde, der er med til at opretholde fortællingen om den middelalderlige bys snævre og tæt bebyggede gyder, hvilket der kun er få tilbage af i København. Endvidere knytter den miljømæssige værdi sig til de oprindeligt to grundes traditionelle bebyggelsesstrukturer, der stadig er aflæselige på trods af, at ejendommene er blevet slået sammen til én. Forhusene og sidehusene danner med deres konsekvente traditionelle udtryk og materialeholdning et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø, der afspejler tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur, hvilket yderligere forstærkes af det sjældent bevarede trappehus med åbne svaler. Selvom de to gårdrum er blevet slået sammen til ét, viderebringer de med deres ringe udstrækning, snævre forløb og gedigne brolægning et historisk gård- og kulturmiljø, og samlet set repræsenterer Grønnegade 12 og 14 et yderst værdifuldt københavnsk gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Grønnegade 12 og 14 knytter sig til de oprindeligt to selvstændige bygårde, hvor bygningernes grundmurede facader samt gårdsider og gavle i bindingsværk udgør repræsentative eksempler på bygningsanlæg med oprindelse i midten af 1700-tallet, idet man efter 1737 ikke længere måtte opføre forhuse helt i bindingsværk, idet facaden skulle være i grundmur. Dette forstærkes yderligere af hvert anlægs traditionelle bebyggelsesstruktur med et smalt forhus og sidehuse sammenbygget over et skråt smigfag samt to smalle forhuse forbundet af et selvstændigt trappehus. Denne tætte bebyggelsesstruktur afspejler, hvordan man bebyggede de snævre grunde, hvorpå der tidligere havde ligget små én- og toetages boder. Grundplanerne blev stort set opretholdt, men man benyttede lejligheden til at bygge i højden for at optimere antallet af boliger i barokkens tætbebyggede kvarter inden for voldene. I kraft af forhusenes proportionering og facadeudtryk fremstår de som bygninger opført umiddelbart efter Københavns første brand, selvom de er opført henved 20 år senere. De smalle facader med en gavlkvist over hele bredden har sit formmæssige udspring i Johan Cornelius Kriegers mønsterbog fra 1729, hvor det høje og smalle gavlkvisthus var den anbefalede bygningstype til genopbygningen af København efter bybranden i 1728, der i øvrigt gik uden om Grønnegade og Pistolstræde. Karakteristisk for gavlkvisthusene, der også gik under betegnelsen ildebrandshusene, var at de høje og smalle tre- eller firefagshuse med enkle, grundmurede og pudsede facader havde en muret gavlkvist forsynet med kraftige, profilerede gesimser samt et stejlt, teglhængt heltag. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade, hvilket stadig gør sig gældende i Grønnegade 14, hvor også hoveddørens tidstypiske, barokke, kurvehanksbuede døråbning med et okseøje ovenover er bevaret, ligesom gavlkvistvinduets kurvehanksbuede vinduesåbning. Den tofløjede revledør med smal anslagsliste og pålagte, festligt svungne fyldinger er ligeledes karakteristisk for midten af 1700-tallet, hvor rokokoen stilideal var fremherskende. Af de tre forhuses facader er det kun forhuset mod Pistolstræde, der har de oprindelige vinduer bevaret i form af stueetagens krydspostvinduer med små ruder. Ellers bærer de to facader mod Grønnegade stilistiske træk fra klassicismen, hvilket kan aflæses i korspostvinduerne med opdelte nedre rammer og den tofløjede hoveddør med fyldinger og et opdelt, rektangulært overvindue. I gårdsiderne er bygningernes oprindelige udtryk meget velbevaret. Dels på grund af det rige bindingsværk, dels på grund af vinduernes og dørenes passende sekundære udtryk. Vinduerne er på traditionel vis i de nedre etager udformet som korspostvinduer med små ruder samt torammede vinduer med små ruder i de lavere, øvre etager. Dette gælder også revledørene, der uden overflødig dekoration er passende for deres funktionsbetingede brug. Hertil kommer trappehuset med åbne svaler, der er meget sjældent bevaret, idet man i løbet af 1700-tallet mange steder erstattede de bræddeklædte svaler med trappehuse af mur og bindingsværk. At det i Grønnegade 12 stadig forefindes kan skyldes, at forhusene ikke på et senere tidspunkt er blevet forhøjet, hvorfor den beskedne ligeløbstrappe i trappehuset igennem alle årene har tjent sit formål som adgangsgiver til lejlighederne i forhuset mod strædet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre planløsninger, der i stueetagen tydeligst kommer til udtryk i Grønnegade 12s smalle og gennemgående forstuegang med den oprindelige ligeløbstrappe som adgangsgiver til lejlighederne ovenover. I nr. 14 er den oprindeligt gennemgående forstuegang afbrudt ved to tværgående skillevægge, men hovedforløbet med et par trin op fra gaden og den gårdvendte hovedtrappe er bevaret. Hertil kommer, at der på traditionel vis er én lejlighed på hver etage i Grønnegade 12's to forhuse, men som der af planløsningen i Grønnegade 14 kan aflæses, at der også her har været. Lejlighederne er på traditionel vis indrettet med en stue mod gaden eller strædet, samt i forhusene mod Grønnegade tillige et lille etfags kammer mod gaden, og køkken med ildsted mod gården. Den simple plandisponering og den enkle udsmykning vidner om, at de små lejligheder var beboet af mindrebemidlede folk. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningernes alder samt beretter om skiftende perioders udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de to oprindelige hovedtrapper i nr. 12 og 14, der begge er udformet som simple ligeløbstrapper med indstemte trin i udekorerede vanger og forsynet med barokkens tidstypiske værn, selvom de i udformning er forskellige. I nr. 14, der er fra 1752, udgøres værnet af asymmetrisk udsavede brædder ud for løbene og vaseudsavede brædder ud for reposerne samt en forholdsvis enkel håndliste. I nr. 12., der er fra 1753, er værnet også af brædder, men her har udsavningerne form af bueberigede parallelogrammer, mæglerne er simple firkantmæglere og håndlisten er profileret. Hertil kommer lejlighedernes helpanellerede ydervægge med lysningspaneler og brystningspaneler i de gadevendte stuer samt de enfløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter og de oprindelige vinduers 1700-tals rundposte og håndsmedede anverfere og stormkroge. Den ældre og traditionelle materialeholdning i størstedelen af rummene beretter om deres oprindelige funktion, herunder at førstesalens snedkerdetaljer i nr. 14 vidner om, at dette er bygningens hovedetage. Fælles for rummene er bræddegulvene, men de pudsede vægge med paneler og pudsede lofter er anvendt i de repræsentative rum, mens de sekundære rum har overkalkede bindingsværksvægge og lofter med synlige bjælker. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de store murede køkkenildsteder med bevarede ildstedshammere af træ, der vidner om datidens opvarmnings- og madlavningsforhold.

Den arkitektoniske værdi ved de tre forhuse knytter sig til de enkle, smalle og høje bygningskroppe med de beskedne og vertikalt orienterede facader med de markant formede gavlkviste og store profilerede gesimsled, der som den eneste udsmykning pryder facaderne. Forhusenes glatpudsede og malede murflader samt den traditionelle, taktfaste vinduessætning giver facaderne et roligt og værdigt udtryk, der i nr. 14 fremhæves af den symmetriske, tofløjede hoveddør med elegante snedkerdetaljer i en kurvehanksbuet døråbning med et okseøje ovenover. Generelt er hoveddørenes bredde nøje afstemt med vinduesbredden ovenover, hvilket styrker facadernes samlede homogene fremtræden. Gårdsidernes arkitektoniske værdi knytter sig til deres prunkløse udtryk i rigt opstolpet bindingsværk med en regelmæssig og taktfast vinduessætning, der sammen med trappehusets åbne svaler med udskårne bræddebalustre skaber et meget helstøbt og homogent udtryk mod gården. Ligeledes er der stor arkitektonisk værdi ved sidehusene i nr. 14 som med deres aftrappede, smalle volumener med opskalkede halvtage og deres traditionelle farveholdning i grøn, brun og jernvitriol fremtræder særegne og meget charmerende.

Læs videre om

• Fortunstræde 1, København
• Ny Kongensgade 7, København
• Overgaden neden Vandet 37, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen