Grønningen ligger som et stort klit- og strandengsområde, der strækker sig fra Nordby og rundt om Fanøs nordspids. De lavtliggende og saltpåvirkede dele ud mod kysten dækkes af strandeng eller marsk, som på de højereliggende arealer gradvis erstattes af overdrev. I Grønningens nordvestlige hjørne gennemskæres strandengene af et netværk af loer og saltpander.
Området har været udnyttet til husdyrgræsning i århundreder, hvilket har holdt vegetationen lav og forhindret, at strandengene er groet til tagrør. Samtidig har det bevaret et mangfoldigt planteliv, der ud over almindelige strandengsplanter som trævlekrone, tætblomstret hindebæger, kødet hindeknæ, alm. salturt og alm. torskemund også omfatter mere sjældne arter som klitvintergrøn, baltisk ensian, klitlimurt og kødfarvet gøgeurt.
Det åbne landskab giver også gode forhold for den underjordisk levende gule engmyre, hvis tuer ligger som lave kupler spredt ud over strandengen. Derudover tæller insektlivet bl.a. okkergul randøje, sandrandøje, okkergul pletvinge, klitperlemorsommerfugl, storplettet perlemorsommerfugl, strandringspinder, dyndløber og brun sandspringer. Strandtudsen yngler i de vandfyldte lavninger, og på lune forårsnætter genlyder strandengen af de små tudsers snerrende kvækken.
Fuglelivet er rigt, og der er iagttaget næsten 200 forskellige arter. Trods tilbagegang yngler klyder, viber og andre vadefugle stadig på strandengene, ligesom den hvidbrystede præstekrave her har et af sine sidste danske ynglesteder.
Grønningen er en del af både habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, fuglebeskyttelsesområdet Fanø og Ramsarområdet Vadehavet.
