Grønnegade 7, Troense

Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pilekrogen og ved Grønnegades sydlige del. I 1750 nedlagde Baron Niels Juel fra Valdemars Slot gårdene mellem de to bebyggelser og opførte i stedet huse langs Grønnegade med lange, smalle haver bagved. Samtidig søgte han at få husmændene til at slå sig på frugtavl, hvilket blev en succes. På kysten langs Svendborgsund blev der bygget skibe, som bragte frugten til eksempelvis København, og efterhånden opstod der en vidtstrakt stykgodssejlads på Nordsøen og i Østersøen. Indtil 1850 sejlede skibe fra Troense på langfart til Amerika og Asien, og Troense blev en decideret skipperby. I næsten alle de omkring 100 fæstehuse boede der søfolk eller skibsbyggere. På højdepunktet i 1860 boede der over 1.000 mennesker i Troense, men herefter gik det nedad for byen, idet sejlskibene blev udkonkurreret af motorskibe og jernbane. I stedet blev Troense mål for ferie- og badegæster. Grønnegade blev bebygget omkring 1750, Grønnegade 7 menes opført i perioden 1780-1800, men fra taksationsforretningerne i 1768 ved man, at forhuset bestod af en nord-syd orienteret længe på fire gange fire fag. I 1819 blev bygningen beskrevet som en længe på i alt seks fag, hvilket betyder at bygningen i den mellemliggende periode var blevet udvidet med to fag. I første halvdel af 1900-tallet var der en mindre købmandsbutik i de to sydlige fag mod gaden. Butikken blev nedlagt i slutningen af 1940'erne. I 1960'erne blev det smalle sidehus, der rummer badeværelset påbygget.

Bygningen, som kaldes Lavendelhuset, ligger på østsiden af Grønnegade, der er en af Troenses ældste gader. Forhuset er på bagsiden sammenbygget med et smalt sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er en seks fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med rødkalkede tavl. Taget er et stråtækt heltag med tagskæg af tegl og en med mønning med kragtræer. I mønningen sidder en nyere rødkalket skorstenspibe uden sokkel og krave. Nordgavlen er grundmuret med sortmalede sternbrædder og sydgavlens gavltrekant er beklædt med sortmalede, lodretstillede brædder, en på to, der afsluttes af en knægtbåren vandnæse. I gadesiden er en ældre, flammeret dør med ældre greb og på havesiden er en ældre halvdør, begge døre har ældre greb og beslag. Mod gaden er vinduerne ældre, torammede og tredelte, mens de mod haven er todelte og smårudede. I gavlene der nyere, torammede og todelte vinduer forsynet med termoruder, ligesom der i havesiden og i nordgavlen er nyere opsprossede vinduer med termoruder. Vinduerne er malet hvide, mens dørene er blå.

Indvendigt er store dele af en ældre planløsning bevaret. Fra gaden er der gennem en lille forstue adgang til den gennemlyste stue mod syd og en mindre stue mod gaden samt en lille baggang og et lille køkken mod haven. I den gennemlyste stue fører en nyere kvartsvingstrappe op til tagetagen, der er indrettet med to værelser. Forhuset fremtræder med parket-, brædde- og klinkegulve, gulve belagt med vinyl, pudsede vægge, synlige, ældre loftsbjælker og herimellem pladelofter med lister. I tagetagen er der nyere, synlige hanebånd og skråvægge og lofter er beklædt med nyere profilbrædder. Der er bevaret ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb og synlige bjælker med profilkanter. Vinduerne er indvendigt forsynet med en forsatsløsning af plexiglas.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i en af Troenses ældste gader, der er anlagt som en nord-syd orienteret gade, hvilket bestemmer bygningernes placering og orientering. Den forholdsvis stramme bebyggelsesstruktur dikterer ejendommens traditionelle disponering med forhuset placeret parallelt med vejen og udhuset placeret vinkelret herpå. Forhuset ligger ligesom flere af de oprindelige bygninger med kort afstand til nabobygningen, hvilket er karakteristisk for Grønnegades bebyggelse, og som giver et fortættet landsbymiljø. Endvidere er det kendetegnende for ejendommene i Grønnegade, at grundene er lange og smalle, disponeret med en mindre forhave mod vejen, afgrænset af en lav hæk, og en større nyttehave bagved. Således bidrager Grønnegade 7 til fortællingen om Grønnegades anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende udhuse er en vigtig del af Troenses autentiske og stemningsfulde landsbymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 7 knytter sig til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kultur- og udviklingshistorie, hvor den planlagte landbebyggelse med velanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om frugtavl og skibsfart. Dette kan aflæses i grundens traditionelle disponering og bebyggelsesstruktur med et nord-syd orienteret længehus, en forhave og en brugshave bagved. Grundenes tætliggende struktur, der blev fastlagt i midten af 1700-tallet, vidner om, at Grønnegade 7 hører til Troenses ældste bebyggelse.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forhusets enkle og traditionelle bindingsværkskonstruktion med løsholter, dokker og skråbånd samt den simple materialeholdning med bræddebeklædt gavl og stråtag med mønning og kragetræer, der vidner om at Grønnegade 7 oprindeligt blev opført som en beskeden fæstebolig under den nærliggende herregård. Hertil kommer de ældre vinduer og den ældre, flammerede hoveddør med ældre greb, hvis brede planker og profileringer giver døren et elegant udtryk, således at bygningen kunne fremstå præsentabel i gadebilledet og dermed manifestere ejerens velstand. Kontrasten imellem den repræsentative gadeside og den mere nedtonede haveside ses både i forskellen mellem den flammerede hovedør og den enkle, revlehalvdør på havesiden samt at vinduerne har mindre ruder mod haven, idet større ruder oprindeligt var ret bekostelige. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med en lille forstuegang, stuer mod gaden og en lille baggang med bevarede dele af et køkkenildsted mod haven. Hertil kommer at det nyere køkken på traditionel vis er placeret mod haven. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det synlige bjælkelag med profilkanter, fyldingsdøre, gerichter og dørgreb samt vinduernes stormkroge og anverfere.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop med de ubrudte tagflader, der sammen med den taktfaste og simple bindingsværkskonstruktion, skorstenspiben i rygningen og den detaljerede hoveddør, giver det ellers lille landsbyhus et velproportioneret og værdigt udtryk.

Læs videre om

• Kyseborgstræde 4, Svendborg
• Nielstrup, Ollerup
• Rødkilde, Ulbølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen