Grønttorvet

Travle dage omkring åbningen af Københavns Engros Grønttorv. Her ses gartnere og detailhandlere med deres varer, som nu kunne sælges fra en indendørs stadeplads og med god plads til køberne og de øvrige besøgende. Indvielsesdagen blev i Berlingske Aftenavis fra samme dag beskrevet som præget af forvirring, nervøsitet, spænding og feststemning samt livlig handel.
.

På tagterrassen af Dahlia Hus er et 150 m2 stort væksthus placeret. Her står ejendommens beboere selv for dyrkningen af forskellige planter og afgrøder. I baggrunden ses Amaryllis Hus, tegnet af Mangor & Nagel.

.

Artikelstart

Samfundsudviklingen har gennem tiden medført flytninger af grønttorvene i København ad flere omgange. Ved hver flytning er infrastruktur og bygninger blevet opført i overensstemmelse med samtidens krav til en velfungerende og effektiv handelsplads. I 2016 flyttede det sidste torv, i daglig tale Grønttorvet, helt ud af Københavns Kommune, mens et nyt kvarter er vokset frem på dets areal i Valby.

Fra Indre By til Valby

Fra 1889 til 1958 lå Københavns Grønttorv i Indre By på pladsen ved Frederiksborggade (i 1968 omdøbt til Israels Plads). Den centrale placering i byen gjorde dog, at der var begrænset plads til staderne, som stod under åben himmel, samt tæt trafik og dårlige parkeringsforhold for såvel stadeholdere som kunder. Desuden skulle alle stader og overdækninger pilles ned efter hver torvedag.

Derfor stiftede en række gartnere, der var organiserede i Almindelig Dansk Gartnerforening, andelsselskabet Københavns Engros Grønttorv (KGT) og besluttede i 1954 at flytte grønttorvet til en anden, mere egnet adresse. Valget faldt på en grund i Valby, som indtil da havde været lavtliggende græsningsarealer, og som lå tæt på de store indfaldsveje til København fra vest og syd. Den 2. oktober 1958 åbnede KGT’s nye torvehal mellem Retortvej og Gammel Køge Landevej.

Grønttorvet i Valby

I begyndelsen bestod KGT i Valby af torvehallen på 17.000 m2 og parkeringspladser på resten af den fem gange så store grund. Fra 1960 og frem flyttede de servicevirksomheder, som forsynede gartnere og deres kunder med redskaber, emballage og lignende fra sidegaderne omkring det gamle grønttorv. Der blev opført nye bygninger til dem nær torvehallen i Valby.

I første omgang stillede stadeholderne op på Grønttorvet i Valby på samme måde som før, nu var staderne bare indendørs i den store hal. Den enkelte producent kørte fra Amager, Københavns omegn og fra resten af Sjælland og afsatte egne produkter på torvet. I de første år holdt stadeholdernes godt 1.200 biler parkeret inde i hallen i hhv. blomstersiden og grøntsiden.

Københavns Engros Grønttorv i Valby var i 1954 på mange måder et moderne initiativ. Gartnerierne overtog selv salgsleddet, og placeringen i Valby forkortede den daglige transport til Grønttorvet for producenterne og for kunderne, der skulle hjem til deres egne butikker med de indkøbte varer. I 1970’erne ændrede salget af grønt og blomster sig. Gartnerierne begyndte at handle direkte med bl.a. store supermarkedskæder, og flere stadeholdere begyndte at sælge varer fra flere forskellige producenter. De nye afsætningsmønstre påvirkede også trafikken, som blev præget af store lastbiler og kølevogne, og det blev tydeligt, hvor velgennemtænkt flytningen fra det centrale København var. Skønt Holbækmotorvejen for enden af Folehaven først kom til at fungere i sin helhed i 1970’erne, var nærheden til Københavns store udfaldsveje vital for, at Grønttorvet kunne følge med denne nye udvikling. Samtidig blev de små familiedrevne frilandsgartnerier til større virksomheder med ansatte gartnere og mange nye væksthuse. Antallet af både butikker og producenter svandt også i perioden, og medlemstallet i KGT faldt fra 1.121 medlemmer i 1958 til 159 medlemmer i 2007.

Efter år 2000 blev trafikken, som det var tilfældet i 1950’erne, igen en af årsagerne til, at KGT begyndte at lægge flytteplaner; denne gang til Høje Taastrup. KGT skiftede i 2005 for en tid navn til Grønttorvet i København A/S, men fortsatte med at blive kaldt Grønttorvet i folkemunde, indtil flytningen til Høje Tåstrup blev en realitet. Det nye engrossalg med navnet Copenhagen Markets blev indviet 4. april 2016 og ligger tæt ved motorvejssystemet.

Den nye bydel Grønttorvet

En anden grund til, at man besluttede at flytte Grønttorvet, var, at det økonomisk var blevet interessant at sælge arealet i Valby til byudvikling.

I 2006 iværksattes en proces med borgermøder, der skulle munde ud i en helhedsplan for det nye Grønttorvsområde med Juul & Frost Arkitekter som rådgivere. Udgangspunktet var et forslag fra den tyske tegnestue Bolles & Wilson.

Det nye bykvarter med karrébebyggelser, rækkehuse, højhuse og gadenet placeret omkring en central park blev tegnet af Tegnestuen Polyform i 2014. Da udviklingsselskabet FB-gruppen overtog projektet i 2016, omdøbtes det til Grønttorvet, og samtidig overgik bearbejdelsen af Polyforms plan til tegnestuen WERK. Det nye kvarter forventes at stå færdigt i første halvdel af 2020’erne.

Grønttorvets tætte bebyggelse kommer i alt til at rumme ca. 3.000 boliger med blandede ejerforhold og underjordisk parkering. Dertil kommer to daginstitutioner samt butikker, caféer og kontorer. Bebyggelsesprocenten mellem 150 og 185 svarer til de københavnske brokvarterer. I kvarteret er der lagt vægt på mulighederne for udendørs ophold enten på de mange små pladser eller i uderummene, der dannes af vejnettet og karréernes form. De grønne tage med væksthuse og fællesdyrkning er et markant træk. Karréer, rækkehuse og tårne, der primært har murede facader, er tegnet af forskellige arkitekter, bl.a. Mangor & Nagel A/S, Årstiderne Arkitekter A/S, Tegnestuen LOKAL og Holcher Nordberg Architecture. Mindet om gartnernes produkter bliver fastholdt i navne som Astilbe Hus, Iris Hus osv., og vejene er navngivet efter æblesorter som gloster, belle de boskoop og james grieve.

Den centrale Grønttorvspark på 23.000 m2, tegnet af 1:1 Landskab A/S, bliver anlagt i etaper og vil med sine 250 frugttræer som bærende træbestand stå færdig i 2021. Den ligger på den tidligere grønttorvshals areal, og som en kulturhistorisk fortælling bliver 25 % af den gamle hals konstruktioner bevaret som et element i parken. Desuden bliver et fælles spisehus, tegnet af Lendager Arkitekter A/S, opført delvis af genbrugsmaterialer fra den tidligere hal.

Videre læsning

Læs mere om Valbys arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur